| Bibelvers

Verse 15

Disse ere Leas Børn, som hun fødte Jakob i Paddan-Aram, og hans Datter var Dina; alle hans Sønners og hans Døttres Sjæle vare tre og tredive.

Referenced Verses

1 Mos 29:32-35 : 32 Og Lea undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Ruben; thi hun sagde: Fordi Herren haver sett paa min Elendighed; thi nu skal min Mand elske mig. 33 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Fordi Herren haver hørt, at jeg var forsmaaet, da haver han givet mig ogsaa denne; saa kaldte hun hans Navn Simeon. 34 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Nu dennesinde skal min Mand føies til mig, thi jeg haver født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi. 35 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Dennesinde vil jeg bekjende Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.
1 Mos 30:17-21 : 17 Og Gud hørte Lea, og hun undfik og fødte Jakob den femte Søn. 18 Og Lea sagde: Gud haver givet mig min Løn, for jeg gav min Mand min Tjenestepige; og hun kaldte hans Navn Isaschar. 19 Og Lea undfik endnu og fødte Jakob den sjette Søn. 20 Og Lea sagde: Gud haver givet mig, ja mig en god Gave, denne Gang skal min Mand boe hos mig, thi jeg haver født ham sex Sønner; og hun kaldte hans Navn Sebulon. 21 Og siden fødte hun en Datter og kaldte hendes Navn Dina.
1 Mos 34:1-9 : 1 Og Dina, Leas Datter, som hun havde født Jakob, gik ud for at see paa Landets Døttre. 2 Og Sichem, Hemors, den Heviters, Landsherrens Søn, saae hende, og han tog hende, og laae hos hende, og krænkede hende. 3 Og hans Hjerte hængte ved Dina, Jakobs Datter; og han havde Pigen kjær og talede kjærligen med Pigen. 4 Og Sichem talede til sin Fader Hemor og sagde: Tag mig denne unge Pige til Hustru 5 Og Jakob havde hørt, at han havde skjændet Dina, hans Datter; og hans Sønner vare med hans Fæ paa Marken, og Jakob taug, indtil de kom. 6 Og Hemor, Sichems Fader, gik ud til Jakob, at tale med ham. 7 Og Jakobs Sønner kom af Marken, der de det hørte, og Mændene bleve fortrydelige derover og saare vrede; thi han havde gjort en Daarlighed mod Israel, at ligge hos Jakobs Datter, og saaledes burde ikke skee. 8 Da talede Hemor med dem og sagde: Sichems, min Søns, Hjerte haver Lyst til eders Datter; Kjære, giver ham hende til Hustru, 9 og gjører Svogerskab med os; giver os eders Døttre, og tager eder vore Døttre. 10 Og I skulle boe hos os, og Landet skal være (aabent) for eders Aasyn; boer og handler derudi, og erhverver eder Eiendom derudi. 11 Og Sichem sagde til hendes Fader og til hendes Brødre: Lader mig finde Naade for eders Øine, og jeg vil give, hvad I ville sige til mig. 12 Begjærer saare meget af mig til Morgengave og Skjenk, og jeg vil give, eftersom I sige mig; og giver mig Pigen til Hustru. 13 Da svarede Jakobs Sønner Sichem og hans Fader Hemor svigagtigen, og talede (med dem), fordi han havde skjændet Dina, deres Søster. 14 Og de sagde til dem: Vi kunne ikke gjøre denne Gjerning at give vor Søster en Mand, som haver Forhud; thi det er os en Haanhed. 15 Dog ville vi være eder til Villie i dette, dersom I ville blive som vi, at lade omskjære hos eder alt Mandkjøn. 