2 Mosebok 12:27
da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne, og friede vore Huse. Saa bøiede Folket sig og tilbad.
da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne, og friede vore Huse. Saa bøiede Folket sig og tilbad.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26Og det skal skee, naar eders Børn sige til eder: Hvad er denne eder for en Tjeneste?
10Og I skulle ikke levne Noget deraf indtil om Morgenen; men det, som levnes deraf indtil om Morgenen, skulle I opbrænde med Ild.
11Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Skoe paa eders Fødder, og eders Kjep i eders Haand; og I skulle æde det med Hast; det er Paaske for Herren.
12Thi jeg vil gaae igjennem Ægypti Land i den samme Nat og slaae alle Førstefødte i Ægypti Land, baade af Mennesker og Bæster, og jeg vil holde Dom over alle Ægypternes Guder; jeg er Herren.
13Og Blodet skal være eder til et Tegn paa Husene, i hvilke I ere, og jeg vil see Blodet og gaae eder forbi; og der skal ingen Plage være iblandt eder af Fordærveren, naar jeg slaaer Ægypti Land.
14Og denne Dag skal være for eder til en Ihukommelse, og den skulle I høitideligholde til Høitid for Herren; hos eders Efterkommere, med en evig Skik, skulle I høitideligholde den.
21Da kaldte Mose ad alle de Ældste af Israel og sagde til dem: Fraskiller og tager eder smaat Qvæg for eders Slægter, og slagter Paaske.
22Og I skulle tage et Knippe Isop og dyppe i Blodet, som er i Bækkenet, og stryge paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne af Blodet, som er i Bækkenet; og Ingen af eder skal gaae ud af sit Huses Dør indtil om Morgenen.
23Og Herren skal gaae igjennem, at slaae Ægypterne, og han skal see Blodet paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne, og Herren skal gaae Døren forbi og ikke tilstede Fordærveren at komme til eders Huse, at slaae (eder).
24Derfor skulle I holde denne Gjerning, til en Skik for dig og for dine Børn evindeligen.
28Og Israels Børn gik og gjorde det; eftersom Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.
29Og det skede om Midnatten, da slog Herren alle Førstefødte i Ægypti Land, fra Pharaos Førstefødte, som sad paa hans Throne, indtil den Fangnes Førstefødte, som var i Fængslets Huus, og alle Førstefødte af Bæster
30Da opstod Pharao samme Nat, og alle hans Tjenere og alle Ægypterne, og der blev et stort Skrig i Ægypten; thi der var ikke et Huus, at der jo var en Død udi.
31Og han kaldte Mose og Aron om Natten og sagde: Gjører eder rede, gaaer ud midt af mit Folk, baade I, saa og Israels Børn; og gaaer, tjener Herren, saa som I have sagt.
6Og det skal være hos eder i Forvaring til den fjortende Dag i denne Maaned; og de skulle slagte det, hver Forsamling i Israels Menighed, imellem de tvende Aftener.
7Og de skulle tage af Blodet og stryge paa begge Dørstolperne og paa det øverste Dørtræ paa Husene, hvori de æde det.
8Og de skulle æde Kjødet i den samme Nat, stegt ved Ild; og usyrede (Brød) med beske (Urter) skulle de æde dertil.
42Denne er en Nat, som toges i Agt for Herren, til at udføre dem af Ægypti Land; den samme Nat, den skal tages i Agt for Herren, for alle Israels Børn, hos deres Efterkommere.
43Og Herren sagde til Mose og Aron: Denne er Paaskens Skik; ingen Fremmeds Søn skal æde deraf.
14Og det skal skee, naar din Søn spørger dig ad herefter, sigende: Hvad er det? da skal du sige til ham: Herren udførte os af Ægypten, af Trælles Huus, med en vældig Haand.
