Hebreerbrevet 12:17

Original Norsk Bibel 1866

Thi I vide, at han og derefter, der han vilde arve Velsignelsen, blev forskudt. Thi han erholdt ingen Forandring i Beslutningen, alligevel han søgte efter den med Graad.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 27:30-41 : 30 Og det skede, der Isak havde fuldendt at velsigne Jakob, ja det skede, der Jakob var nu neppeligen udgangen fra sin Fader Isak, da kom Esau, hans Broder, af sin Jagt. 31 Og han beredte ogsaa en god Ret og bar ind til sin Fader og sagde til sin Fader: Min Fader staae op og æde af sin Søns Vildt, at din Sjæl skal velsigne mig. 32 Da sagde Isak, hans Fader, til ham: Hvo er du? og han sagde: Jeg er din Søn, din Førstefødte, Esau. 33 Da forfærdedes Isak med en stor Forfærdelse overmaade og sagde: Hvo (og) hvor er den, som fangede det Vildt og frembar til mig? og jeg aad af alt, før du kom, og jeg haver velsignet ham; han skal ogsaa være velsignet. 34 Der Esau hørte sin Faders Tale, da skreg han med et stort og overmaade bittert Skrig, og sagde til sin Fader: Velsign mig, ogsaa mig, min Fader! 35 Og han sagde: Din Broder kom med List og tog din Velsignelse. 36 Da sagde han: Mon man dog haver derfor kaldet hans Navn Jakob, thi han haver nu to Gange skuffet mig: min Førstefødsel haver han taget, og see, nu tog han min Velsignelse? og han sagde: Haver du ikke bevaret mig en Velsignelse? 37 Og Isak svarede og sagde til Esau: See, jeg haver sat ham til en Herre over dig, og gjort alle hans Brødre ham til Tjenere, og forsørget ham med Korn og Most; hvad skal jeg da nu gjøre ved dig, min Søn? 38 Og Esau sagde til sin Fader: Haver du ikke uden denne ene Velsignelse, min Fader? velsign mig, ogsaa mig, min Fader! og Esau opløftede sin Røst og græd. 39 Da svarede Isak, hans Fader, og sagde til ham: See, din Bolig skal være af Jordens Fedmer og af Himmelens Dug fra oven ned. 40 Og ved dit Sværd skal du leve, og tjene din Broder; og det skal skee, naar du faaer Herredom, da skal du bryde hans Aag af din Hals. 41 Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaae Jakob, min Broder, ihjel.
  • Ordsp 1:24-31 : 24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og Ingen gav Agt (derpaa), 25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf, 26 da vil jeg, jeg og lee i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for, 27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder. 28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig. 29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt, 30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf, 31 saa skulle de æde af deres Veies Frugt, og blive mætte af deres Raad.
  • Jer 6:30 : 30 Forkastet Sølv kalder man dem; thi Herren haver forkastet dem.
  • Matt 7:23 : 23 Og da vil jeg bekjende for dem: Jeg kjendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som beflitte eder paa Uret.
  • Matt 25:11-12 : 11 Men siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lad op for os! 12 Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, jeg kjender eder ikke.
  • Luk 13:24-27 : 24 Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind, og skulle ikke kunne. 25 Derefter, naar Huusbonden er opstanden og haver tillukket Døren, skulle I komme til at staae udenfor, og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! og han skal svare og sige til eder: Jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere. 26 Da skulle I begynde at sige: Vi aade og drak for dine Øine, og du lærte paa vore Gader. 27 Og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere; viger fra mig, alle I, som beflitte eder paa Uretfærdighed!
  • Hebr 6:4-6 : 4 Thi det er umuligt, at de, som een gang ere blevne oplyste, og som have smagt den himmelske Gave og ere blevne deelagtige i den Hellig-Aand, 5 og have smagt Guds gode Ord og den tilkommende Verdens Kræfter, og falde fra, atter kunne fornyes til Omvendelse, 6 da de korsfæste sig selv Guds Søn og gjøre ham til Spot.
  • Hebr 6:8 : 8 men den, som bærer Torne og Tidsler, er ubrugbar og Forbandelsen nær, og Enden med den er at brændes.
  • Hebr 10:26-29 : 26 Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden, 27 men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige. 28 Naar Nogen haver brudt Mose Lov, døer han uden Barmhjertighed efter to eller tre Vidners Udsagn. 29 Hvor meget værre Straf mene I, at den skal agtes værd, som haver traadt Guds Søn med Fødder og ringeagtet Pagtens Blod, hvormed han var helliget, og forhaanet Naadens Aand!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    15og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod, som skyder op, skal gjøre Forvirring, og Mange ved den besmittes,

    16at ikke Nogen er en Skjørlevner eller en Vanhellig, som Esau, der for en eneste Ret Mad afhændede sin Førstefødsels Rettighed.