16 Og vi ville give eder vore Døttre og tage os eders Døttre, og boe hos eder, og vi ville være eet Folk. 17 Men dersom I ikke ville høre os, at omskjæres, da ville vi tage vor Datter og drage bort. 18 Og deres Tale behagede Hemor og Sichem, Hemors Søn. 19 Og den unge Karl tøvede ikke at gjøre denne Gjerning, thi han havde Lyst til Jakobs Datter; og han var æret fremfor alt sin Faders Huus. 20 Saa kom Hemor og Sichem, hans Søn, til deres Stadsport, og talede til deres Bymænd og sagde: 21 Disse Mænd ere fredsommelige hos os, og ville boe i Landet og handle derudi; og see, Landet er vidt nok for dem; vi ville tage os deres Døttre til Hustruer og give dem vore Døttre. 22 Dog i saa Maade ville Mændene være os til Villie, at boe hos os, at være eet Folk (med os), om vi ville omskjære alt Mandkjøn iblandt os, ligesom de ere omskaarne. 23 Deres Fæ og deres Gods og alle deres Bæster blive de ikke vore? ikkun at vi ere dem til Villie, da ville de boe hos os. 24 Og de adløde Hemor og hans Søn, Sichem, alle de, som gik ud af hans Stadsport; og alt Mandkjøn lod sig omskjære, Alle, som gik ud af hans Stadsport. 25 Og det skede paa den tredie Dag, der de havde Smerter, da toge de to Jakobs Sønner, Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, og kom i Staden tryggeligen; og de sloge alt Mandkjøn ihjel. 26 Og de sloge Hemor og hans Søn Sichem ihjel med skarpe Sværd, og toge Dina af Sichems Huus og gik bort. 27 Saa kom Jakobs Sønner over de Ihjelslagne og røvede Staden, fordi de havde skjændet deres Søster. 28 Deres Qvæg og deres Oxen og deres Asener, baade hvad der var i Staden, og hvad der var paa Marken, toge de. 29 Og al deres Formue og alle deres Børn og deres Qvinder fangede de og røvede; ja og alt det, som var i Huset. 30 Da sagde Jakob til Simeon og Levi: I have forstyrret mig, idet I gjorde mig stinkende for dette Lands Indbyggere, for Cananiten og Pheresiten; og jeg er en liden Hob, og de kunne samle sig imod mig og slaae mig, og jeg maatte ødelægges, jeg og Mit Huus. 31 Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skjøge?
1 Mos 35:23 : 23 (Disse vare) Leas Sønner: Jakobs Førstefødte, Ruben, og Simeon og Levi og Juda og Isaschar og Sebulon.
1 Mos 49:3-9 : 3 Ruben, du er min Førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke. 4 Letfærdig som Vandet, du skal ikke være ypperlig, thi du opsteg i din Faders Leie; da besmittede du det, — han haver opsteget paa min Seng! 5 Simeon og Levi ere Brødre; deres Sværd ere Volds Vaaben. 6 Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke forenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mand ihjel, og i deres Egenvillighed have de ødelagt Øxne. 7 Forbandet være deres Vrede, thi den er streng, og deres Hastighed, thi den er haard; jeg vil fordele dem i Jakob og adsprede dem i Israel. 8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned. 9 Juda er en ung Løve, du opsteg fra Rov, min Søn! han haver bøiet sig, han laae som en Løve og som en stor Løve; hvo vil vække ham? 10 Der skal ikke vige Spiir fra Juda, og Læremester fra hans Fødder, førend Siloh skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham. 11 Han er den, som binder sin Fole til Viintræet, og sin Asenindes Føl til Viinqvisten; han haver toet sit Klæde i Vinen, og sin Kaabe i Viindrueblod. 12 Han er rødere i Øinene end Viin, og hvidere paa Tænderne end Melk. 13 Sebulon skal boe ved Havnen, ved Havet, og han skal være ved Skibenes Havn, og hans Side (naae) til Zidon. 14 Isaschar skal være et stærkbenet Asen, som ligger imellem tvende Bylter. 15 Thi han saae, at Hvilen var god, og at Landet var deiligt, og han haver bøiet sine Skuldre til at bære, og er bleven en skatskyldig Tjener.
2 Mos 1:2-3 : 2 Ruben, Simeon, Levi og Juda; 3 Isaschar, Sebulon og Benjamin;
4 Mos 1:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk, i Forsamlingens Paulun, paa den første (Dag) i den anden Maaned, i det andet Aar, efterat de vare udgangne af Ægypti Land, og sagde: 2 Tager Hovedsum paa den ganske Israels Børns Menighed, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnes Tal, alt Mandkjøn, Hoved for Hoved; 3 fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kan uddrage i Strid udi Israel; I skulle tælle dem efter deres Hære, du og Aron. 4 Og med eder skal være en Mand for hver Stamme, en Mand, som er Hoved for sine Fædres Huus 5 Og disse ere Mændenes Navne, som skulle staae hos eder: for Ruben, Elizur, Schedeurs Søn; 6 for Simeon, Schelumiel, Zurisaddai Søn; 7 for Juda, Nahesson, Amminadabs Søn; 8 for Isaschar, Nethaneel, Zuars Søn; 9 for Sebulon, Eliab, Helons Søn; 10 for Josephs Børn: for Ephraim, Elisama, Ammihuds Søn, for Manasse, Gamliel, Pedazurs Søn; 11 for Benjamin, Abidan, Gideoni Søn; 12 for Dan, Ahieser, Ammisaddai Søn; 13 for Aser, Pagiel, Ocrans Søn; 14 for Gad, Eljasaph, Deuels Søn; 15 for Naphthali, Ahira, Enans Søn. 16 Disse vare de Kaldte af Menigheden, deres Fædres Stammers Fyrster; de vare Hoveder for Israels Tusinder. 17 Og Mose og Aron toge disse Mænd (til sig), som ere udtrykkeligen nævnede ved Navne. 18 Og de lode samle den ganske Menighed paa den første (Dag) i den anden Maaned, og de viste deres Herkomst, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, Hoved for Hoved. 19 Saasom Herren havde befalet Mose, saa talte han dem i Sinai Ørk. 20 Og Rubens, Israels Førstefødtes, Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, Hoved for Hoved, alt Mandkjøn fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid, 21 de Talte af dem til Rubens Stamme vare sex og fyrretyve tusinde og fem hundrede. 22 Anlangende Simeons Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, de Talte af dem i Navnenes Tal, Hoved for Hoved, alt Mandkjøn fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid, 23 de Talte af dem til Simeons Stamme vare ni og halvtredsindstyve tusinde og tre hundrede. 24 Anlangende Gads Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid, 25 de Talte af dem til Gads Stamme vare fem og fyrretyve tusinde og sex hundrede og halvtredsindstyve. 26 Anlangende Judæ Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid, 27 de Talte af dem til Judæ Stamme vare fire og halvfjerdsindstyve tusinde og sex hundrede. 28 Anlangende Isaschars Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid, 29 de Talte af dem til Isaschars Stamme vare fire og halvtredsindstyve tusinde og fire hundrede. 30 Anlangende Sebulons Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid, 31 de Talte af dem til Sebulons Stamme vare syv og halvtredsindstyve tusinde og fire hundrede. 32 Anlangende Josephs Børn, anlangende Ephraims Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid, 33 de Talte af dem til Ephraims Stamme vare fyrretyve tusinde og fem hundrede. 34 Anlangende Manasse Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid, 35 de Talte af dem til Manasse Stamme vare to og tredive tusinde og to hundrede. 