1 Mosebok 32:24

Original Norsk Bibel 1866

Og Jakob blev tilbage for sig selv alene; og der brødes en Mand med ham, indtil det dagedes.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hos 12:3-5 : 3 Herren haver og Trætte med Juda, og han skal hjemsøge Jakob efter hans Veie, og betale ham igjen efter hans Idrætter. 4 Han holdt sin Broders Hæl i Moders Liv, og han holdt sig fyrstelig med Gud i sin Kraft. 5 Ja, han holdt sig fyrstelig med en Engel og overvandt, han græd og bad ham om Naade; han fandt ham i Bethel, og der talede han med os.
  • 1 Mos 32:28 : 28 Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes (alene) Jakob, men Israel; thi du haver holdt dig fyrsteligen med Gud og med Mennesker, og fik Overhaand.
  • 1 Mos 32:30 : 30 Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi (han sagde:) jeg haver seet Gud, Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.
  • Luk 13:24 : 24 Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind, og skulle ikke kunne.
  • Ef 6:12 : 12 Thi vi have ikke Kamp mod Kjød og Blod, men mod Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, mod Ondskapens aandelige Hær under Himmelen.
  • Ef 6:18 : 18 bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjæring, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige,
  • Luk 22:44 : 44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
  • 1 Kor 15:47 : 47 Det første Menneske (var) af Jord, jordisk; det andet Menneske (er) Herren af Himmelen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    25Og der han saae, at han ikke kunde overvinde ham, da rørte han ved hans Hofteskaal; og Jakobs Hofteskaal gik af Led, idet han brødes med ham.

    26Og han sagde: Lad mig gaae, thi det dages; og han sagde: Jeg vil ikke lade dig gaae, uden du faaer velsignet mig.

    27Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn? og han sagde: Jakob.

    28Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes (alene) Jakob, men Israel; thi du haver holdt dig fyrsteligen med Gud og med Mennesker, og fik Overhaand.

    29Og Jakob spurgte og sagde: Kjære, kundgjør mig dit Navn; og han sagde: Hvi spørger du om mit Navn? og han velsignede ham der.

    30Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi (han sagde:) jeg haver seet Gud, Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.

    31Og der han kom forbi Pnuel, gik Solen op for ham, og han haltede paa sin Hofte.

    32Derfor æde ikke Israels Børn den Spændesene, som er paa Hofteskaalen, indtil denne Dag; thi han rørte Jakobs Hofteskaal paa Spændesenen.

  • 74%

    3Herren haver og Trætte med Juda, og han skal hjemsøge Jakob efter hans Veie, og betale ham igjen efter hans Idrætter.

    4Han holdt sin Broders Hæl i Moders Liv, og han holdt sig fyrstelig med Gud i sin Kraft.

  • 74%

    21Saa gik den Skjenk for ham, men han blev selv samme Nat i Leiren.

    22Og han stod op i samme Nat, og tog sine to Hustruer og sine to Tjenesteqvinder og sine elleve Børn og gik over det Vadested Jabok.

    23Og han tog dem og lod dem drage over Bækken, og førte over, hvad som han havde.

  • 72%

    1Og Jakob foer sin Vei, og Guds Engle mødte ham.

    2Og der Jakob saae dem, sagde han: Denne er Guds Hær; og han kaldte det samme Steds Navn Machanaim.

  • 71%

    7Da frygtede Jakob saare og blev bange; saa skilte han Folket ad, som var hos ham, og Qvæget og Øxnene og Kamelerne i to Hære.

    8Og han sagde: Dersom Esau skulde komme til den ene Hær og slaaer den, da kan den Hær, som blev tilovers, undkomme.

    9Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig;

  • 11Og han kom til et Sted og blev der om Natten, thi Solen var nedgangen, og han tog af Stenene paa det Sted og lagde under sit Hoved, og lagde sig paa det samme Sted.

  • 70%

    9Og Gud aabenbaredes atter for Jakob, der han var kommen af Paddan-Aram, og velsignede ham.

    10Og Gud sagde til ham: Dit Navn er Jakob; dit Navn skal ikke ydermere kaldes Jakob, men Israel skal være dit Navn; og han kaldte hans Navn Israel.

  • 69%

    15Og see, jeg er med dig og vil bevare dig i Alt, hvor du farer, og vil føre dig til dette Land igjen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg haver fuldkommet det, jeg haver sagt dig.

    16Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandeligen, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.

  • 69%

    20Og Jakob stjal Labans, den Syrers, Hjerte, idet han gav ham ikke tilkjende, at han flyede.

    21Og han flyede med alt det, han havde, og gjorde sig rede, og foer over Floden, og vendte sit Ansigt imod det Bjerg Gilead.

  • 42Dersom ikke min Faders Gud, Abrahams Gud, og Isaks Rædsel havde været med mig, sandelig, du havde nu ladet mig fare tomhændet; Gud haver seet min Elendighed og mine Hænders Møie, og straffede dig igaar Nat.

  • 2Og Gud talede til Israel i Syner om Natten, og sagde: Jakob! Jakob! og han sagde: See, her er jeg.

  • 25Og Laban naaede Jakob, og Jakob havde slaget sit Paulun paa Bjerget, og Laban med sine Brødre slog (Paulun) paa det Bjerg Gilead.

  • 36Da sagde han: Mon man dog haver derfor kaldet hans Navn Jakob, thi han haver nu to Gange skuffet mig: min Førstefødsel haver han taget, og see, nu tog han min Velsignelse? og han sagde: Haver du ikke bevaret mig en Velsignelse?

  • 26Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tredsindstyve Aar gammel, der han avlede dem.

  • 8Da sagde Rachel: Jeg haver kjæmpet en meget stor Kamp med min Søster, jeg haver og faaet Overhaand; og hun kaldte hans Navn Naphthali.

  • 36Da blev Jakob vred og trættede med Laban, og Jakob svarede og sagde til Laban: Hvad er min Overtrædelse, hvad er min Synd, at du saa grummelig forfølger mig?

  • 11Og den Guds Engel sagde til mig i Drømme: Jakob! og jeg svarede: See, her er jeg.

  • 13Saa blev han der samme Nat og tog af det, han havde ved Haanden, til en Skjenk til sin Broder Esau:

  • 42Men for dem, som løb silde af Faarene, lagde han ikke; saa bleve de sildefødte Labans, og de tidligfødte Jakobs.

  • 3Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.

  • 6Og Jakob kom til Lus, som er i Canaans Land, det er Bethel, han og alt Folket, som var med ham.

  • 24Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme styrkedes af Jakobs Mægtiges Hænder; fra da af er han en Hyrde, en Steen i Israel.