15Thi det skede, fordi Pharao havde forhærdet sig, saa han ikke lod os fare, da ihjelslog Herren alle Førstefødte i Ægypti Land fra Menneskens Førstefødte indtil Fæets Førstefødte; derfor offrer jeg Herren alt det, som aabner Moders Liv, som er Han, og jeg skal løse hver Førstefødt iblandt mine Sønner.
2Israels Børn skulle holde Paaske i sin bestemte Tid.
3Paa den fjortende Dag i denne Maaned, imellem de tvende Aftener, skulle I holde den paa sin bestemte Tid; efter alle dens Skikke og efter alle dens Rette skulle I holde den.
4Og Mose sagde til Israels Børn, at de skulde holde Paaske.
5Og de holdt Paaske i den første (Maaned), paa den fjortende Dag i Maaneden, imellem de tvende Aftener, i Sinai Ørk; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saaledes gjorde Israels Børn.
3Taler til al Israels Menighed og siger: Paa den tiende Dag i denne Maaned, da skulle de tage sig hver et Lam for (hver) Faders Huus, (ja) et Lam for Huset.
28Formedelst Tro anordnede han Paasken og Blodsbestænkelsen, at den, som ødelagde de Førstefødte, skulde ikke røre dem.
3Og Mose sagde til Folket: Kom denne Dag ihu, paa hvilken I ere udgangne af Ægypten, af Trælles Huus, thi med en vældig Haand udførte Herren eder herfra; og syret Brød skal ikke ædes.
1Tag vare paa Abib Maaned, at du holder Paaske for Herren din Gud; thi i Abib Maaned udførte Herren din Gud dig af Ægypten om Natten.
2Og du skal slagte Paaskeoffer for Herren din Gud, smaat Qvæg og stort Qvæg, paa det Sted, som Herren skal udvælge, at lade sit Navn boe der.
3Du skal ikke æde syret (Brød) derhos, syv Dage skal du æde usyrede (Brød) derhos, Trængselsbrød; thi med Hast drog du ud af Ægypti Land, derfor skal du ihukomme den Dag, som du uddrog af Ægypti Land, alle dit Livs Dage.
8Og du skal forkynde for din Søn paa den samme Dag og sige: (Saadant holder jeg,) for det Herren gjorde mig, der jeg drog ud af Ægypten.
1Og Herren talede til Mose og Aron i Ægypti Land og sagde:
36Men Herren, som førte eder op af Ægypti Land med stor Kraft og med en udrakt Arm, ham skulle I frygte, og ham skulle I tilbede og offre til ham.
17Og I skulle holde de usyrede (Brøds Høitid), thi lige paa denne samme Dag udførte jeg eders Hære af Ægypti Land; derfor skulle I holde denne Dag hos eders Efterkommere med en evig Skik.
12De skulle ikke lade blive tilovers deraf til om Morgenen, og ikke bryde (noget) Been paa det; efter al Paaskelammets Skik skulle de gjøre med det.
16Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for Herren.
47Al Israels Menighed skal gjøre det.
17Saa holdt Israels Børn, som fandtes, Paasken paa den samme Tid og de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage.
6Men paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe, der skal du slagte Paasken om Aftenen, mod Solen gaaer ned, paa den bestemte Tid, som du drog af Ægypten.
5I den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, imellem de tvende Aftener, da er det Paaske for Herren.
6Og slagter Paaskelam, helliggjører eder og bereder for eders Brødre, idet I gjøre efter Herrens Ord formedelst Mose.
31Og Folket troede; og der de hørte, at Herren besøgte Israels Børn, og at han havde seet deres Elendighed, da bøiede de sig og tilbade.
4Og da begrove Ægypterne alle Førstefødte, som Herren havde slaget iblandt dem; og Herren havde holdt Dom over deres Guder.
21I den første (Maaned), paa den fjortende Dag i Maaneden, skal det være Paaske hos eder, syv Dages Høitid; der skal ædes usyret (Brød).
17Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem.
20Hvo, som da frygtede Herrens Ord af Pharaos Tjenere, han lod sine Tjenere og sit Fæ flye til Husene.