Verse 22

Joseph er en frugtbar Qvist, ja en frugtbar Quist ved en Kilde; (dens) Skud gaae op over Muren.

Referenced Verses

  • 1 Mos 41:52 : 52 Og den Andens Navn kaldte han Ephraim; thi Gud (sagde han) haver gjort mig frugtbar i min Elendigheds Land.
  • 1 Mos 46:27 : 27 Og Josephs Sønner, som fødtes ham i Ægypten, vare to Sjæle; alle Sjæle af Jakobs Huus, som kom i Ægypten, vare halvfjerdsindstyve.
  • 1 Mos 48:1 : 1 Og det skede derefter, at der sagdes til Joseph: See, din Fader er syg; og han tog begge sine Sønner med sig, Manasse og Ephraim.
  • 1 Mos 48:5 : 5 Og nu, dine to Sønner, de, som dig ere fødte i Ægypti Land, før jeg kom til dig i Ægypten, de skulle høre mig til; Ephraim og Manasse skulle høre mig til, som Ruben og Simeon.
  • 1 Mos 48:16 : 16 den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet.
  • 1 Mos 48:19-20 : 19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk. 20 Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Israel velsigne og sige: Gud sætte dig som Ephraim og som Manasse; og han satte Ephraim for Manasse.
  • 4 Mos 32:1-9 : 1 Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare stærkt Fæ; og de besaae det Land Jaeser og det Land Gilead, og see, det Sted var et (beqvemt) Sted til Fæ 2 Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende: 3 Ataroth og Dibon og Jaeser og Nimra og Hesbon og Eleale og Sebam og Nebo og Beon, 4 det Land, som Herren haver slaget for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land for Fæ, og dine Tjenere have Fæ. 5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øine, da lad dette Land gives dine Tjenere til Eiendom, lad os ikke gaae over Jordanen. 6 Da sagde Mose til Gads Børn og til Rubens Børn: Skulle eders Brødre drage i Krigen, og I skulle blive her? 7 Og hvi forvende I Israels Børns Hjerte fra at drage over til det Land, som Herren haver givet dem? 8 Saa gjorde eders Fædre, der jeg sendte dem af Kades-Barnea, til at besee Landet. 9 Thi de gik op til Escols Bæk og besaae Landet, og de forvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde komme i Landet, som Herren havde givet dem. 10 Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svoer og sagde: 11 Disse Mænd, som ere opgangne af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke fuldkommeligen efterfulgt mig; 12 undtagen Caleb, Jephunne, den Kenisiters, Søn, og Josva, Nuns Søn; thi de have fuldkommeligen efterfulgt Herren. 13 Saa optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve Aar, indtil al den Slægt fik Ende, som gjorde det Onde for Herrens Øine. 14 Og see, I ere opstandne i eders Fædres Sted, en Mængde af syndige Mennesker, at gjøre Herrens grumme Vrede endnu større imod Israel. 15 Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk. 16 Da gik de frem til ham og sagde: Vi ville ikkun bygge Faarestier her til vort Fæ, og Stæder for vore smaae Børn. 17 Men vi, vi ville bevæbne os og være færdige for Israels Børns Ansigt, indtil at vi føre dem til deres Sted, og vore smaae Børn skulle blive i de faste Stæder for Landets Indbyggeres Skyld. 18 Vi ville ikke vende tilbage til vore Huse, førend Israels Børn have indtaget hver sin Arv. 19 Thi vi ville ikke arve med dem paa hiin Side Jordanen og bedre frem, men vor Arv skal tilfalde os paa denne Side Jordanen mod Østen. 20 Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gjøre denne Gjerning, dersom I ville bevæbne eder til Strid for Herrens Ansigt, 21 og I ville, hver Bevæbnet af eder, drage over Jordanen for Herrens Ansigt, indtil han har fordrevet sine Fjender fra sit Ansigt, 22 og Landet bliver underlagt for Herrens Ansigt, saa maae I derefter vende tilbage, og I skulle være uskyldige for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Eiendom for Herrens Ansigt. 23 Men dersom I ikke ville gjøre saaledes, see, da have I syndet imod Herren, og vider, at eders Synd skal finde eder. 24 (Saa) bygger eder Stæder for eders smaae Børn, og Stier for eders smaae Qvæg, og gjører efter det, som er udgaaet af eders Mund. 25 Og (hver af) Gads Børn og Rubens Børn sagde til Mose, sigende: Dine Tjenere skulle gjøre, saasom min Herre haver befalet. 26 Vore smaae Børn, vore Hustruer, vort Fæ og alle vore Bæster, de skulle blive der, i Gileads Stæder. 27 Men dine Tjenere ville drage over, hver, som er bevæbnet til Strid, for Herrens Ansigt, i Krigen, saasom min Herre siger. 28 Da bød Mose paa deres Vegne Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste af Israels Børns Stammers Fædre, 29 og Mose sagde til dem: Dersom Gads Børn og Rubens Børn drage med eder over Jordanen, hver bevæbnet til Krigen, for Herrens Ansigt, og Landet er underlagt for eders Ansigt, da skulle I give dem det Land Gilead til Eiendom. 30 Men dersom de ikke drage bevæbnede over med eder, da skulle de tage (Arv) midt iblandt eder i Canaans Land. 31 Og Gads Børn og Rubens Børn svarede og sagde: Hvad Herren haver talet til dine Tjenere, saaledes ville vi gjøre. 