Verse 35

Qvinder fik deres Døde igjen, der opstode; Andre bleve udspilede til Piinsel, da de ikke modtoge Befrielsen, for at de maatte erholde en herligere Opstandelse; 1 Kong. 17, 23. 2 Kong. 4, 36.

Referenced Verses

  • 1 Kong 17:22-24 : 22 Og Herren hørte Elias Røst, og Barnets Sjæl kom inden i ham igjen, og han blev levende. 23 Og Elias tog Barnet og førte det ned fra Salen i Huset og gav hans Moder det; og Elias sagde: See, din Søn lever. 24 Og Qvinden sagde til Elias: Nu veed jeg dette, at du er en Guds Mand, og Herrens Ord i din Mund er Sandhed.
  • 2 Kong 4:27-37 : 27 Og der hun kom til den Guds Mand paa Bjerget, da holdt hun fast ved hans Fødder; da gik Gihesi frem at støde hende (derfra), og den Guds Mand sagde: Lad hende være, thi hendes Sjæl er beskeligen bedrøvet i hende, og Herren haver skjult det for mig og ikke givet mig det tilkjende. 28 Og hun sagde: Begjærede jeg en Søn af min Herre? sagde jeg ikke, du skulde ikke bedrage mig? 29 Og han sagde til Gihesi: Bind om dine Lænder og tag min Stav i din Haand og gak; om du finder Nogen (for dig), da hils ham ikke, og om Nogen hilser dig, da svar ham ikke, og læg min Stav paa Drengens Ansigt. 30 Og Drengens Moder sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; da stod han op og gik efter hende. 31 Og Gihesi gik frem for deres Ansigt og lagde Staven paa Drengens Ansigt, men der var ingen Røst og ingen Agtsomhed; saa gik han tilbage og mødte ham, og gav ham tilkjende og sagde: Drengen vaagnede ikke op. 32 Og der Elisa kom i Huset, see, da var den døde Dreng lagt paa hans Seng. 33 Og han gik ind og lukkede Døren til efter dem begge, og bad til Herren. 34 Og han steg op og laae over Barnet, og lagde sin Mund paa hans Mund, og sine Øine paa hans Øine, og sine Hænder paa hans Hænder, og bredte sig ud over ham, saa at Barnets Legeme blev varmt. 35 Og han gik tilbage og gik i Huset, een Gang hid og een Gang did, og steg op og bredte sig ud over ham; da gispede Drengen indtil syv Gange, og Drengen oplod sine Øine. 36 Og han kaldte ad Gihesi og sagde: Kald ad denne Sunamitiske, og der han kaldte ad hende, da kom hun til ham; og han sagde: Tag din Søn. 37 Da kom hun og faldt ned for hans Fødder og bøiede sig ned til Jorden; og hun tog sin Søn og gik ud.
  • Matt 22:30 : 30 Thi i Opstandelsen skulle de hverken tage tilægte eller gives tilægte, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
  • Mark 12:25 : 25 Thi naar de ere opstandne fra de Døde, da hverken gifte de sig, ei heller giftes; men de ere som Engle, der ere i Himlene.
  • Luk 7:12-16 : 12 Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende. 13 Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: Græd ikke! 14 Og han traadte til og rørte ved Baaren, — men de, som bare, stode stille — og han sagde: Du unge Karl! jeg siger dig: Staa op! 15 Og den Døde reiste sig op og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham. 16 Men en Frygt betog Alle, og de prisede Gud og sagde: Der er en stor Prophet opreist iblandt os, og Gud haver besøgt sit Folk.
  • Luk 14:14 : 14 saa skal du være salig; thi de have ikke at betale dig igjen, men det skal igjen gives dig i de Retfærdiges Opstandelse.
  • Luk 20:36 : 36 thi de kunne ikke mere døe; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, efterdi de ere Opstandelsens Børn.
  • Joh 5:29 : 29 og de skulle gaae frem, de, som have gjort Godt, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort Ondt, til Dommens Opstandelse.
  • Joh 11:40-45 : 40 Jesus sagde til hende: Sagde jeg dig ikke, at dersom du kunde troe, skulde du see Guds Herlighed? 41 Derfor toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du haver hørt mig. 42 Men jeg vidste, at du hører mig altid; men for Folkets Skyld, som staaer omkring, sagde jeg det, at de skulle troe, at du haver udsendt mig. 43 Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud! 44 Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae. 45 Derfor troede Mange af de Jøder paa ham, som vare komne til Maria og havde seet de Ting, som Jesus havde gjort.
  • Apg 4:19 : 19 Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;
  • Apg 9:41 : 41 Men han gav hende Haanden og reiste hende op; og han kaldte ad de Hellige og Enkerne, og fremstillede hende levende.
  • Apg 22:24-25 : 24 da befoel den øverste Høvedsmand, at han skulde føres ind i Fæstningen, og sagde, at man skulde ved Hudstrygelse forhøre ham, paa det at han kunde faae at vide, af hvad Aarsag de raabte saa imod ham. 25 Men der de spændte ham med Liner, sagde Paulus til Høvedsmanden over Hundrede, som stod hos: Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det udømt?
  • Apg 22:29 : 29 Da lode de, som skulde have forhørt ham, strax af fra ham. Men den øverste Høvedsmand, der han fik at vide, at han var en Romer, frygtede endog, fordi han havde ladet ham binde.
  • Apg 23:6 : 6 Men da Paulus vidste, at den ene Deel var Sadducæer, men den anden Pharisæer, raabte han i Raadet: I Mænd, Brødre! jeg er en Pharisæer, en Pharisæers Søn; jeg dømmes for Haab og for de Dødes Opstandelse.
  • Apg 24:15 : 15 og haver (det) Haab til Gud, hvilket disse og selv forvente, at de Dødes Opstandelse forestaaer, baade Retfærdiges og Uretfærdiges.
  • 1 Kor 15:54 : 54 Men naar dette Forkrænkelige iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige iføres Udødelighed, da opfyldes det Ord, som er skrevet: Døden er opslugt til Seier.
  • Fil 3:11 : 11 om jeg dog kunde naae til de Dødes Opstandelse.