5 Mosebok 15:10
Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.
Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Thi Herren din Gud haver velsignet dig, saasom han haver tilsagt dig; og du skal laane til mange Folk, men du, du skal ikke tage tillaans, og du skal herske over mange Folk, men de skulle ikke herske over dig.
7Naar der vorder en Fattig iblandt eder af een af dine Brødre, i een af dine Stæder i det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du ikke stivgjøre dit Hjerte og ikke lukke din Haand for din fattige Broder.
8Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det, som ham fattes.
9Tag dig vare, at der ikke er Belials Ord i dit Hjerte, at du skal sige: Det syvende Aar, Eftergivelsens Aar, er nær, og du skal være karrig imod din fattige Broder og ikke give ham; da skal han raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
13Og naar du lader ham fri fra dig, da skal du ikke lade ham gaae tomhændet.
14Du skal rigeligen begave ham af dit smaae Qvæg og af din Lade og af din Perse; med hvilket Herren din Gud velsigner dig, deraf skal du give ham.
15Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypti Land, og at Herren din Gud forløste dig; derfor byder jeg dig dette Ord idag.
17hver efter sin Haands Gave, efter Herrens din Guds Velsignelse, som han haver givet dig.
11Thi Fattige skulle ikke ophøre fra at være midt i Landet; derfor byder jeg dig og siger: Du skal oplade din Haand for din Broder, for den, som trænger hos dig, og for din Fattige i dit Land.
26Og du skal give samme Penge for Alt, hvad din Sjæl haver Lyst til, af stort Qvæg, og af smaat Qvæg, af Viin og af stærk Drik, eller af Alt, som din Sjæl af dig begjærer; og du skal æde der for Herrens din Guds Ansigt, og være glad, du og dit Huus.
27Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.
28Naar tre Aar ere tilende, skal du udføre al Tienden af dit Indkomme i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte.
29Saa skal Leviten komme, fordi han haver ingen Deel eller Arv med dig, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte, og de skulle æde og mættes; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gjerning, som du skal gjøre.
9(Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.
12Men dersom han er en nødtørftig Mand, da skal du ikke lægge dig med hans Pant.
13Du skal give ham Pantet tilbage, naar Solen gaaer ned, at han kan lægge sig i sit Klædebon og velsigne dig; og det skal være dig en Retfærdighed for Herrens din Guds Ansigt.
14Du skal ikke gjøre en nødtørftig eller en fattig Daglønner Vold, (være sig) af dine Brødre eller af din Fremmede, som er i dit Land inden dine Porte.
15Du skal give ham sin Løn paa sin Dag, og Solen skal ikke gaae ned derover, thi han er nødtørftig, og dermed opholder han sit Liv; at han ikke skal raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
2Og denne er Eftergivelsens Handel: Hver Eiermand, som haver laant Noget ud af sin Haand, skal eftergive det, som han haver laant ud til sin Næste; han skal ikke kræve sin Næste eller sin Broder, derfor kalder man det Eftergivelse for Herren.
3Den Fremmede maa du kræve, men det, som du haver hos din Broder, skal din Haand eftergive;
4efterdi der ikke skal være en Tigger iblandt eder; thi Herren skal meget velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, til at eie det;
11Og Herren skal lade blive tilovers, dig til Gode, af dit Livs Frugt, og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, i det Land, som Herren svoer dine Fædre at give dig.
12Herren skal oplade for dig sit gode Liggendefæ, nemlig Himmelen, at give dit Land Regn i sin Tid, og at velsigne al din Haands Gjerning; og du skal laane til mange Folk, og du skal ikke tage tillaans.
10Og du skal holde Ugernes Høitid for Herren din Gud, (og fremføre) den Skat, som er din Haands frivillige Gave, som du skal give; eftersom Herren din Gud skal velsigne dig.
19Naar du haver høstet din Høst paa din Ager og glemt et Neg paa Ageren, da skal du ikke vende tilbage at tage det, det skal høre den Fremmede, den Faderløse og Enken til; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al dine Hænders Gjerning.
