Esekiel 12:10
Siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Denne Byrde (gjælder) Fyrsten i Jerusalem og alt Israels Huus, som er midt derudi.
Siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Denne Byrde (gjælder) Fyrsten i Jerusalem og alt Israels Huus, som er midt derudi.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Og Herrens Ord skede til mig om Morgenen, sigende:
9Du Menneskesøn! mon ikke de af Israels Huus, det gjenstridige Huus, have sagt til dig: Hvad gjør du?
11Siig: Jeg er eders underlige Tegn; saasom jeg haver gjort, saaledes skal eder gjøres, de skulle bortføres, de skulle gaae i Fængsel.
12Og Fyrsten, som er midt iblandt dem, skal bære (Saadant) paa Skuldrene i Mørket og udføre det, igjennem Væggen skulle de bryde til at udføre det derigjennem; han skal skjule sit Ansigt, paa det han, han skal ikke see Landet med et Øie.
12Men Jeremias sagde til alle Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Herren sendte mig til at spaae imod dette Huus og imod denne Stad alle de Ord, som I have hørt.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
36Og I skulle ikke ydermere tale om Herrens Byrde; thi hver Mands (eget) Ord skal være ham en Byrde, efterdi I forvende den levende Guds, den Herre Zebaoths, vor Guds Ord.
37Saa skal du sige til Propheten: Hvad svarede Herren dig, og hvad talede Herren?
38Og om I ville sige: Herrens Byrde! da siger Herren saaledes: Fordi I sagde dette Ord: Herrens Byrde! og jeg sendte til eder og lod sige: I skulle ikke sige: Herrens Byrde!
26Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
27Du Menneskesøn! see, Israels Huus siger: Det Syn, som denne seer, skal skee efter mange Aar, og han, han spaaer om Tider, (som ere) langt borte.
11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
12Siig dog til det gjenstridige Huus: Vide I ikke, hvad disse Ting ere? siig: See, der kom en Konge af Babel til Jerusalem, og tog dens Konge og dens Fyrster, og førte dem til sig til Babel.
11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
11Og om Judæ Konges Huus hører Herrens Ord:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
33Og naar dette Folk eller Propheten eller en Præst spørger dig og siger: Hvad er Herrens Byrde? da skal du sige til dem: Hvad Byrden er? At jeg vil lade eder fare, siger Herren.
34Og anlangende Propheten eller Præsten eller Folket, som siger: Herrens Byrde! da vil jeg hjemsøge den samme Mand og hans Huus.
1Israels Huus! hører det Ord, som Herren taler om eder.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Herrens Ords Byrde over Israel: (Saa) siger Herren, som udbreder Himmelen og grundfæster Jorden og danner Menneskets Aand inden i ham:
12Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Jerusalem, og lad (din Tale) dryppe imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land.
11Og gak, kom til de Bortførte, til dit Folks Børn, og du skal tale til dem og sige til dem: Saa sagde den Herre Herre, hvad enten de lyde (dig) eller lade være.
27Kongen skal sørge, og Fyrsten klædes med Ødelæggelse, og Folkets Hænder i Landet skulle forfærdes; jeg vil gjøre ved dem efter deres Veie, og dømme dem efter deres Domme, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
14Da skede Herrens Ord til mig, og han sagde:
9Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.
15Saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Gak, kom ind til denne Rentemester, til Sebna, som er Hofmester, (og) siig til ham:
16Alle Folk i Landet skulle være (forpligtede) til denne Opløftelse for Fyrsten i Israel.
25Og du vanhellige (og) ugudelige Israels Fyrste, hvis Dag kommer til den Tid, naar Misgjerningen (er kommen) til Ende!
17Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
4Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!
16Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
16(Det er) Israels Propheter, de, som spaae om Jerusalem, og de, som see Fredssyn for den, dog (der er) ingen Fred, siger den Herre Herre.
9Saa sagde den Herre Herre: I Israels Fyrster (have gjort for) meget (deraf); borttager Vold og Ødelæggelse, og gjører Ret og Retfærdighed, tager eders Udstødelser fra mit Folk, siger den Herre Herre.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17Du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, og du skal høre Ord af min Mund, og paaminde dem paa mine Vegne.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! forkynd Jerusalem dens Vederstyggeligheder.
13Saa sagde den Herre Herre: Efterdi de sige til eder: Du (Land!) haver ædet Mennesker, og du haver været (et Land), som haver gjort dine Folk barnløse,
15Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
20Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,
20Og du skal sige til dem: Hører Herrens Ord, Judæ Konger, og al Juda, og alle Indbyggere i Jerusalem, som indgaae ad disse Porte!
2Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
7Og du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, at, naar du hører Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende: