Verse 28

Og han sendte Juda for sig til Joseph, at vise (det Land) Gosen for sig; og de kom til Gosen Land.

Referenced Verses

• 1 Mos 45:10 : 10 Og du skal boe i Gosen Land og være nær hos mig, du og dine Børn og dine Børnebørn, og dit Qvæg og dine Øxne, og alt det, du haver.
• 1 Mos 46:34-47:1 : 34 da skulle I sige: Dine Tjenere ere Mænd, (som omgaaes) med Fæ fra vor Ungdom og indtil nu, baade vi og vore Fædre; paa det I maae boe i det Land Gosen, thi alle Faarehyrder ere Ægypterne en Vederstyggelighed. 1 Og Joseph kom, og forkyndte Pharao det, og sagde: Min Fader og mine Brødre, og deres Faar og deres Øxne, og alt det, de have, ere komne af Canaans Land; og see, de ere i Gosen Land.
• 1 Mos 49:8 : 8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned.
• 1 Mos 31:21 : 21 Og han flyede med alt det, han havde, og gjorde sig rede, og foer over Floden, og vendte sit Ansigt imod det Bjerg Gilead.
• 1 Mos 43:8 : 8 Jeg, jeg vil være ansvarlig for ham, du maa kræve ham af min Haand; dersom jeg ikke fører ham (igjen) til dig og sætter ham for dit Ansigt, da vil jeg bære Skyld for dig alle Dage.
• 1 Mos 44:16-34 : 16 Og Juda sagde: Hvad skulle vi sige til min Herre? hvad skulle vi tale? og hvormed ville vi retfærdiggjøre os? Gud haver fundet dine Tjeneres Misgjerning; see, vi ere min Herres Tjenere, baade vi, saa og den, som Skaalen er funden hos. 17 Og han sagde: Det være langt fra mig at gjøre dette; den Mand, som Skaalen er funden hos, skal være min Tjener, men drager I op med Fred til eders Fader. 18 Da gik Juda frem til ham og sagde: (Hør) mig, min Herre, Kjære, lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren, og lad din Vrede ikke forhaste sig paa din Tjener; thi du er ligesom Pharao. 19 Min Herre spurgte sine Tjenere ad og sagde: Have I og en Fader eller Broder? 20 Da sagde vi til min Herre: Vi have en gammel Fader, og (han haver) en ung Søn, (han avlede i sin) Alderdom; og hans Broder er død, og han, han er alene bleven igjen efter sin Moder, og hans Fader haver ham kjær. 21 Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan see ham. 22 Da sagde vi til min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader; dersom han forlod sin Fader, da døer han. 23 Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke see mit Ansigt mere. 24 Og det skede, at vi fore op til din Tjener, min Fader; og vi gave ham min Herres Tale tilkjende. 25 Da sagde vor Fader: Drager hen igjen, kjøber os lidet Spise. 26 Da sagde vi: Vi kunne ikke fare ned, uden vor yngste Broder er med os, da ville vi reise ned; thi vi kunne ikke see den Mands Ansigt, dersom vor yngste Broder ikke er med os. 27 Da sagde din Tjener, min Fader, til os: I vide, at min Hustru haver født mig To. 28 Og den Ene gik ud fra mig, og jeg sagde: Visseligen er han aldeles reven (ihjel); og jeg haver ikke seet ham hidindtil. 29 Dersom I toge ogsaa denne fra mit Ansigt, og han kom til Ulykke, da førte I mine graae Haar med Ulykke ned i Graven. 30 Og nu, dersom jeg kommer til din Tjener, min Fader, og Drengen er ikke med os, efterdi hans Sjæl er bunden til Drengens Sjæl, 31 da skeer det, naar han seer, at Drengen er ikke der, at han døer; saa nedførte dine Tjenere din Tjeners, vor Faders, graae Haar med Sorg i Graven. 32 Thi jeg, din Tjener, blev ansvarlig for Drengen, at (han) ikke (skulde blive tilbage) hos min Fader, og sagde: Dersom jeg ikke fører ham til dig (igjen), da vil jeg bære Skyld for min Fader alle Dage. 33 Og nu, Kjære, lad din Tjener blive min Herres Tjener for Drengen, at Drengen maa fare op med sine Brødre. 34 Thi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, og Drengen skulde ikke være med mig? jeg maatte da see paa det Onde, som skulde ramme min Fader.