Esekiel 4:1

Original Norsk Bibel 1866

Og du Menneskesøn! tag dig en Muursteen, og du skal lægge den for dit Ansigt og tegne derpaa Jerusalems Stad.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

וְאַתָּ֤ה בֶן־אָדָם֙ קַח־לְךָ֣ לְבֵנָ֔ה וְנָתַתָּ֥ה אוֹתָ֖הּ לְפָנֶ֑יךָ וְחַקּוֹתָ֥ עָלֶ֛יהָ עִ֖יר אֶת־יְרוּשָׁלָֽ͏ִם׃

Translitterasjon

And ʾattāh ben-ʾādām take-to-you lᵊbēnāh and nāṯattāh ʾôṯāh before-you and ḥaqqôṯā upon-it ʿîr ʾeṯ-yᵊrûšālāim

Grammatikkdetaljer

• *ʾattāh*: pronoun, 2nd person, masculine, singular - you
• *ben-ʾādām*: construct phrase, masculine - son of man/humanity
• *lᵊbēnāh*: noun, feminine, singular - brick/tile
• *nāṯattāh*: verb, qal perfect, 2nd person, masculine, singular - you will put/place
• *ʾôṯāh*: direct object marker with 3rd person feminine singular suffix - it (referring to the brick)
• *ḥaqqôṯā*: verb, qal perfect, 2nd person, masculine, singular - you will inscribe/draw/portray
• *ʿîr*: noun, feminine, singular - city
• *ʾeṯ*: direct object marker
• *yᵊrûšālāim*: proper noun - Jerusalem

Ordbetydninger

• *lᵊbēnāh*: brick/tile/clay tablet
• *ḥaqqôṯā*: inscribe/carve/portray/draw
• *ʿîr*: city/town/settlement

Henviste vers

• 1 Sam 15:27-28 : 27 Der Samuel vendte sig omkring til at gaae, da holdt han fast ved Fligen af hans kappe, og den blev reven. 28 Da sagde Samuel til ham: Herren har idag revet Israels Kongerige fra dig, og han har givet din Næste det, som er bedre end du.
• 1 Kong 11:30-31 : 30 Og Ahia tog fat paa samme nye Klædebon, som han havde paa sig, og han rev det i tolv Stykker. 31 Og han sagde til Jeroboam: Tag ti Stykker til dig; thi saa siger Herren, Israels Gud: See, jeg river Riget af Salomos Haand og vil give dig de ti Stammer;
• Jes 20:2-4 : 2 paa den samme Tid talede Herren formedelst Esaias, Amoz Søn, og sagde: Gak, og løs Sækken af dine Lænder, og drag din Sko af din Fod; (og) han gjorde saa, og gik nøgen og barfodet. 3 Da sagde Herren: Ligesom min Tjener Esaias gaaer nøgen og barfodet til et Tegn og underlig Ting om efter tre Aar over Ægypten og over Morland, 4 saa skal Kongen af Assyrien bortdrive de fangne Ægypter og de Morianer, som skulle bortføres, Unge og Gamle, Nøgne og Barfodede, og (de skulle være) blottede paa Bagdelen, de Ægypter til Blusel.
• Jer 6:6 : 6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Afhugger Træerne og opkaster en Vold imod Jerusalem; denne er den Stad, som er hjemsøgt, der (findes) idel Fortrykkelse inden i den.