36 Anlangende Benjamins Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid, 37 de Talte af dem til Benjamins Stamme vare fem og tredive tusinde og fire hundrede 38 Anlangende Dans Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid, 39 de Talte af dem til Dans Stamme vare to og tredsindstyve tusinde og syv hundrede. 40 Anlangende Asers Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid, 41 de Talte af dem til Asers Stamme vare een og fyrretyve tusinde og fem hundrede. 42 Anlangende Naphthali Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid, 43 de Talte af dem til Naphthali Stamme vare tre og halvtredsindstyve tusinde og fire hundrede. 44 Disse ere de Talte, som Mose og Aron talte, og hver af de tolv Israels Fyrster, de vare een Mand for deres Fædres Huus. 45 Og Alle, som bleve talte af Israels Børn, efter deres Fædres Huus, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid i Israel, 46 ja alle de Talte vare sex hundrede tusinde og tre tusinde og fem hundrede og halvtredsindstyve. 47 Men (anlangende) Leviterne efter deres Fædres Stamme, de bleve ikke talte iblandt dem 48 Thi Herren havde talet til Mose og sagt: 49 Dog skal du ikke tælle Levi Stamme, og ei tage Hovedsum paa dem midt iblandt Israels Børn. 50 Men du, du skal beskikke Leviterne til Vidnesbyrdets Tabernakel, og til alt Redskabet dertil, og til alt det, som der hører til, de, de skulle bære Tabernaklet og alt Redskab dertil, og de, de skulle tjene det; og de skulle leire sig trindt om Tabernaklet. 51 Og naar Tabernaklet skal reise, skulle Leviterne tage det ned, men naar Tabernaklet skal leire sig, skulle Leviterne reise det op; og kommer nogen Fremmed nær dertil, skal han dødes. 52 Og Israels Børn skulle leire sig, hver i sin Leir, og hver hos sit Banner, efter deres Hære. 53 Men Leviterne skulle leire sig omkring Vidnesbyrdets Tabernakel, at ikke en Vrede skal være over Israels Børns Menighed; derfor skulle Leviterne tage vare paa, hvad der er at tage vare paa ved Vidnesbyrdets Tabernakel. 54 Og Israels Børn gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saa gjorde de.
4 Mos 10:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Gjør dig to Basuner af Sølv, med drevet Arbeide skal du gjøre dem; og du skal have dem til Menighedens Sammenkaldelse, og naar Leirene skulle reise. 3 Og de skulle blæse (langsomt) i dem, saa skal al Menigheden samles til dig, til Forsamlingens Pauluns Dør. 4 Og dersom de blæse (langsomt) i den ene, da skulle Fyrsterne samles til dig, (som ere) Hovederne for Israels Tusinder. 5 Men (naar) I støde haardt (i Basunerne), da skulle de Leire reise, som have leiret sig mod Østen. 6 Og naar I støde haardt anden Gang (i dem), da skulle de Leire reise, som have leiret sig mod Sønden; (thi) I skulle støde haardt (i dem), naar de skulle reise. 7 Men naar Forsamlingen skal samles, skulle I blæse (langsomt) og ikke støde haardt. 8 Og Præsterne, Arons Sønner, skulle blæse i Basunerne; og de skulle være eder til en evig Skik hos eders Efterkommere. 9 Og naar I drage i Krig i eders Land imod Fjenden, som ængster eder, da skulle I støde haardt i Basunerne, at I maae ihukommes for Herrens eders Guds Ansigt og frelses fra eders Fjender. 