32 Vi, vi ville drage bevæbnede for Herrens Ansigt over i Canaans Land, og vor Arvs Eiendom skulle vi have paa denne Side Jordanen. 33 Saa gav Mose dem, (nemlig) Gads Børn og Rubens Børn og Halvdelen af Manasse, Josephs Søns, Stamme, Sihons, den amoritiske Konges, Rige, og Ogs, Kongen af Basans, Rige, Landet med sine Stæder paa Grændserne, (ja) Landets Stæder trindt omkring. 34 Saa byggede Gads Børn Dibon og Ataroth og Aroer, 35 og Ataroth-Sophan og Jaeser og Jogbeha, 36 og Beth-Nimra og Beth-Haran, faste Stæder og Faarestier. 37 Og Rubens Børn byggede Hesbon og Eleale og Kirjathaim, 38 og Nebo og Baal-Meon, som de forandrede Navnene paa, og Sibma; og de nævnede med Navn Stæderne, (hver med sit) Navn, som de byggede 39 Og Machirs Børn, Manasse Søns, gik ind i Gilead og indtoge det; og han fordrev Amoriterne, som vare derudi. 40 Da gav Mose Machir, Manasse Søn, Gilead, og han boede derudi. 41 Men Jair, Manasse Søn, gik hen og indtog deres Byer, og kaldte dem Havoth-Jair. 42 Og Nobah gik hen og indtog Kenath og dens tilhørende Byer, og kaldte den Nobah efter sit Navn.
  • 5 Mos 33:13-17 : 13 Og han sagde til Joseph: Hans Land være velsignet af Herren, af den kostelige (Frugt) af Himmelen, af Duggen og af Dybet, som ligger nedenunder. 14 og af Solens Grødes kostelige (Frugt), og af Maanens Fremførelses kostelige (Frugt), 15 og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt), 16 og af Jordens kostelige (Frugt), og af dens Fylde, og af hans Naade, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre. 17 Han haver en Herlighed som hans førstefødte Oxe, og hans Horn ere som en Eenhjørnings Horn; med dem skal han stange Folkene tillige (indtil) Jordens Ender; og disse ere de Titusinde af Ephraim, og disse de Tusinde af Manasse.
  • Jos 16:1-9 : 1 Og Lodden udkom for Josephs Børn fra Jordanen ved Jericho, ved det Vand ved Jericho mod Østen; den Ørk, som gaaer op fra Jericho til det Bjerg ved Bethel. 2 Og (Landemærket) gaaer ud fra Bethel til Lus, og gaaer igjennem til Architernes Landemærke til Ataroth. 3 Og det gaaer ned i Vester til Japhletiternes Landemærke, indtil det nedre Beth-Horons Landemærke og indtil Geser; og dets Udgang er til Havet. 4 Og (dette) arvede Josephs Børn, Manasse og Ephraim. 5 Og Ephraims Børns Landemærke efter deres Slægter, ja deres Arvs Landemærke var mod Østen fra Ataroth-Adar indtil det øvre Beth-Horon. 6 Og Landemærket gaaer ud til Havet til Michmethath mod Norden, og Landemærket gaaer omkring i Øster til Thaanath-Silo, og det gaaer igjennem den Østen for Janoah. 7 Og det kommer ned fra Janoah til Ataroth og Naara, og skyder op mod Jericho, og gaaer ud til Jordanen. 8 Fra Thappuah gaaer Landemærket i Vester til den Bæk Kana, og dets Udgang er til Havet; dette er Ephraims Børns Stammes Arv efter deres Slægter. 9 Og disse Stæder vare adskilte for Ephraims Børn midt iblandt Manasse Børns Arv, (ja) alle de Stæder og deres Landsbyer. 10 Og de fordreve ikke Cananiten, som boede i Geser; men Cananiten boede iblandt Ephraim indtil denne Dag og blev en skatskyldig Tjener.
  • Jos 17:14-17 : 14 Og Josephs Børn talede med Josva og sagde: Hvorfor gav du mig (ikkun) een Lod og een Part til Arv? jeg er dog et stort Folk, eftersom Herren haver velsignet mig hidindtil. 15 Og Josva sagde til dem: Dersom du er et stort Folk, da gak op for dig i Skoven, og hug dig der (et Stykke) af i Pheresiternes og Kjæmpernes Land, efterdi Ephraims Bjerg er dig (for) trangt. 16 Da sagde Josephs Børn: Dette Bjerg findes ikke (nok) for os; tilmed ere der Jernvogne hos alle Cananiterne, som boe i Dallandet, hos dem, (som boe) i Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), og hos dem, (som boe) i Jisreels Dal. 17 Og Josva sagde til Josephs Huus, til Ephraim og til Manasse, sigende: Du er et stort Folk, og du haver stor Styrke, du skal ikke have een Lod (aleneste).
  • Sal 1:1-3 : 1 Salig er den Mand, som ikke vandrer i de Ugudeliges Raad, ei heller staaer paa Synderes Vei, ei heller sidder i Spotteres Sæde; 2 men hvis Lyst er til Herrens Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat. 3 Thi han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, som giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder, og Alt, hvad han gjør, skal han faae Lykke til.
  • Sal 128:1 : 1 En Sang paa Trapperne. Salig er hver den, som frygter Herren, som gaaer paa hans Veie.
  • Sal 128:3 : 3 Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.
  • Esek 19:11 : 11 Og derpaa bleve stærke Kjeppe, (som vare gode) til Regenters Spiir, og det voxede høit op iblandt de tykke (Qviste), og der man saae, at det var høit, at det havde mange Grene,
  • 1 Mos 30:22-24 : 22 Og Gud ihukom Rachel, og Gud hørte hende og gjorde hende frugtsommelig. 23 Og hun undfik og fødte en Søn, og sagde: Gud haver borttaget min Forsmædelse. 24 Saa kaldte hun hans Navn Joseph og sagde: Herren tillægge mig en anden Søn!