Naar Nogen stjæler en Oxe eller et Lam, og slagter det eller sælger det, skal han betale fem Nød for Oxen og fire Faar for Lammet.

Om en Tyv bliver funden, idet han bryder ind, og bliver slagen og døer, skal ingen Bloddom gaae for hans Skyld.

Men er Solen opgangen over ham, skal Bloddom gaae for hans Skyld; (Tyven) skal aldeles betale, men haver han Intet, da skal han sælges for sit Tyveri.

Dersom det Stjaalne findes i hans Vold, hvad enten det er Oxe eller Asen eller Lam, som er levende, skal han betale dobbelt.

Naar Nogen lader afæde Ager eller Viingaard, at han lader sit Fæ løs, og det afæder paa en Andens Ager, da skal han betale af det, som godt er paa sin Ager, og det, som godt er i sin Viingaard.

Om Ild farer ud og rammer paa Torne, og Negene fortæres, eller det staaende Korn, eller Ageren, da skal han visseligen betale, som optændte den Brand

Om Nogen flyer til sin Næste Penge eller Tøi at forvare, og det bliver stjaalet af Mandens Huus, dersom Tyven findes, skal han betale dobbelt.

Men findes Tyven ikke, da skal Huusbonden føres frem for Dommerne, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Tøi.

Angaaende al Overtrædelses Handel om Oxe, om Asen, om Lam, om Klæder, om Alt, som tabt er, om hvilket Nogen siger, at dette er det, (som savnes,) da skal begge deres Sag komme for Dommerne; den, som Dommerne sige at være ugudelig, han skal betale sin Næste dobbelt.

Naar Nogen flyer til sin Næste Asen eller Oxe eller Lam eller noget Bæst at forvare, og det døer, eller det fordærves, eller det bortføres, at Ingen det seer,

da skal Herrens Ed være imellem dem begge, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Gods; og den skal dets Eiermand antage, og (den Anden) skal ikke betale.

Men bliver det stjaalet fra ham, da skal han betale dets Eiermand det.

Men bliver det sønderrevet, da skal han føre det til et Vidne; han skal ikke betale det, som er sønderrevet.

Og naar Nogen laaner Noget af sin Næste, og det fordærves eller døer, er dets Eiermand ikke derhos, da skal han vist betale

Dersom dets Eiermand er derhos, da skal han ikke betale; dersom det er leiet, da regnes det for sin Leie.

Og naar Nogen lokker en Jomfru som ikke er trolovet, og ligger hos hende, da skal han visseligen give hende Morgengave (og tage hende) sig til Hustru.

Men om hendes Fader vægrer sig for at give ham hende, da skal han tilveie Penge efter Jomfruernes Morgengave.

Du skal ikke lade en Troldkone leve.

Hver, som ligger hos et Bæst, skal visseligen dødes.

Hvo, som offrer til (andre) Guder, end til Herren alene, skal være forbandet.

Og du skal ikke plage en Fremmed og ikke undertrykke ham, thi I have været fremmede i Ægypti Land.

I skulle ikke plage nogen Enke eller Faderløs.

Dersom du plager dem, og de da raabe til mig, da skal jeg visseligen høre deres Raab.

Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaaer eder med Sværd; og eders Hustruer skulle blive Enker, og eders Børn faderløse.

Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den Fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; du skal ikke lægge Aager paa ham.

Dersom du tager din Næstes Klædebon til vist Pant, da skal du igjengive ham det, førend Solen gaaer ned.

Thi det er hans Skjul aleneste, det er hans Klædebon for hans Hud, som han skal ligge udi; og det skal skee, naar han raaber til mig, da skal jeg høre det, thi jeg er naadig.

Du skal ikke forbande Dommerne, og den Øverste iblandt dit Folk skal du ikke bande.

Du skal ikke tøve (at give) af din (Lades) Fylde og din (Perses) Væde; du skal give mig den Førstefødte af dine Sønner.

Saaledes skal du gjøre med din Oxe og med dit Faar, det skal være syv Dage hos sin Moder, paa den ottende Dag skal du give mig det.

Og I skulle være mig hellige Mennesker, og ikke æde Kjød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.