10 Og paa eders Glædes Dag, og paa eders bestemte Tider, og paa eders Maaneders første (Dage), da skulle I blæse i Basunerne over eders Brændoffere og over eders Takoffers Offere, at de maae blive eder til en Ihukommelse for eders Guds Ansigt; jeg er Herren eders Gud. 11 Og det skede i det andet Aar, i den anden Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden, da foer Skyen op fra at være over Vidnesbyrdets Tabernakel. 12 Og Israels Børn reiste frem, at drage fra Sinai Ørk; og Skyen blev i den Ørk Paran. 13 Saa reiste de første (Gang) efter Herrens Mund formedelst Mose. 14 Og Banneret for Judæ Børns Leir reiste først efter deres Hære; og over hans Hær var Nahesson, Amminadabs Søn; 15 og over Isaschars Børns Stammes Hær var Nethaneel, Zuars Søn; 16 og over Sebulous Børns Stammes Hær var Eliab, Helons Søn. 17 Og Tabernaklet blev nedtaget; og Gersons Børn og Merari Børn reiste, som bare Tabernaklet. 18 Dernæst reiste Banneret for Rubens Leir efter deres Hære; og over hans Hær, var Elizur, Schedeurs Søn; 19 og over Simeons Børns Stammes Hær var Schelumiel, Zurisaddai Søn; 20 og over Gads Børns Stammes Hær, var Eljasaph, Deuels Søn. 21 Saa reiste Kahathiterne, som bare Helligdommen; og de (Andre) opreiste Tabernaklet, indtil de kom. 22 Dernæst reiste Banneret for Ephraims Børns Leir efter deres Hære; og over hans Hær var Elisama, Ammihuds Søn; 23 og over Manasse Børns Stammes Hær var Gamliel, Pedazurs Søn; 24 og over Benjamins Børns Stammes Hær var Abidan, Gideoni Søn. 25 Dernæst reiste Banneret for Dans Børns Leir, som sluttede alle Leirene, efter deres Hære; og over hans Hær var Ahieser, Ammisaddai Søn; 26 og over Asers Børns Stammes Hær var Pagiel, Ocrans Søn; 27 og over Naphthali Børns Stammes Hær var Ahira, Enans Søn. 28 Denne var Israels Børns Reises (Orden) efter deres Hære, naar de reiste. 29 Og Mose havde sagt til Hobab, Reuels, den Midianiters, Søn, Mose Svoger: Vi reise til det Sted, hvorom Herren sagde: Jeg vil give eder det; gaa med os, saa ville vi gjøre vel imod dig, fordi Herren haver talet godt over Israel. 30 Og han sagde til ham: Jeg vil ikke gaae (med eder), men jeg vil gaae til mit Land og til min Slægt. 31 Og han sagde: Kjære, forlad os ikke; thi efterdi du veed, hvorledes vi skulle leire os i Ørken, saa skal du (fremdeles) være vore Øine. 32 Og naar du gaaer med os, da skal det skee, at det samme Gode, hvorudi Herren vil gjøre vel imod os, (deri) ville vi gjøre vel imod dig. 33 Saa reiste de fra Herrens Bjerg tre Dages Reise, og Herrens Pagtes Ark drog for deres Ansigt (samme) tre Dages Reise, at opsøge for dem Hvilestedet. 34 Og Herrens Sky var over dem om Dagen, naar de reiste af Leiren. 35 Og det skede, naar Arken reiste, da sagde Mose: Herre, staa op, saa skulle dine Fjender adspredes, og de, som dig hade, skulle flye fra dit Ansigt. 36 Og naar de hvilede, sagde han: Kom tilbage, Herre, til Israels ti tusinde (Gange) Tusinde.
4 Mos 26:1-9 : 1 Og det skede efter Plagen, at Herren talede til Mose og til Eleasar, Arons, Præstens, Søn, og sagde: 2 Tager Hovedsum af al Israels Børns Menighed, fra tyve Aar gamle og derover, efter deres Fædres Huus, paa hver, som kan uddrage i Strid udi Israel. 3 Og Mose og Eleasar, Præsten, talede med dem paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen mod Jericho, og sagde: 4 (Tæller dem) fra tyve Aar gamle og derover, ligesom Herren haver befalet Mose og Israels Børn, dem, som vare uddragne af Ægypti Land. 5 Ruben var Israels Førstefødte; Rubens Børn vare: til Hanoch, Hanochiternes Slægt; til Pallu, Palluniternes Slægt; 6 til Hezron, Hezroniternes Slægt; til Charmi, Charmiternes Slægt. 