  • 38Og Esau sagde til sin Fader: Haver du ikke uden denne ene Velsignelse, min Fader? velsign mig, ogsaa mig, min Fader! og Esau opløftede sin Røst og græd.

  • 75%

    33Da forfærdedes Isak med en stor Forfærdelse overmaade og sagde: Hvo (og) hvor er den, som fangede det Vildt og frembar til mig? og jeg aad af alt, før du kom, og jeg haver velsignet ham; han skal ogsaa være velsignet.

    34Der Esau hørte sin Faders Tale, da skreg han med et stort og overmaade bittert Skrig, og sagde til sin Fader: Velsign mig, ogsaa mig, min Fader!

    35Og han sagde: Din Broder kom med List og tog din Velsignelse.

    36Da sagde han: Mon man dog haver derfor kaldet hans Navn Jakob, thi han haver nu to Gange skuffet mig: min Førstefødsel haver han taget, og see, nu tog han min Velsignelse? og han sagde: Haver du ikke bevaret mig en Velsignelse?

  • 18Thi I ere ikke komne til et bævende Bjerg, der er antændt af Ild, og til Mulm og Mørke og Uveir,

  • 41Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaae Jakob, min Broder, ihjel.

  • 6(Men) hvorledes ere de Ting opledte, (som) Esau (havde? hvorledes) ere hans skjulte Liggendefæ opsøgte?

  • 29Hvor meget værre Straf mene I, at den skal agtes værd, som haver traadt Guds Søn med Fødder og ringeagtet Pagtens Blod, hvormed han var helliget, og forhaanet Naadens Aand!

  • 71%

    32Og Esau sagde: See, jeg gaaer at døe, hvad kan jeg da gjøre med den Førstefødsel?

    33Og Jakob sagde: Sværg mig idag, og han svoer ham; og han solgte Jakob sin Førstefødsel.

    34Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Lindser, og han aad og drak, og stod op og gik bort. Og Esau foragtede Førstefødselen.

  • 71%

    4Endnu stode I ikke imod indtil Blodet, idet I strede imod Synden;

    5og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;

  • 30Og det skede, der Isak havde fuldendt at velsigne Jakob, ja det skede, der Jakob var nu neppeligen udgangen fra sin Fader Isak, da kom Esau, hans Broder, af sin Jagt.

  • 7Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,

  • 6da de korsfæste sig selv Guds Søn og gjøre ham til Spot.

  • 35Og de vare Aands Bitterhed for Isak og for Rebekka.

  • 20Formedelst Tro om det Tilkommende velsignede Isak Jakob og Esau.

  • 7Thi dersom hiin første havde været upaaklagelig, da var der ikke blevet søgt Sted for en anden.

  • 5Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag;

  • 26Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden,

  • 26da han agtede Christi Forsmædelse for større Rigdom, end Ægyptens Liggendefæ; thi han saae hen til Belønningen.

  • 12Maaskee min Fader føler paa mig, og jeg skal synes for ham som en Bedrager og føre Forbandelse over mig, og ikke Velsignelse.

  • 13Dette Andet gjøre I ogsaa, at I med Graad skjule Herrens Alter, (ja) med Graad og Jamren, at han ikke ydermere vender sit Ansigt til Madofferet, eller tager (Noget med) Velbehagelighed af eders Haand.

  • 6Efterdi det altsaa er tilbage, at Nogle skulle indgaae til den, og de, hvem Forjættelsen først var forkyndt, ikke kom ind formedelst Vantro,

  • 7Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?

  • 4Og Esau løb mod ham og tog ham i Favn, og faldt om hans Hals og kyssede ham; og de græd.

  • 10Thi jeg, jeg haver blottet Esau, aabenbaret hans lønlige (Stæder), og han kan ikke skjule sig; hans Sæd er ødelagt, og hans Brødre og hans Naboer, og der er Ingen (igjen).

  • 23Og han kjendte ham ikke, thi hans Hænder vare laadne, som Esaus, hans Broders, Hænder; og han velsignede ham.

  • 17Formedelst Tro offrede Abraham Isak, der han prøvedes, ja den Eenbaarne offrede han, som havde annammet Forjættelserne,

  • 68%

    12da blev der sagt til hende: Den Ældre skal tjene den Yngre,

    13som skrevet er: Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.

  • 8Og Esau saae, at Canaans Døttre behagede ikke Isak, hans Fader.

  • 22Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Gud, om maaskee dit Hjertes Tanker maatte forlades dig.

  • 28Men han blev vred og vilde ikke gaae ind; derfor gik hans Fader ud og bad ham.

  • 6Og Esau saae, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram, at tage sig derfra en Hustru, og havde, der han velsignede ham, budet ham og sagt: Du skal ikke tage en Hustru af Canaans Døttre.

  • 17Hvorfor, da Gud vilde end ydermere vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føiede han en Ed dertil,