Habakkuk 3:13
Du drog ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuste Hovedet af den Ugudeliges Huus, der du blottede Grundvolden indtil Halsen, Sela!
Du drog ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuste Hovedet af den Ugudeliges Huus, der du blottede Grundvolden indtil Halsen, Sela!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14Du igjennemborede Hovedet for hans Landsbyer ved hans Kjeppe; de stormede til at adsprede mig, deres Glæde var som til at æde en Elendig i Skjul.
15Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.
12Du fremgik paa Jorden med Fortørnelse; du tærskede Hedningerne med Vrede.
7Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
8Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
7Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
9Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder.
10ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
39Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
40Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
21Vi have en Gud, som er en Gud til megen Salighed, og hos den Herre Herre ere Udgange fra Døden.
13Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
15Du er den Gud, som gjør underlige Ting; du haver kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
41Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
43Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.
2Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
13Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
3Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
44Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.
3Og hans Hytte er i Salem, og hans Bolig i Zion.
5De løbe og berede sig (imod mig), skjøndt der er ikke Misgjerning (hos mig); vaagn op at møde mig, og see (dertil)!
2Herre! du havde Behagelighed, til dit Land, du omvendte Jakobs Fængsel.
19Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
43Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.
38Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig.
5Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.
26Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner.
15Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
5Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
6Han skal dømme iblandt Hedningerne, han skal fylde (Landet med døde) Kroppe; han skal knuse (den, som er) Hoved over et stort Land.
12Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.
13Du, du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Dragers Hoveder i Vandene.
10Du raadslog skammeligen for dit Huus, idet du forkortede mange Folk, og syndede imod din Sjæl.
49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
22Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.
23Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
7til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
4Herren er retfærdig, han afhuggede de Ugudeliges Reb.
29Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.
7Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
3Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
40Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.
7en Gud, som lader de Eenlige boe i Huset, som udfører dem, (som vare) bundne i Bolte; men de Gjenstridige boe i det Tørre.
2Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.