7 Disse ere de Rubeniters Slægter; og de Talte af dem vare tre og fyrretyve tusinde og syv hundrede og tredive. 8 Men Pallu Børn var Eliab. 9 Og Eliabs Børn vare Nemuel og Dathan og Abiram; det er den Dathan og Abiram, som vare udnævnte af Menigheden, de, som trættede mod Mose og mod Aron i Korahs Selskab, der de trættede mod Herren. 10 Og Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og Korah, der det Selskab døde, der Ilden fortærede to hundrede og halvtredsindstyve Mænd, og de bleve til et Tegn. 11 Men Korahs Børn de døde ikke. 12 Simeons Børn efter deres Slægter vare: til Nemuel, Nemueliternes Slægt; til Jamin, Jaminiternes Slægt; til Jachin, Jachiniternes Slægt; 13 til Serah, Serahiternes Slægt; til Saul, Sauliternes Slægt. 14 Disse ere Simeoniternes Slægter: to og tyve tusinde og to hundrede. 15 Gads Børn efter deres Slægter vare: til Zephon, Zephoniternes Slægt; til Haggi, Haggiternes Slægt; til Suni, Suniternes Slægt; 16 til Osni, Osniternes Slægt; til Eri, Eriternes Slægt; 17 til Arod, Aroditernes Slægt; til Areli, Areliternes Slægt. 18 Disse ere Gads Børns Slægter efter deres Talte: fyrretyve tusinde og fem hundrede. 19 Judæ Børn vare Er og Onan; og Er og Onan døde i Canaans Land. 20 Og Judæ (øvrige) Børn efter deres Slægter vare: til Sela, Selaniternes Slægt; til Perez, Pereziternes Slægt; til Serah, Serahiternes Slægt. 21 Men Perez Børn vare: til Hezron, Hezroniternes Slægt; til Hamul, Hamuliternes Slægt. 22 Disse ere Judæ Slægter efter deres Talte: sex og halvfjerdsindstyve tusinde og fem hundrede. 23 Isaschars Børn efter deres Slægter vare: til Thola, Tholaiternes Slægt; til Phua, Phuniternes Slægt; 24 til Jasub, Jasubiternes Slægt; til Simron, Simroniternes slægt. 25 Disse ere Isaschars Slægter efter deres Talte: fire og tredsindstyve tusinde og tre hundrede. 26 Sebulous Børn efter deres Slægter vare: til Sered, Serediternes Slægt; til Elon, Eloniternes Slægt; til Jahleel, Jahleeliternes Slægt. 27 Disse ere Sebuloniternes Slægter efter deres Talte: tredsindstyve tusinde og fem hundrede. 28 Josephs Børn efter deres Slægter vare: Manasse og Ephraim. 29 Manasse Børn vare: til Machir, Machiriternes Slægt, og Machir avlede Gilead; til Gilead, Gileaditernes Slægt. 30 Disse ere Gileads Børn: til Jeser, Jeseriternes Slægt; til Helek, Helekiternes Slægt; 31 og til Asriel, Asrieliternes Slægt; og til Sechem, Sechemiternes Slægt; 32 og til Semida, Semidaiternes Slægt; og til Hepher, Hepheriternes Slægt. 33 Men Zelaphehad, Hephers Søn, havde ingen Sønner, men Døttre; og Zelaphehads Døttres Navne vare: Mahela og Noah, Hogla, Milca og Thirza. 34 Disse ere Manasse Slægter, og deres Talte vare to og halvtredsindstyve tusinde og syv hundrede. 35 Disse ere Ephraims Børn efter deres Slægter: til Suthelah, Suthelahiternes Slægt; til Becher, Becheriternes Slægt; til Thahan, Thahaniternes Slægt. 36 Og disse ere Suthelæ Børn: til Eran, Eraniternes Slægt. 37 Disse ere Ephraims Børns Slægter efter deres Talte: to og tredive tusinde og fem hundrede; disse ere Josephs Børn efter deres Slægter. 