• Jer 13:1-9 : 1 Saa sagde Herren til mig: Gak, og kjøb dig et linned Bælte, og læg det over dine Lænder, og lad det ikke komme i Vand. 2 Og jeg kjøbte Bæltet efter Herrens Ord, og lagde det over mine Lænder. 3 Da skede Herrens Ord til mig anden Gang og sagde: 4 Tag Bæltet, som du kjøbte, som er over dine Lænder, og staa op, gak til Phrat og skjul det der i en Rift i Klippen. 5 Og jeg gik og skjulte det ved Phrat, saasom Herren bød mig. 6 Og det skede, da mange Dage (vare løbne) tilende, da sagde Herren til mig: Staa op, gak til Phrat og tag det Bælte derfra, som jeg befoel dig at skjule der. 7 Og jeg gik til Phrat og grov og tog Bæltet fra det Sted, hvor jeg havde skjult det; og see, Bæltet var fordærvet, det duede ikke til Noget. 8 Da skede Herrens Ord til mig og sagde: 9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed. 10 Dette onde Folk, som vægrer sig for at høre mine Ord, som vandrer i sit Hjertes Stivhed og gaaer efter andre Guder til at tjene dem og at tilbede for dem, det skal være som dette Bælte, som ikke kan due til Noget. 11 Thi ligesom Bæltet hænger ved en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Huus og alt Judæ Huus hænge ved mig, sagde Herren, at være mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke. 12 Og du skal sige dette Ord til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Hver Flaske skal fyldes med Viin, og de skulle sige til dig: Mon vi ikke vist vide det, at hver Flaske skal fyldes med Viin? 13 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: See, jeg fylder alle dette Lands Indbyggere, baade Kongerne af David, som sidde paa hans Throne, og Præsterne og Propheterne og alle Indbyggere i Jerusalem med Drukkenskab. 14 Og jeg vil sønderslaae dem, den Ene paa den Anden, baade Fædrene og Børnene tillige, siger Herren; jeg vil hverken skaane, ei heller spare, ei heller forbarme mig, at jeg jo fordærver dem.
• Jer 18:2-9 : 2 Gjør dig rede, og du skal gaae ned i en Pottemagers Huus, og der vil jeg lade dig høre mine Ord. 3 Og jeg gik ned i Pottemagerens Huus, og see, han gjorde en Gjerning paa Hjulet. 4 Og det Kar, som han gjorde af Leret, blev fordærvet i Pottemagerens Haand; da begyndte han igjen, og gjorde et andet Kar deraf, eftersom det var ret for Pottemagerens Øine at gjøre. 5 Da skede Herrens Ord til mig, sigende: 6 Mon jeg ikke kan gjøre ved eder, I af Israels Huus! saasom denne Pottemager? siger Herren; see, ligesom Leret er i Pottemagerens Haand, saa ere I af Israels Huus i min Haand. 7 I et Øieblik kan jeg tale imod et Folk og imod et Rige, til at oprykke og til at nedbryde og til at fordærve. 8 Men (dersom) det samme Folk, imod hvilket jeg haver talet, omvender sig fra sin Ondskab, da skal det Onde angre mig, som jeg tænkte at gjøre ved det. 9 Og i et Øieblik kan jeg tale imod et Folk og imod et Rige, til at bygge og til at plante. 10 Men (dersom) det gjør det, som er ondt for mine Øine, at det ikke hører min Røst, da skal det Gode angre mig, med hvilket jeg havde tilsagt at gjøre vel imod det. 11 Og nu, Kjære! tal til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere, sigende: Saa sagde Herren: See, jeg danner Ulykke over eder, og betænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Veie og eders Idrætter, 12 Men de sagde: Det er forloret; thi vi ville vandre efter vore Tanker, og gjøre, hver efter sit det onde Hjertes Stivhed.
