5 Mosebok 21:15

Original Norsk Bibel 1866

Om en Mand haver to Hustruer, een, som han elsker, og een, som han hader, og de have født ham Børn, (baade) den, han elsker, og den, han hader, og den førstefødte Søn er den Forhadtes,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 29:33 : 33 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Fordi Herren haver hørt, at jeg var forsmaaet, da haver han givet mig ogsaa denne; saa kaldte hun hans Navn Simeon.
  • 1 Sam 1:4-5 : 4 Og det skede paa en Dag, at Elkana offrede; da gav han Peninna, sin Hustru, og alle hendes Sønner og hendes Døttre Dele. 5 Men han gav Hanna eet Stykke, (som var) anseeligt; thi han elskede Hanna, men Herren havde lukket til for hendes Liv.
  • 1 Mos 29:18 : 18 Og Jakob fik Kjærlighed til Rachel og sagde: Jeg vil tjene dig syv Aar for Rachel, din Yngste Datter.
  • 1 Mos 29:20 : 20 Saa tjente Jakob for Rachel syv Aar; og det syntes ham at være faa Dage, for han havde Kjærlighed til hende.
  • 1 Mos 29:30-31 : 30 Saa gik han og til Rachel og havde og Rachel kjærere end Lea; og han tjente hos ham endnu syv andre Aar. 31 Der Herren saae, at Lea var foragtet, da gjorde han hende frugtsommelig; men Rachel var ufrugtsommelig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    16da skal det skee paa den Dag, han lader sine Børn arve det, han haver, at han ikke skal formaae at gjøre hendes Søn, som han elsker, til den Førstefødte, for hendes førstefødte Søns Ansigt, som han hader.

    17Men han skal kjendes ved hendes førstefødte Søn, som han hader, at give ham dobbelt saa meget som en anden, af alt det, der findes hos ham; thi han er hans første Kraft, ham hører Førstefødsels Ret til.

    18Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

  • 76%

    13Naar en Mand tager en Hustru, og kommer ind til hende, og faaer Had til hende,

    14og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,

  • 76%

    7Og naar Nogen sælger sin Datter til at være en Tjenestepige, da skal hun ikke udgaae, som Tjenere udgaae.

    8Dersom hun er ond for hendes Herres Øine, som haver trolovet sig hende, da skal han lade hende løses; han skal ikke have Magt til at sælge hende til et fremmed Folk, naar han forlader hende.

    9Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret

    10Dersom han tager sig en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klæder og hendes Ægteskabs-Pligt.

    11Men dersom han ikke gjør mod hende disse tre, da skal hun udgaae for Intet, foruden Penge.

  • 74%

    3Dersom han kom eenlig, da skal han udgaae eenlig; dersom han var en Hustrues Mand, da skal hans Hustru udgaae med ham.

    4Dersom hans Herre haver givet ham en Hustru, og hun haver født ham Sønner eller Døttre, da skal Qvinden og hendes Børn høre hendes Herre til, og han selv skal udgaae eenlig.

    5Men dersom Tjeneren siger hart: Jeg elsker min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke gaae fri ud,

  • 74%

    1Naar en Mand tager en Hustru og ægter hende, og det skeer, at hun ikke finder Naade for hans Øine, thi han fandt en ubluelig Handel hos hende, da skal han skrive hende et Skilsmissebrev og give i hendes Haand, og lade hende fare af sit Huus.

    2Og naar hun er udgangen af hans Huus, og hun gaaer bort og bliver en anden Mands,

    3og den samme anden Mand faaer Had til hende, og skriver hende et Skilsmissebrev, og giver i hendes Haand, og lader hende fare af sit Huus, eller om den anden Mand døer, som tog sig hende til Hustru,

  • 73%

    25Men nu har der været hos os syv Brødre, og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Broder sin Hustru.

    26Og den anden ligesaa, og den tredie, indtil den syvende.

  • 14Men det skal skee, om du ikke haver Behagelighed til hende, da skal du lade hende fare efter hendes Sjæls (Begjæring), og ikke sælge hende for Penge; du skal ikke drive Handel med hende for den Sags Skyld, at du haver krænket hende.

  • 72%

    29Nu vare her syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.