38 Benjamins Børn efter deres Slægter vare: til Bela, Belaiternes Slægt; til Asbel, Asbeliternes Slægt; til Ahiram, Ahiramiternes Slægt; 39 til Sephupham, Suphamiternes Slægt; til Hupham, Huphamiternes Slægt. 40 Og Belæ Børn vare Ard og Naaman; (til Ard), Arditernes Slægt; til Naaman, Naamiternes Slægt. 41 Disse ere Benjamins Børn efter deres Slægter, og deres Talte vare fem og fyrretyve tusinde og sex hundrede. 42 Disse vare Dans Børn efter deres Slægter: til Suham, Suhamiternes Slægt; disse vare Dans Slægter efter deres Slægter. 43 Alle Suhamiternes Slægter efter deres Talte vare fire og tredsindstyve tusinde og fire hundrede. 44 Asers Børn efter deres Slægter vare: til Jimna, Jimnaiternes Slægt; til Jisui, Jisuiternes Slægt; til Bria, Briaiternes Slægt; 45 til Briæ Børn: til Heber, Hebriternes Slægt; til Malchiel. Malchieliternes Slægt. 46 Og Asers Datters Navn var Serach. 47 Disse ere Asers Børns Slægter efter deres Talte: tre og halvtredsindstyve tusinde og fire hundrede. 48 Naphthali Børn efter deres Slægter vare: til Jahzeel, Jahzeeliternes Slægt; til Guni, Guniternes Slægt; 49 til Jezer, Jezeriternes Slægt; til Sillem, Sillemiternes Slægt. 50 Disse ere Naphthali Slægter efter deres Slægter, og deres Talte vare fem og fyrretyve tusinde og fire hundrede. 51 Disse ere de Talte af Israels Børn: sex hundrede tusinde og eet tusinde, syv hundrede og tredive. 52 Og Herren talede til Mose og sagde: 53 Iblandt disse skal Landet deles til Arv, efter Navnenes Tal. 54 Den, som er Mange, hans Arv skal du formere, og den, som er Faa, hans Arv skal du gjøre mindre; hver skal gives hans Arv efter hans Taltes Beskaffenhed. 55 Dog skal Landet deles formedelst Lod; de skulle arve efter deres Fædres Stammers Navne. 56 Hvers Arv skal deles efter Loddens Beskaffenhed, imellem Mange og Faa. 57 Og disse ere de Talte af Leviterne efter deres Slægter: til Gerson, Gersoniternes Slægt; til Kahath, Kahathiternes Slægt; til Merari, Merariternes Slægt. 58 Disse ere Leviternes Slægter: de Libniters Slægt, de Hebroniters Slægt, de Maheliters Slægt, de Musiters Slægt, de Korahiters Slægt; og Kahath avlede Amram. 59 Og Amrams Hustrues Navn var Jochebed, Levi Datter, hvilken hendes Moder fødte Levi i Ægypten; og hun fødte Amram Aron og Mose og Maria, deres Søster. 60 Men Aron bleve fødte Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar 61 Og Nadab og Abihu døde, der de offrede fremmed Ild for Herrens Ansigt. 62 Og de Talte af dem vare tre og tyve Tusinde, alt Mandkjøn fra Maaned gammel og derover; thi de bleve ikke talte midt iblandt Israels Børn, thi dem var ikke given Arv iblandt Israels Børn. 63 Disse ere de, som taltes af Mose og Eleasar, Præsten, hvilke talte Israels Børn paa Moabiternes slette Marker, hos Jordanen mod Jericho. 64 Og iblandt den: var ikke en Mand af dem, som vare talte af Mose og Aron, Præsten, som talte Israels Børn i Sinai Ørk. 65 Thi Herren havde sagt til dem: De skulle visseligen døe i Ørken; og der blev ingen tilovers af dem, uden Caleb, Jephunne Søn, og Josva, Nuns Søn.
1 Krøn 2:1 : 1 Disse vare Israels Sønner: Ruben, Simeon, Levi og Juda, Isaschar og Sebulon,
1 Mos 25:20 : 20 Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuels, den Syrers, Datter fra Paddan-Aram, Labans, den Syrers, Søster, sig til Hustru.