2 Mosebok 13:21
Og Herren gik for dem, om Dagen i en Skystøtte, at lede dem paa Veien, og om Natten i en Ildstøtte, at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.
Og Herren gik for dem, om Dagen i en Skystøtte, at lede dem paa Veien, og om Natten i en Ildstøtte, at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
22Han lod ikke vige den Skystøtte om Dagen, eller den Ildstøtte om Natten, (som gik) for Folkets Aasyn.
13Han adskilte Havet og lod dem gaae igjennem, og stillede Vandet som en Dynge.
14Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.
33som gik for eders Ansigt paa Veien, at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde leire eder, i en Ild om Natten, at vise eder Veien, som I skulde gaae paa, og i en Sky om Dagen.
36Og naar Skyen opsteg fra Tabernaklet, reiste Israels Børn, paa alle deres Reiser.
37Men naar Skyen ikke opsteg, da reiste de ikke, indtil den Dag, den opsteg.
38Thi Herrens Sky skulde være over Tabernaklet om Dagen, og Ild skulde være deri om Natten, for al Israels Huses Øine, paa alle deres Reiser.
15Og paa den Dag, som Tabernaklet blev opreist, skjulte Skyen Vidnesbyrdets Pauluns Tabernakel; og om Aftenen var, over Tabernaklet som en Ild at see til, indtil om Morgenen.
16Saaledes skede det stedse, at Skyen skjulte det; og om Natten (var det som) en Ild at see til.
17Og eftersom Skyen foer op fra at være over Paulunet, derefter reiste Israels Børn; og paa det Sted, hvor Skyen blev, der leirede Israels Børn sig.
18Efter Herrens Mund reiste Israels Børn, og efter Herrens Mund leirede de sig; alle de Dage, som Skyen boede over Tabernaklet, leirede de sig.
19Og naar Skyen blev over Tabernaklet mange Dage, da toge Israels Børn vare paa Herrens Varetægt og reiste ikke.
20Og naar Skyen var faa Dage over Tabernaklet, da leirede de sig efter Herrens Mund og reiste efter Herrens Mund.
21Og naar Skyen var der fra Aftenen indtil Morgenen, og Skyen foer op om Morgenen, da reiste de; eller (det skede) om Dagen eller om Natten, at Skyen foer op, da reiste de.
22Eller naar Skyen blev to Dage eller en Maaned eller et Aar over Tabernaklet, saa den boede over det, da leirede Israels Børn sig og reiste ikke; men naar den foer op, reiste de.
23Efter Herrens Mund leirede de sig, og efter Herrens Mund reiste de; de toge vare paa Herrens Varetægt efter Herrens Mund formedelst Mose.
19Og du, du forlod dem ikke i Ørken efter dine mange Barmhjertigheder; den Skystøtte veg ikke fra dem om Dagen at lede dem paa Veien, eller Ildstøtten om Natten at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
13Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.
14Og de skulle sige til dette Lands Indbyggere, — naar de høre, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, for hvilke du, Herre, sees øiensynligen, og din Sky staaer over dem, og du gaaer for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten;
19Da drog den Guds Engel afsted, som gik for Israels Hær, og gik bag dem; og Skystøtten drog fra deres Ansigt og stod bag dem.
20Og den kom imellem Ægypternes Hær og imellem Israels Hær, og den var Skyen og Mørket (for hine), men oplyste Natten (for disse); og den Ene kom ikke til den Anden den ganske Nat.
21Og Mose udrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet bortfare ved et stærkt Østenveir den ganske Nat, og gjorde Havet som det Tørre, og Vandene skiltes ad.
22Og Israels Børn gik ind midt i Havet paa det Tørre; og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.
33Saa reiste de fra Herrens Bjerg tre Dages Reise, og Herrens Pagtes Ark drog for deres Ansigt (samme) tre Dages Reise, at opsøge for dem Hvilestedet.
34Og Herrens Sky var over dem om Dagen, naar de reiste af Leiren.
20Saa reiste de fra Suchoth, og de leirede sig i Etham ved Enden i Ørken.
39Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten.
24Og det skede, der Morgenvagten kom, da saae Herren til de Ægypters Hær i Ildens og Skyens Støtte, og forfærdede de Ægypters Hær.
25Og han stødte Hjulene af deres Vogne og førte dem besværligen ned; da sagde Ægypterne: Lader os flye for Israel, thi Herren strider for dem imod Ægypterne.
17Og det skede, der Pharao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke paa de Philisters Landevei, enddog den var nær; thi Gud sagde: Maaskee det kunde fortryde Folket, naar de see Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.
18Og Gud førte Folket omkring paa Ørkens Vei mod det røde Hav; og Israels Børn droge bevæbnede af Ægypti Land
15Og Herren blev seet i Paulunet i en Skystøtte, og Skystøtten stod over Paulunets Dør.
13Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.
12Og Israels Børn reiste frem, at drage fra Sinai Ørk; og Skyen blev i den Ørk Paran.
13Saa reiste de første (Gang) efter Herrens Mund formedelst Mose.
30Herren eders Gud, han, som gaaer for eders Ansigt, han skal stride for eder, efter alt det, som han gjorde mod eder i Ægypten, for eders Øine,
16Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg, og Skyen bedækkede det i sex Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.
17Og Synet af Herrens Herlighed var som en fortærende Ild, øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øine.
9Og det skede, naar Mose kom til Paulunet, kom Skystøtten ned og stod i Paulunets Dør, og talede med Mose.
10Og alt Folket saae Skystøtten staae i Paulunets Dør, og alt Folket stod op, og de bøiede sig, hver i sit Pauluns Dør.
2Og Mose skrev deres Udgange, efter deres Reiser, efter Herrens Mund, og disse ere deres Reiser, efter deres Udgange:
3En Ild fortærer foran det, og efter det skal en Lue optænde; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en (meget) øde Ørk, og Ingen skal undkomme for det.
7Og han førte dem paa en ret Vei, at de gik til en Stad, som de kunde boe udi —
7Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne, og lod Havet komme over dem, og det skjulte dem, og eders Øine have seet det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar.
13den, som førte dem igjennem Afgrundene, som en Hest igjennem Ørken, (at) de ikke skulde støde sig?
2Thi de droge fra Rephidim og kom til Sinai Ørk, og leirede sig i Ørken; og der leirede Israel sig mod Bjerget.
52Og han lod sit Folk uddrage som Faar, og førte dem i Ørken som en Hjord.