• Jer 19:1-9 : 1 Saa sagde Herren: Gak hen og kjøb en Pottemagers Leerkrukke, og (tag til dig nogle) af de Ældste for Folket og af de Ældste for Præsterne. 2 Og gak ud til Ben-Hinnoms Dal, som er udenfor Solens Port, og udraab der de Ord, som jeg vil tale til dig. 3 Og du skal sige: Hører Herrens Ord, Judæ Konger og Jerusalems Indbyggere! saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme Ulykke over dette Sted, at hver, som det hører, hans Øren skulle klinge, 4 fordi at de forlode mig og gjorde dette Sted fremmed, og gjorde Røgelse for andre Guder derudi, hvilke de og deres Fædre og Judæ Konger ikke kjendte; og de have fyldt dette Sted med de Uskyldiges Blod, 5 og de have bygget Baals Høie til at opbrænde deres Sønner med Ild, Baal til Brændoffere, hvilket jeg ikke bød, og ei talede, og ei opkom i mit Hjerte. 6 Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at man ikke mere skal kalde dette Sted Thophet eller Ben-Hinnoms Dal, men Mordets Dal. 7 Thi jeg vil udtømme Judæ og Jerusalems Raad paa dette Sted, og lade dem falde ved Sværdet for deres Fjenders Ansigt og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og jeg vil give Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden deres (døde) Kroppe til Spise. 8 Og jeg vil gjøre denne Stad til en Forskrækkelse og til Hvidsel; hver, som gaaer forbi den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager. 9 Og jeg vil lade dem æde deres Sønners Kjød og deres Døttres Kjød, og de skulle æde, hver sin Vens Kjød, i Beleiring og i Trang, med hvilke deres Fjender og de, som søge efter deres Liv, skulle trænge dem. 10 Og du skal sønderbryde Krukken for de Mænds Øine, som gik med dig. 11 Og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: Saaledes vil jeg sønderbryde dette Folk og denne Stad, som man sønderbryder en Pottemagers Kar, som ikke kan heles ydermere; og de skulle begrave i Thophet, fordi der skal (ellers) ikke være Rum at begrave. 12 Saaledes vil jeg handle med dette Sted, siger Herren, og med dets Indbyggere, og (det) for at gjøre denne Stad som Thophet. 13 Og Husene i Jerusalem og Judæ Kongers Huse skulle være urene som det Sted Thophet, med alle de Huse, hvor de gjorde Røgelse paa Tagene til al Himmelens Hær, og udøste Drikoffere for andre Guder. 14 Og Jeremias kom fra Thophet, hvor Herren havde sendt ham hen til at spaae, og han stod i Herrens Huses Forgaard, og han sagde til alt Folket: 15 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme over denne Stad og over alle Steder, (som høre) til den, alt det Onde, som jeg haver talet imod den; thi de have forhærdet deres Nakke, at de ikke høre mine Ord.
• Jer 25:15-38 : 15 Thi saa sagde Herren, Israels Gud, til mig: Tag et Bæger med denne Vredes Viin af min Haand, og giv alle Folkene, til hvilke jeg sender dig, at drikke af det. 16 Og de skulle drikke og tumle og blive galne for Sværdets Skyld, som jeg sender iblandt dem. 17 Og jeg tog Bægeret af Herrens Haand, og jeg gav alle Folkene at drikke, til hvilke Herren sendte mig: 18 (nemlig) Jerusalem og Judæ Stæder, og dens Konger og dens Fyrster, til at gjøre dem til en Ørk, til Forskrækkelse, til Hvidsel og til Forbandelse, som (det sees) paa denne Dag, 19 Pharao, Kongen i Ægypten, og hans Tjenere og hans Fyrster og alt hans Folk, 20 og al den Hob af allehaande (Folk), og alle Konger i Uz Land, og alle Konger i de Philisters Land, Askalon og Gaza og Ekron, og det Overblevne af Asdod, 21 Edom og Moab og Ammons Børn, 22 og alle