Verse 18

Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

Referenced Verses

  • 2 Mos 20:12 : 12 (IV.) Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
  • 3 Mos 19:3 : 3 I skulle hver frygte sin Moder og sin Fader, og I skulle holde mine Sabbater; jeg er Herren eders Gud.
  • 3 Mos 21:9 : 9 Og naar nogen Præsts Datter begynder at bedrive Hor, hun haver vanhelliget sin Fader, hun skal brændes med Ild.
  • 5 Mos 8:5 : 5 Saa kan du kjende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, haver Herren din Gud tugtet dig.
  • 5 Mos 27:16 : 16 Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
  • 2 Sam 7:14 : 14 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.
  • Ordsp 1:8 : 8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
  • Ordsp 13:24 : 24 Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.
  • Ordsp 15:5 : 5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
  • Ordsp 19:18 : 18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.
  • Ordsp 20:20 : 20 Hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lygte skal udslukkes i tykt Mørke.
  • Ordsp 22:15 : 15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
  • Ordsp 23:13-14 : 13 Vægre dig ikke for at tugte den Unge; thi slaaer du ham med Riset, døer han ikke (deraf). 14 Du, du skal slaae ham med Riset og frie hans Sjæl fra Helvede:
  • Ordsp 28:24 : 24 Hvo, der berøver sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Overtrædelse, han er en fordærvelig Mands Staldbroder.
  • Ordsp 29:17 : 17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
  • Ordsp 30:11 : 11 (Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
  • Ordsp 30:17 : 17 Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.
  • Jes 1:2 : 2 Hører, I Himle! og du Jord, mærk! thi Herren haver talet: Jeg haver opdraget Børn og ophøiet (dem), men de, de have gjort Overtrædelse Mod mig.
  • Jes 1:5 : 5 Hvorfor skulde I slaaes ydermere, (da) I (dog kun) forøge (eders) Afvigelse? det ganske Hoved er sygt, og det ganske Hjerte er svagt.
  • Jer 5:3 : 3 Herre! monne dine Øine ikke (see) efter Sandhed? du slog dem, men de følte ingen Smerte, du fortærede dem, de vægrede sig ved at annamme Tugt; de forhærdede deres Ansigt mere end en Klippe, de vægrede sig for at vende om.
  • Jer 31:18 : 18 Jeg haver tilfulde hørt Ephraim, som beklager sig (ynkeligen), sigende: Du haver tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke var lært; omvend mig, saa bliver jeg omvendt, thi du, Herre, er min Gud.
  • Esek 22:7 : 7 De ringeagtede Fader og Moder i dig, de handlede med Vold imod den Fremmede midt udi dig, de forfordelede Faderløs og Enke i dig.
  • Esek 24:13 : 13 I din Ureenhed er Skjændsel; fordi jeg haver renset dig, og du blev (dog) ikke reen, saa skal du ikke renses ydermere af din Ureenhed, indtil jeg haver ladet min Grumhed hvile paa dig.
  • Amos 4:11-12 : 11 Jeg omkastede (Nogle) iblandt eder, som Gud omkastede Sodom og Gomorra, og I vare som en rygende Brand, der reddes af en Ild; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren. 12 Derfor vil jeg saaledes gjøre ved dig, Israel! efterdi at jeg saaledes vil gjøre ved dig, da bered dig, o Israel! til at møde din Gud.
  • Ef 6:1-3 : 1 I Børn! adlyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret. 2 Ær din Fader og Moder! — hvilket er det første Bud med Forjættelse, — 3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.
  • Hebr 12:9-9 : 9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve? 10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed. 11 Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.
  • 2 Mos 21:15 : 15 Og hvo, som slaaer sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
  • 2 Mos 21:17 : 17 Og hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.