Verse 9

Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Veden tilrette, og han bandt Isak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret ovenpaa Veden.

Referenced Verses

  • Jak 2:21 : 21 Er ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort ved Gjerninger, der han offrede sin Søn Isak paa Alteret?
  • 1 Pet 2:24 : 24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed, han, ved hvis Saar I ere lægte.
  • 1 Mos 8:20 : 20 Og Noe byggede Herren et Alter, og tog af allehaande reent Qvæg og af allehaande rene Fugle, og offrede Brændoffer paa Alteret.
  • 1 Mos 12:7 : 7 Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Din Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.
  • 1 Mos 22:2-4 : 2 Og han sagde: Tag nu din Søn, din eneste, som du haver kjær, Isak, og gak du til Moria Land, og offre ham der til et Brændoffer paa et af Bjergene, som jeg vil sige dig. 3 Saa stod Abraham aarle op om Morgenen, og sadlede sit Asen, og tog to af sine Drenge med sig, og Isak, sin Søn; og han kløvede Veden til Brændofferet, og gjorde sig rede, og gik til Stedet, som Gud havde sagt ham. 4 Paa den tredie Dag, da opløftede Abraham sine Øine, og saae Stedet langt borte.
  • Sal 118:27 : 27 Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Høitidens (Offer) med Reb indtil Alterets Horn.
  • Jes 53:4-9 : 4 Visseligen haver han taget vore Sygdomme (paa sig) og baaret vore Piner; men vi, vi agtede ham for (den, som var) plaget, slagen af Gud og gjort elendig. 5 Men han, han er saaret for vore Overtrædelser, er knust for vore Misgjerninger; Straffen (laae) paa ham, at vi (skulde nyde) Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. 6 Vi, vi fore alle vild som Faarene, vi vendte os, hver til sin Vei; men Herren lod alles vores Misgjerning møde ham. 7 Den blev krævet, og han, han blev gjort elendig, og han oplod ikke sin Mund, som et Lam, der føres hen at slagtes, og som et Faar, der er stumt for dem, som det klippe, og ikke oplader sin Mund. 8 (Men) han er tagen fra Angest og fra Dom, og hvo kan tale om hans Slægt? thi han er fraskilt fra de Levendes Land, han havde Plage for mit Folks Overtrædelses Skyld. 9 Og man satte de Ugudelige til hans Grav, og (overgav ham) til en Rig i hans Død; thi han havde ikke gjort Vold, og, der var ikke Svig i hans Mund. 10 Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand.
  • Matt 21:1-9 : 1 Og der de kom nær til Jerusalem, og vare komne til Bethphage ved Oliebjerget, da sendte Jesus to (af sine) Disciple og sagde til dem: 2 Gaaer hen i den By, som ligger for eder, og strax skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig. 3 Og dersom Nogen taler eder Noget til, da siger, at Herren haver dem behov, saa skal han strax fremsende dem. 4 Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som sagt er ved Propheten, som siger: 5 Siger til Zions Datter: See, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen, og (paa) Asenindens Føl. 6 Men Disciplene gik hen og gjorde saa, som Jesus befoel dem. 7 Og de hentede Aseninden og Føllet, og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa. 8 Men de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien. 9 Men Folket, som gik foran og fulgte efter, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste! 10 Og der han drog ind i Jerusalem, kom den hele Stad i Bevægelse og sagde: Hvo er denne? 11 Men Folket sagde: Det er Jesus den Prophet, den fra Nazareth i Galilæa. 12 Og Jesus gik ind i Guds Tempel og uddrev alle dem, som solgte og kjøbte i Templet, og omstødte Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole. 13 Og han sagde til dem: Der er skrevet: Mit Huus skal kaldes et Bedehuus, men I have gjort det til en Røverkule. 14 Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredede dem. 15 Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham: 16 Hører du, hvad disse sige? Men Jesus sagde til dem: Ja! have I aldrig læst: Af de Umyndiges og Diendes Mund skal du berede Lov? 17 Og han forlod dem og gik udenfor Staden til Bethanien, og blev der. 18 Men der han om Morgenen gik til Staden igjen, hungrede han. 19 Og han saae et Figentræ ved Veien, og gik til det og fandt Intet derpaa, uden Blade alene, og han sagde til det: Nu voxe aldrig mere Frugt paa dig! Og Figentræet visnede strax. 20 Og der Disciplene saae det, forundrede de sig og sagde: Hvorledes visnede Figentræet saa strax? 21 Men Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene gjøre saadant, (som) med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det skee. 22 Og alt det, I begjære i Bønnen, dersom I troe, da skulle I faae det. 23 Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt? 24 Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil og spørge eder om een Ting; dersom I sige mig den, vil jeg og sige eder, af hvad Magt jeg gjør dette. 25 Johannis Daab, hvorfra var den? af Himmelen, eller af Menneskene? Men de betænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han til os: Hvi troede I ham da ikke? 26 Men sige vi: Den var af Menneskene, frygte vi os for Folket, thi de holde alle Johannes for en Prophet. 27 Og de svarede Jesus og sagde: Vi vide det ikke; da sagde og han til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette. 28 Men hvad tykkes eder? Et Menneske havde to Sønner, og han gik til den første og sagde: Søn! gak hen, arbeid idag udi min Viingaard. 29 Men han svarede og sagde: Jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen. 30 Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen. 31 Hvilken af de To gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: Den første. Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skjøger gaae før eder i Guds Rige. 32 Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skjøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det eder alligevel ikke derefter, saa at I kunde have troet ham. 33 Hører en anden Lignelse: Der var et Menneske, en Huusbonde, som havde plantet en Viingaard og gjort et Gjærde omkring den, og gravet en Perse i den og bygget et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands. 34 Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter. 35 Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden sloge de ihjel, en anden stenede de. 36 Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem. 37 Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn. 38 Men der Viingaardsmændene saae Sønnen, sagde de til hverandre: Denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel og tilvende os hans Arv. 39 Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. 40 Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd? 41 De sagde til ham: Han skal ilde omkomme de Onde og leie andre Viingaardsmænd sin Viingaard, som skulle give ham Frugterne i deres Tider. 42 Jesus sagde til dem: Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Steen, som Bygningsmændene forskjøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen; det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine. 43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives et Folk, som skal bære dets Frugter. 44 Og hvo, som falder paa denne Steen, skal sønderstødes; men hvilken den falder paa, ham skal den sønderknuse. 45 Og der de Ypperstepræster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem. 46 Og de tragtede efter at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.
  • Matt 26:1-9 : 1 Og det skede, der Jesus havde endt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple: 2 I vide, at om to Dage bliver det Paaske, og Menneskens Søn skal forraades til at korsfæstes. 3 Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas. 4 Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham. 5 Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket. 6 Men der Jesus var i Bethania, udi Simon den Spedalskes Huus, 7 da kom en Qvinde til ham, som havde en Alabastertrukke med meget kostelig Salve, og udøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords. 8 Men der hans Disciple saae det, bleve de vrede og sagde: Hvortil tjener denne Spilde? 9 Thi denne Salve kunde blevet solgt for Meget og givet Fattige. 10 Men der Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvi gjøre I denne Qvinde Fortræd? Hun haver jo gjort en god Gjerning imod mig. 11 Thi I have altid Fattige hos eder, men mig have I ikke altid. 12 Thi at hun udøste denne Salve paa mit Legeme, det haver hun gjort, for at berede mig til min Jordefærd. 13 Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver, prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, omtales til hendes Ihukommelse. 14 Da gik En bort af de Tolv, som hedte Judas Ischarioth, til de Ypperstepræster, 15 og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge. 16 Og fra den Tid af søgte han beleilig Tid til at forraade ham. 17 Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Høitid gik Disciplene til Jesum og sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede for dig at æde Paaskelammet? 18 Men han sagde: Gaaer ind i Staden til en vis (Mand), og siger til ham: Mesteren siger: Min Tid er nær; jeg vil holde Paaske hos dig med mine Disciple. 19 Og Disciplene gjorde, ligesom Jesus befoel dem, og beredte Paaskelammet. 20 Men der det var blevet Aften, satte han sig tilbords med de Tolv. 21 Og der de aade, sagde han: Sandelig siger jeg eder, at Een af eder skal forraade mig. 22 Og de bleve saare bedrøvede, og hver af dem begyndte at sige til ham: Herre! mon jeg er den? 23 Men han svarede og sagde: Den, som dyppede (med) Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig. 24 Menneskens Søn gaaer vel hen, ligesom der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, at han ikke havde været født. 25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: Rabbi! mon jeg er den? Han sagde til ham: Du haver sagt det. 26 Men der de aade, tog Jesus Brødet og takkede, brød (det), og gav Disciplene (det) og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme. 27 Og han tog Kalken og takkede, gav dem (den) og sagde: Drikker alle deraf;
  • Matt 27:2 : 2 Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
  • Mark 15:1 : 1 Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og den ganske Raadsforsamling havde holdt Raad, bandt de Jesum, og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.
  • Joh 10:17-18 : 17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, paa det at jeg skal tage det igjen. 18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det af mig selv til. Jeg haver Magt at sætte det selv til, og haver Magt at tage det igjen. Denne Befaling annammede jeg af min Fader.
  • Apg 8:32 : 32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: Han blev ført som et Faar til at slagtes, og som et Lam er stumt mod den, der klipper det, saaledes oplader han ikke sin Mund.
  • Gal 3:13 : 13 Christus haver frikjøbt os fra Lovens Forbandelse, der han blev en Forbandelse for os; —thi der er skrevet: Forbandet er hver den, som henger paa et Træ —
  • Ef 5:2 : 2 og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv hen for os til en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
  • Fil 2:7-8 : 7 men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa, og blev Mennesker lig; 8 og da han fandtes i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.
  • Hebr 9:28 : 28 saaledes er og Christus eengang offret for at borttage Manges Synder; anden Gang skal han, uden (at være) Syndoffer, sees af dem, som forvente ham til Saliggjørelse.
  • Hebr 11:17-19 : 17 Formedelst Tro offrede Abraham Isak, der han prøvedes, ja den Eenbaarne offrede han, som havde annammet Forjættelserne, 18 (og) til hvem der var sagt: I Isak skal Afkom fremkaldes dig; 19 thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at opreise fra de Døde; og i en Lighed dermed fik han ham ogsaa tilbage.