Konger i Tyrus, og alle Konger i Zidon, og Kongerne paa Øen, som er paa hiin Side Havet, 23 Dedan og Thema og Bus og alle de Yderste i Hjørnet, 24 og alle Konger i Arabia, og alle Konger mod Vesten, de, som boe i Ørken, 25 og alle Konger i Zimri, og alle Konger i Elam, og alle Konger i Medien, 26 og alle Konger mod Norden, baade de som ere nær og de langt borte, den ene med den anden, og alle Rigerne paa Jorden, som ere paa Jorderiges Kreds; og Kongen af Sesach skal drikke efter dem. 27 Og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Drikker og bliver drukne og spyer og falder, og I skulle ikke staae op, for Sværdet, som jeg sender iblandt eder. 28 Og det skal skee, naar de vægre sig ved at tage Bægeret af din Haand til at drikke, da skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: I skulle dog drikke. 29 Thi see, i den Stad, som er kaldet efter mit Navn, haver jeg begyndt at handle ilde (med dem), og skulde I, I aldeles holdes uskyldige? I skulle ikke holdes uskyldige; thi jeg kalder et Sværd over alle Jordens Indbyggere, siger den Herre Zebaoth. 30 Og du, du skal spaae over dem alle disse Ord og sige til dem: Herren skal brøle fra det Høie og udgive sin Røst fra fin hellige Bolig; han skal brøle over sin Bolig, han skal lade høre et Frydeskrig som deres, der træde Viinpersen, til alle Jordens Indbyggere. 31 Der er kommet et Bulder indtil Jordens Ende, thi Herren haver Trætte med Hedningerne, han holder Dom over alt Kjød; de Ugudelige, dem giver han til Sværdet, siger Herren. 32 Saa sagde den Herre Zebaoth: See, der udkommer en Ulykke fra et Folk til et andet Folk, og der skal en stor Storm opvækkes fra Jordens Sider. 33 Og Herrens Ihjelslagne skulle være paa den samme Dag fra (den ene) Jordens Ende og indtil (den anden) Jordens Ende; de skulle ei begrædes og ei sankes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet. 34 Hyler, I Hyrder! og raaber og vælter eder (i Støv), I Ypperlige iblandt Faarene! thi eders Dage ere fyldte til at slagtes, og eders Adspredelser ere komne, og I skulle falde som et ønskeligt Kar. 35 Og Tilflugt skal være borte for Hyrderne, og de Ypperlige iblandt Faarene skulle ikke undkomme. 36 (Der høres) Hyrdernes Skrigs Lyd, og Hylen af de Ypperlige iblandt Faarene; thi Herren haver ødelagt deres Føde. 37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld. 38 Han haver som en ung Løve forladt sin Hule; thi deres Land er blevet en Forskrækkelse for Fordærverens Grumheds Skyld og for hans grumme Vredes Skyld.
• Jer 27:2-9 : 2 Saa sagde Herren til mig: Gjør dig Baand og Aag, og læg dem paa din Hals. 3 Og send dem til Kongen i Edom, og til Kongen i Moab, og til Aminons Børns Konge, og til Kongen i Tyrus, og til Kongen i Zidon, ved de Buds Haand, som ere komne til Jerusalem, til Zedekias, Judæ Konge. 4 Og du skal befale dem (at sige) til deres Herrer: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Saa skulle I sige til eders Herrer: 5 Jeg, jeg gjorde Jorden, Menneskene og Dyrene, som ere paa Jordens Kreds, ved min den store Magt og ved min den udrakte Arm, og jeg haver givet den, til hvem mig ret synes. 6 Og nu haver jeg, jeg givet alle disse Lande i Nebucadnezars, Kongen af Babels, min Tjeners, Haand; og end de (vilde) Dyr paa Marken haver jeg givet ham til at tjene ham. 7 Og alle Folk skulle tjene ham og hans Søn og hans Søns Søn, indtil at hans Lands Tid kommer, (ja) ogsaa hans, saa skulle mange Folk og mægtige Konger lade sig tjene af ham. 8 Og det skal skee, at det Folk og det Rige, som ikke vil tjene ham, Nebucadnezar, Kongen af Babel, og som ikke vil give sin Hals under Kongen af Babels Aag, det samme Folk vil jeg hjemsøge med Sværdet og med Hungeren og med Pestilentsen, siger Herren, indtil at jeg faaer fortæret dem ved hans Haand. 