    30Og den anden tog Hustruen; ogsaa han døde barnløs.

  • 72%

    5Naar Brødre boe tilhobe, og en døer af dem, og han haver ingen Søn, da skal den Dødes Hustru ikke vorde en fremmed Mands udenfor; hendes Mands Broder skal komme ind til hende, og tage hende sig til Hustru, og ægte hende i sin Broders Sted.

    6Og det skal skee, den Førstefødte, som hun skal føde, skal opstaae efter hans døde Broders Navn, at hans Navn skal ikke udslettes af Israel.

    7Men om Manden haver ikke Behagelighed i at tage sin Broders Hustru, da skal hans Broders Hustru gaae op til Porten til de Ældste og sige: Min Mands Broder vægrer sig for at opreise sin Broder et Navn i Israel, han vil ikke ægte mig i sin Broders Sted.

  • 21Og dersom en Mand tager sin Broders Hustru, det er en slem Gjerning; han blottede sin Broders Blusel, de skulle være barnløse.

  • 14Og tager en Mand en Qvinde og hendes Moder, det er en Skjændsel; de skulle brænde ham med Ild, ja dem (begge), og der skal ikke være (nogen) Skjændsel iblandt eder.

  • 71%

    20Nu har der været syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde, og efterlod ikke Afkom;

    21og den anden tog hende og døde, og han efterlod ikke heller Afkom, og den tredie ligesaa.

  • 16Og Pigens Fader skal sige til de Ældste: Jeg gav denne Mand min Datter til Hustru, og han haver faaet Had til hende.

  • 2Du Menneskesøn! der vare to Qvinder, een Moders Døttre.

  • 23ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.

  • 70%

    6Og din Tjenerinde havde to Sønner, og de to trættede paa Marken, og der var Ingen, som kunde redde imellem dem; da slog den Ene den Anden og dræbte ham.

    7Og see, den ganske Slægt staaer op mod din Tjenerinde og siger: Giv os den hid, som slog sin Broder, saa ville vi dræbe ham for hans Broders Sjæl, som han ihjelslog, og ødelægge ogsaa Arvingen; og de ville udslukke min Glød, som er tilovers, at min Mand skal ikke beholde et Navn og (nogen) Overbleven efter sig paa Jorden.

  • 10da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.

  • 54Den Mand, som var øm hos dig og saare kræsen, han skal misunde sin Broder og Hustru i sin Arm, eller sine Sønner, som blive tilovers, det, som han skal lade tilovers,

  • 2Og hendes Fader sagde: Jeg sagde forvist, at du havde visseligen faaet Had til hende, og jeg gav din Selskabsbroder hende; er ikke hendes yngre Søster bedre end hun? Kjære, lad hende være din istedetfor denne.

  • 30Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.

  • 24Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaaer eder med Sværd; og eders Hustruer skulle blive Enker, og eders Børn faderløse.

  • 56Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter,

  • 69%

    9Og dersom han haver ingen Datter, da skulle I give hans Brødre hans Arv

    10Og dersom han haver ingen Brødre, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.

  • 31Der Herren saae, at Lea var foragtet, da gjorde han hende frugtsommelig; men Rachel var ufrugtsommelig.

  • 11og du seer iblandt Fangerne en Qvinde, som er deilig af Skikkelse, og du faaer Lyst til hende, og du tager dig (hende) til Hustru,

  • 20Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,

  • 31Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham skee efter denne Dom.

  • 22Og det skal skee, naar deres Fædre eller deres Brødre komme at trætte for os, da ville vi sige til dem: Værer dem naadige for vor Skyld, fordi vi have ikke taget (dem) hver sin Hustru i Krigen; thi I, I have ikke givet dem (Hustruer), ellers skulde I have Skyld efter denne Tids (Leilighed).

  • 29Denne er Nidkjærhedens Lov: Naar som en Qvinde modvilligen undviger fra at være under sin Mand, og hun bliver ureen,

  • 13og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),

  • 18Og du skal ikke tage en Hustru tilligemed hendes Søster, hende til Krænkelse, at blotte hendes Blusel foruden hende, medens hun lever.

  • 2Du skal ikke tage dig en Hustru, og du skal ikke have Sønner eller Døttre paa dette Sted.