11Og du skal være glad over alt det Gode, som Herren din Gud haver givet dig og dit Huus, du og Leviten og den Fremmede, som er midt iblandt dig.
12Naar du haver fuldendt at tiende al Tienden af dit Indkomme i det tredie Aar, som er Tiendens Aar, og du haver givet Leviten, den Fremmede, den Faderløse og Enken, at de maae æde inden dine Porte og blive mætte,
13da skal du sige for Herrens din Guds Ansigt: Jeg haver borttaget det Hellige af Huset, og givet ogsaa Leviten og den Fremmede, den Faderløse og Enken det, efter alle dine Bud, som du haver budet mig; jeg haver ikke overtraadt og ikke glemt noget af dine Bud.
37Du skal ikke flye ham dine Penge paa Aager, og du skal ikke flye ham din Spise paa Overgift.
17Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
6Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.
7Hver give eftersom han haver sat sig for i Hjertet, ikke med Bedrøvelse, eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
27Hold ikke det Gode tilbage fra den, som bør have det, om din Haand haver Evne at gjøre det.
28Siig ikke til din Næste: Gak bort og kom igjen, og imorgen vil jeg give (dig); efterdi du dog haver (det).
22Du skal redelig tiende al din Sæds Grøde, som udkommer af Marken, hvert Aar.
8Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.
27Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.
18Lad det ikke være for svart for dine Øine, naar du lader ham fri fra dig, thi han haver tjent dig dobbelt, efter en Daglønners Løn, sex Aar; og Herren din Gud skal velsigne dig i alt det, du skal gjøre.
25Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den Fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; du skal ikke lægge Aager paa ham.
20Af en Fremmed maa du tage Aager, men af din Broder maa du ikke tage Aager; at Herren din Gud skal velsigne dig i alt det, som du udrækker din Haand til, i det Land, hvor du kommer hen til at eie det.
9Og Herren din Gud skal give dig til overs, i alle dine Hænders Gjerninger, af dit Livs Frugt og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, (dig) til Gode; thi Herren skal vende tilbage til at glæde sig over dig, (dig) til Gode, ligesom han glædede sig over dine Fædre;
7Og der skulle I æde for Herrens eders Guds Ansigt, og I skulle være glade i alt det, som I udrække eders Haand til, I og eders Huse, i hvilket Herren din Gud haver velsignet dig.
10Dersom du udlaaner til din Næste noget Laan, da skal du ikke komme ind i hans Huus, at tage hans Pant til Pant.
10Du skal ikke heller eftersanke (Viindruerne) af din Viingaard, og ikke sanke de Bær, som ere nedfaldne i din Viingaard, du skal lade dem blive til den Fattige og til den Fremmede; jeg er Herren eders Gud.
10Og du skal æde og blive mæt, og love Herren din Gud for det gode Land, som han haver givet dig.
18Men du skal komme Herren din Gud ihu, thi han er den, som giver dig Kraft til at gjøre mægtige (Gjerninger), for at stadfæste sin Pagt, som han svoer dine Fædre, som (det sees) paa denne Dag.
17Du maa ikke æde inden dine Porte Tiende af dit Korn og din nye Viin og din Olie, ei heller det Førstefødte af dit store Qvæg eller dit smaae Qvæg, ei heller noget af dine Løfter, som du haver lovet, eller af dine frivillige (Offere), eller af din Haands Opløftelse.
10Fører al Tienden til (mit) Forraadshuus, og lader Spise være i mit Huus, og lader dem dog prøve mig derved, sagde den Herre Zebaoth, om jeg ikke skal aabne eder Himmelens Sluser og udgyde eder Velsignelse, indtil (I have) ikke nok (at tage udi).
17Og lad Intet af det Bandsatte hænge ved din Haand, at Herren maa afvendes fra sin grumme Vrede, og give dig Barmhjertigheder, og forbarme sig over dig, og mangfoldiggjøre dig, ligesom han haver svoret dine Fædre.
15Den Rige skal ikke give mere, og den Fattige ikke give mindre end en halv Sekel, som man giver Herren til Opløftelse, til at gjøre Forligelse for eders Sjæle.