9 Derfor hører ikke eders Propheter og eders Spaamænd og eders Drømmere og eders Dagvælgere og eders Troldkarle, dem, som tale til eder, sigende: I skulle ikke tjene Kongen af Babel. 10 Thi de, de spaae eder Løgn, for at faae eder langt bort fra eders Land, at jeg skal udstøde eder, og I skulle omkomme. 11 Men det Folk, som giver sin Hals under Kongen af Babels Aag og tjener ham, det vil jeg lade blive i sit Land, siger Herren, og det skal dyrke det og boe derudi. 12 Og jeg talede til Zedekias, Judæ Konge, efter alle disse Ord og sagde: Giver eders Halse under Kongen af Babels Aag, og tjener ham og hans Folk, saa skulle I leve. 13 Hvorfor ville I døe, du og dit Folk, ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen, saasom Herren haver talet til det Folk, som ikke vil tjene Kongen af Babel? 14 Og I skulle ikke høre de Propheters Ord, som tale til eder, sigende: I skulle ikke tjene Kongen af Babel; thi de, de spaae eder Løgn. 15 Thi jeg haver ikke sendt dem, siger Herren, men de, de spaae Løgn i mit Navn, paa det at jeg skal udstøde eder, at I skulle omkomme, (baade) I og Propheterne, de, som spaae for eder. 16 Og jeg talede til Præsterne og til alt dette Folk og sagde: Saa sagde Herren: I skulle ikke høre eders Propheters Ord, som spaae for eder og sige: See, de Kar af Herrens Huus skulle nu snart føres tilbage fra Babel; thi de, de spaae Løgn for eder. 17 I skulle ikke høre dem, men tjener Kongen af Babel, saa skulle I leve; hvorfor skal denne Stad blive øde? 18 Men om de ere Propheter, og om der er Herrens Ord hos dem, (da) lader dem nu møde den Herre Zebaoth (med Bøn), at de overblevne Kar i Herrens Huus og i Judæ Konges Huus og i Jerusalem ikke skulle komme til Babel. 19 Thi saa siger den Herre Zebaoth om Støtterne og om Havet og om Stolene og om de andre Kar, de, som ere overblevne i denne Stad, 20 som Nebucadnezar, Kongen af Babel, ikke tog, der han bortførte Jechonias, Jojakims Søn, Judæ Konge, fra Jerusalem til Babel, og alle de Ypperste af Juda og Jerusalem, 21 ja, saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Karrene, de overblevne i Herrens Huus og i Judæ Konges Huus og i Jerusalem: 22 De skulle føres til Babel og blive der indtil den Dag, jeg vil hjemsøge dem, siger Herren, og lade dem opføre og lade dem komme tilbage til dette Sted.
• Jer 32:31 : 31 Thi denne Stad haver været mig (Aarsag) til min Vrede og til min Grumhed fra den Dag, da de byggede den, og indtil denne Dag, saa jeg vil (lade) den borttage fra mit Ansigt,
• Esek 5:1-9 : 1 Og du Menneskesøn! tag dig en skarp Kniv, en Barberers Ragekniv, den skal du tage dig og lade den gaae over dit Hoved og over dit Skjæg, og du skal tage dig Vægtskaaler og dele dem. 2 En Trediedeel skal du brænde i Ilden midt i Staden, naar Beleiringens Dage ere fulde, og du skal tage en Trediedeel, den skal du slaae med Sværdet trindt omkring den, og en Trediedeel skal du adførede i Veiret; og jeg vil uddrage et Sværd efter dem. 3 Og du skal tage Lidet deraf efter Tal, og binde dem i dine (Klæders) Flige. 