5 Mosebok 33:25

Original Norsk Bibel 1866

(Under) dine Skoe skal være Jern og Kobber; og som dine Dage ere, skal din Styrke være.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 16:9 : 9 Thi Herrens Øine gaae omkring paa al Jorden, at styrke dem, hvis Hjerte er retskaffent mod ham; du handlede daarligen i denne Sag, thi fra nu af skulle der være Krige imod dig.
  • Sal 138:3 : 3 Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.
  • Jes 41:10 : 10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.
  • Fil 4:13 : 13 Jeg formaaer Alt i Christo, som gjør mig stærk.
  • Kol 1:11 : 11 styrkede med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Taalmodighed og Langmodighed med Glæde,
  • Ef 6:10 : 10 Iøvrigt, mine Brødre: vorder stærke i Herren og i hans Vældes Kraft!
  • Ef 6:15 : 15 Fødderne ombundne med Færdighed i Fredens Evangelium,
  • Luk 15:22 : 22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Bærer frem det bedste Klædebon og ifører ham (det), og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;
  • 1 Kor 10:13 : 13 Eder er ingen Fristelse paakommen, uden menneskelig; men Gud er trofast, som skal ikke lade eder fristes over eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens Udgang saa, at I det kunne taale.
  • Jes 40:29 : 29 Han giver den Trætte Kraft, og formerer dens Styrke, (som haver) ingen Kræfter.
  • 5 Mos 4:40 : 40 Og du skal holde hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig idag, at det skal gaae dig vel, og dine Børn efter dig, og at du maa forlænge Dagene i dit Land, som Herren din Gud giver dig alle Dage.
  • 5 Mos 8:9 : 9 et Land, hvor du ikke skal æde Brød i Armod, hvor dig ikke skal fattes Noget, et Land, hvis Stene ere Jern, og af hvis Bjerge du kan udhugge Kobber.
  • 5 Mos 32:47 : 47 Thi det er ikke et forgjæves Ord for eder, thi det er eders Liv; og ved dette Ord skulle I forlænge eders Dage i det Land, hvorhen I drage over Jordanen, til at eie det.
  • 2 Kor 12:9-9 : 9 og han sagde til mig: Min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, paa det at Christi Kraft kan boe i mig. 10 Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 24Og han sagde til Aser: Aser skal være velsignet fremfor Sønnerne; han skal være sine Brødre behagelig, og den, som dypper sin Fod i Olie.

  • 23Og din Himmel, som er over dit Hoved, skal være som Kobber, og Jorden, som er under dig, (som) Jern.

  • 18See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.

  • 5Og fyrretyve Aar haver jeg ladet eder vandre i Ørken; eders Klæder bleve ikke gamle paa eder, og dine Skoe bleve ikke gamle paa din Fod.

  • 27Der er ingen Træt eller Skrøbelig af det (samme Folk), der skal Ingen slumre ei heller sove, og Ingens Bælte skal løses fra hans Lænder, og Ingens Skotvinge skal sønderrives.

  • 4Dit Klædebon blev ikke gammelt paa dig, og din Fod blev ikke hoven disse fyrretyve Aar.

  • 12Mon (noget) Jern kan bryde Jern fra Norden og Kobber?

  • 9et Land, hvor du ikke skal æde Brød i Armod, hvor dig ikke skal fattes Noget, et Land, hvis Stene ere Jern, og af hvis Bjerge du kan udhugge Kobber.

  • 33Dets Been vare af Jern; af dets Fødder var en Deel af Jern, og en Deel af Leer.

  • 69%

    26Der er Ingen som Gud, (o du) Rette! han, som farer paa Himmelen til din Hjælp, og med sin Høihed paa de øverste Skyer.

    27Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg!

  • 23Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.

  • 24Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme styrkedes af Jakobs Mægtiges Hænder; fra da af er han en Hyrde, en Steen i Israel.

  • 15Fødderne ombundne med Færdighed i Fredens Evangelium,

  • 6Og (han havde) et Beenharnisk af Kobber over sine Fødder, og et Kobberglavind imellem sine Skuldre.

  • 42Og at Tæerne paa Fødderne vare en Deel af Jern, og en Deel af Leer, (er, at) det skal være tildeels et stærkt Rige, og tildeels skal det være skrøbeligt.

  • 21at eders Dage og eders Børns Dage maae blive mangfoldige i det Land, som Herren svoer eders Fædre at give dem, som Himmelens Dage over Jorden.

  • 29Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.

  • 67%

    32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?

    33den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.

    34Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.

  • 25Og du skal fornemme, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.

  • 20Af Aser er hans fede Brød, og han, han skal give kongelige Nydeligheder.

  • 28Der hersker over dem den lille Benjamin, Judæ Fyrster med deres Hob, Sebulons Fyrster, Naphthali Fyrster.

  • 25Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke.

  • 66%

    33Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.

    34Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.

    35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.

  • 12De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.

  • 66%

    24Hvert det Sted, som eders Fodsaale skal træde paa, skal høre eder til; fra Ørken og Libanon, fra Floden, den Flod Phrat, og indtil det yderste Hav skal eders Landemærke være.

    25Der skal ingen Mand kunne staae for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade eders Rædsel og eders Frygt komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han haver sagt eder.

  • 19Og jeg vil bryde eders Styrkes Hovmodighed, og jeg vil gjøre eders Himmel som Jern, og eders Jord som Kobber.

  • 26Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.

  • 16han, han skal boe i de høie (Stæder), Klippernes Befæstning skal være hans Ophøielse; hans Brød bliver givet (ham), hans Vand er sikkert.

  • 13Gjør dig rede og tærsk, Zions Datter! thi jeg vil gjøre dit Horn til Jern, og gjøre dine Kløer til Kobber, og du skal støde mange Folk smaa, og jeg vil sætte deres Vinding i Band til Herren, og deres Gods til den ganske Jords Herre.

  • 3Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.

  • 17Og (din) Livstid skal opgaae (klarere) end Middagen, du skal flyve op, du skal vorde som Morgenen.

  • 17Jeg vil fremføre Guld istedetfor Kobberet, og fremføre Sølv istedetfor Jernet, og Kobber for Træet, og Jern istedetfor Stenene, og jeg vil gjøre, at din Besøgelse (skal blive til) Fred, og dine Trængere til Retfærdighed.

  • 14Drag dig Vand til Beleiringen, færdige dine Befæstninger; gak i Dyndet og træd i Leret, færdige Teglovnen.

  • 18Og han sagde til Sebulon: Glæd dig, Sebulon, i din Udfart, og (du), Isaschar, i dine Pauluner!

  • 21Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken; dem fattedes Intet; deres Klæder bleve ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke.

  • 5Velsignet skal din Kurv være, og din Levning.

  • 12(at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.

  • 18De plagede hans Fødder med Jernbolte, han selv kom (til at gaae) i Jern;

  • 18Thi jeg, see, jeg vil idag gjøre dig til en fast Stad og til en Jernpille og til Kobbermuur for alt Landet imod Judæ Konger, imod dens Fyrster, imod dens Præster og imod Folket i Landet.

  • 3Styrker de afmægtige Hænder og bekræfter de snublende Knæ.

  • 23Men eders Huer skulle være paa eders Hoveder, og eders Skoe paa eders Fødder, I skulle ikke hyle og ei græde, men I skulle forsvinde i eders Misgjerninger og sukke, den Ene med den Anden.

  • 11Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.