4 Og du skal tage ydermere af dem, og kaste dem midt i Ilden, og opbrænde dem i Ilden; deraf skal udkomme en Ild til alt Israels Huus. 5 Saa sagde den Herre Herre: Dette er Jerusalem, som jeg haver sat midt iblandt Hedningerne, og Landene trindt omkring den. 6 Men den omskiftede mine Rette til Ugudelighed mere end Hedningerne, og mine Skikke mere end Landene, som ere trindt omkring den; thi de forkastede mine Rette og vandrede ikke i mine Skikke. 7 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi at I gjøre Uro mere end Hedningerne, som ere trindt omkring eder, I vandre ikke efter mine Skikke og gjøre ikke mine Rette, og I gjøre ikke end efter Hedningernes Rette, som ere trindt omkring eder, 8 derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil til dig, ogsaa jeg, og jeg vil udføre mine Domme midt i dig for Hedningernes Øine. 9 Og jeg vil gjøre ved dig, som jeg ikke haver gjort, og Saadant, som jeg ikke skal gjøre ydermere, for alle dine Vederstyggeligheder. 10 Derfor skulle Forældrene æde (deres) Børn midt i dig, og Børnene æde deres Forældre; og jeg vil udføre mine Domme i dig, og adsprede alt det Overblevne af dig i alle Vinde. 11 Derfor, (saa vist som) jeg lever, sagde den Herre Herre, efterdi du haver besmittet min Helligdom med alle dine Slemheder og med alle dine Vederstyggeligheder, da vil jeg, jeg ogsaa formindske (dig), og mit Øie skal ikke spare, og jeg, jeg vil ogsaa ikke skaane. 12 En Trediedeel af dig skal døe i Pestilentsen, og de skulle fortæres ved Hungeren midt udi dig, og en Trediedeel skal falde ved Sværdet trindt omkring dig, og en Trediedeel vil jeg adsprede i alle Vinde, og uddrage Sværdet efter dem. 13 Saa skal min Vrede fuldendes, og jeg vil lade min Grumhed hvile paa dem og trøste mig (derved); og de skulle kjende, at jeg, Herren, jeg haver talet i min Nidkjærhed, naar jeg haver fuldendt min Grumhed paa dem. 14 Og jeg vil gjøre dig til et øde (Sted) og til Forhaanelse iblandt Hedningerne, som ere trindt omkring dig, for hvers Øine, som gaaer forbi. 15 Og den Forsmædelse og Forhaanelse skal være en Underviisning og Forskrækkelse for Hedningerne, som ere trindt omkring dig, naar jeg udfører mine Domme i dig med Vrede og med Grumhed og med Grumheds (megen) Straf, — jeg, Herren, jeg haver talet det — 16 naar jeg sender Hungerens de onde Pile iblandt dem, som skulle være til at fordærve, som jeg vil sende til at fordærve eder, og (naar) jeg samler Hunger over eder, og formindsker Brøds Forraad for eder, 17 og (naar) jeg sender Hunger over eder, og onde Dyr, og de skulle berøve dig dine Børn, og der skal gaae Pestilentse og Blod igjennem dig, og jeg vil føre et Sværd over dig; jeg, Herren, jeg haver talet det.
• Esek 12:3-9 : 3 Derfor, du Menneskesøn! gjør dig Flyttetøi, og flyt om Dagen derfra for deres Øine; og du skal flytte fra dit Sted til et andet Sted for deres Øine, om de maaskee vilde see det, enddog de ere et gjenstridigt Huus. 4 Og du skal udføre dit Tøi som Flyttetøi om Dagen for deres Øine, og du, du skal drage ud om Aftenen for deres Øine, ligesom man drager ud, (naar man vil) flytte. 5 Du skal bryde dig igjennem Væggen for deres Øine, og udføre det derigjennem. 6 Du skal optage det paa Skuldrene for deres Øine, (og) føre det ud, naar det er (ganske) mørkt; du skal skjule dit Ansigt og ikke see Landet; thi jeg haver sat dig til et underligt Tegn for Israels Huus. 7 Og jeg gjorde saa, ligesom mig var befalet; jeg bar mit Tøi ud som Flyttetøi om Dagen, og om Aftenen brød jeg mig igjennem Væggen med Haanden; der (det var blevet) mørkt, udførte jeg det, jeg bar det paa Skuldrene for deres Øine. 8 Og Herrens Ord skede til mig om Morgenen, sigende: 9 Du Menneskesøn! mon ikke de af Israels Huus, det gjenstridige Huus, have sagt til dig: Hvad gjør du? 10 Siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Denne Byrde (gjælder) Fyrsten i Jerusalem og alt Israels Huus, som er midt derudi. 11 Siig: Jeg er eders underlige Tegn; saasom jeg haver gjort, saaledes skal eder gjøres, de skulle bortføres, de skulle gaae i Fængsel. 12 Og Fyrsten, som er midt iblandt dem, skal bære (Saadant) paa Skuldrene i Mørket og udføre det, igjennem Væggen skulle de bryde til at udføre det derigjennem; han skal skjule sit Ansigt, paa det han, han skal ikke see Landet med et Øie. 13 Og jeg vil udbrede mit Garn over ham, at han skal gribes i mit Jagtgarn; og jeg vil føre ham til Babel i de Chaldæers Land, og det skal han ikke see, og han skal døe der. 14 Og Alle, som ere trindt omkring ham, hans Hjælpere og alle hans Hære vil jeg bortstrøe for alle Vinde, og uddrage Sværdet efter dem. 15 Saa skulle de fornemme, at jeg er Herren, naar jeg adspreder dem iblandt Hedningerne og bortstrøer dem i Landene. 16 Men jeg vil lade faa Folk af dem overblive fra Sværd, fra Hunger og fra Pestilentse, paa det de skulle fortælle alle deres Vederstyggeligheder iblandt Hedningerne, hvor de skulle komme hen, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
• Hos 1:2-9 : 2 Da Herren begyndte at tale ved Hoseas, da sagde Herren til Hoseas: Gak, tag dig en Horkone og Horebørn, fordi Landet bedriver ideligen Horeri, (idet det vender sig) fra (at vandre) efter Herren. 3 Og han gik og tog Gomer, Diblajims Datter; og hun undfangede og fødte ham en Søn. 4 Og Herren sagde til ham: Kald hans Navn Jisreel; thi (det er) endnu et Lidet, saa vil jeg hjemsøge Blodskyld i Jisreel over Jehus Huus, og lade ophøre Israels Huses Rige. 5 Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg sønderbryde Israels Bue i Jisreels Dal. 6 Og hun undfangede atter og fødte en Datter, og han sagde til ham: Kald hendes Navn Lo-Rychama; thi jeg vil ikke ydermere forbarme mig over Israels Huus, dog jeg vil i sin Tid vist tilgive dem. 7 Dog vil jeg forbarme mig over Judæ Huus og frelse dem ved Herren deres Gud, og jeg vil ikke frelse dem ved Bue eller ved Sværd eller ved Krig, ved Heste eller ved Ryttere. 8 Og hun afvante Lo-Rychama, og undfangede og fødte en Søn. 9 Og han sagde: Kald hans Navn Lo-Ammi; thi I ere ikke mit Folk, og jeg, jeg vil ikke være eders.
• Hos 3:1-5 : 1 Og Herren sagde til mig: Gak endnu, (og) elsk en Qvinde, som din Næste haver elsket, og som haver bedrevet Hor, efter den Kjærlighed, som Herren haver til Israels Børn, og de vendte (dog) Ansigtet til fremmede Guder og elskede Viinflaskerne. 2 Og jeg kjøbte mig hende for femten (Sekel) Sølv og en Homer Byg og en Lethech Byg. 3 Og jeg sagde til hende: Bliv mig (til Villie) mange Dage, bedriv ikke Hor, og bliv ikke en (anden) Mands; saa vil jeg ogsaa (bie) efter dig. 4 Thi Israels Børn skulle blive mange Dage uden Konge og uden Fyrste, og uden Offer og uden Støtte, og uden Livkjortel og (uden) Billeder. 5 Derefter skulle Israels Børn omvende sig og søge Herren, deres Gud, og David, deres Konge, og de skulle frygte (og komme) til Herren og til hans Gode i de sidste Dage.
• Hos 12:10 : 10 Men jeg er Herren din Gud fra Ægypti Land af; jeg vil endnu lade dig boe i Pauluner, som paa den bestemte Forsamlings Dage.
• Amos 3:2 : 2 Jeg haver aleneste kjendt eder fremfor alle Slægter paa Jorden; derfor vil jeg (og) hjemsøge over eder alle eders Misgjerninger.