Verse 4

Ægteskabet være hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmittet; men Skjørlevnere og Horkarle skal Gud dømme.

Referenced Verses

  • 1 Kor 6:9 : 9 Eller vide I ikke, at de Uretfærdige ikke skulle arve Guds Rige? Farer ikke vild? hverken Skjørlevnere, ei heller Afgudsdyrkere, ei heller Horkarle, ei heller Blødagtige, ei heller de, som synde mod Naturen,
  • Gal 5:19 : 19 Men Kjødets Gjerninger ere aabenbare, saasom: Hor, Skjørlevnet, Ureenhed, Uteerlighed,
  • Gal 5:21 : 21 Avind, Mord, Drukkenskab, Fraadseri og deslige, om hvilket jeg forud siger Eder, ligesom jeg og før haver sagt, at de, som gjøre Saadant, skulle ikke arve Guds Rige.
  • Ordsp 5:15-23 : 15 Drik Vand af din egen Grøft, og flydende (Vand) midt af din egen Brønd. 16 Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne. 17 Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig. 18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru. 19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed. 20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm? 21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange. 22 Den Ugudeliges Misgjerninger skulle gribe ham, og han skal holdes med sin Synds Strikker. 23 Han, han skal døe, fordi (han vilde) ikke lade sig tugte, og fare vild for sin megen Daarligheds Skyld.
  • 1 Kor 7:2-9 : 2 men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand. 3 Manden bevise Hustruen den skyldige Velvillighed; men desligeste og Hustruen Manden. 4 Hustruen er ikke raadig over sit eget Legeme, men Manden; men desligeste er og Manden ikke raadig over sit eget Legeme, men Hustruen. 5 Holder eder ikke fra hverandre, uden det skulde skee med fælles (Samtykke) til en Tid, at I kunne overlade eder til Fasten og Bønnen, og kommer atter tilsammen, at Satan ikke skal friste eder formedelst eders Uafholdenhed. 6 Men dette siger jeg som Raad, ikke som Befaling. 7 Thi jeg vilde, at alle Mennesker vare, som og jeg selv er; men hver haver sin egen Naadegave af Gud, den Ene saa, men den Anden saa. 8 Men jeg siger til de Ugifte og til Enker, at det er dem godt, om de blive (ugifte), som og jeg er. 9 Men kunne de ikke afholde sig, da gifte de sig; thi det er bedre at gifte sig, end at lide Brynde. 10 Men dem, som ere gifte, byder ikke jeg, men Herren, at Hustruen skal ikke skilles fra Manden — 11 men skilles hun og (fra ham), da blive hun ugift, eller forlige sig med Manden — og at en Mand ikke skal forlade (sin) Hustru. 12 Men til de Andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder haver en vantro Hustru, og det behager hende at boe hos ham, han forlade hende ikke. 13 Og en Qvinde, som haver en vantro Mand, og det behager ham at boe hos hende, hun forlade ham ikke. 14 Thi den vantro Mand er helliget formedelst Hustruen, og den vantro Hustru er helliget formedelst Manden; thi ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige. 15 Men fraskiller den Vantro sig, da fraskille han sig; der er ikke nogen Broder eller Søster gjort til Træl i saadanne Ting; men Gud haver kaldet os til Fred. 16 Thi hvad veed du, Hustru! om du kan frelse Manden? eller hvad veed du, Mand! om du kan frelse Hustruen?
  • 1 Mos 2:24 : 24 Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.
  • Mal 3:5 : 5 Og jeg vil komme nær til eder til Dom, og være et hastende Vidne imod Troldkarlene og imod Horkarlene og imod dem, som sværge falskeligen, og imod dem, som med Vold tilbageholde Daglønnerens Løn, (fortrykke) Enke og Faderløs, og bøie (Retten) for den Fremmede, og ikke frygte mig, sagde den Herre Zebaoth.
  • Åp 22:15 : 15 Men udenfor ere Hundene og Troldkarlene og Skjørlevnerne og Manddraberne og Afgudsdyrkerne og hver, som elsker og øver Løgn.
  • 1 Tim 3:4 : 4 som vel forestaaer sit eget Huus, som haver lydige Børn med al Ærbarhed,
  • 1 Tim 3:12 : 12 En (Menighedens) Tjener bør være een Qvindes Mand og vel forestaae sine Børn og sit eget Huus.
  • 1 Tim 4:3 : 3 som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, hvilken Gud haver skabt at annammes med Taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden.
  • 1 Tim 5:14 : 14 Derfor vil jeg, at de unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Huset, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
  • Tit 1:6 : 6 saafremt en Saadan er ustraffelig, een Qvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige.
  • 1 Kor 7:38 : 38 saa at baade den, som bortgifter, gjør vel, og den, som ikke bortgifter, gjør bedre.
  • 1 Kor 9:5 : 5 Have vi ikke Ret til at føre en Søster som Hustru omkring, som og de andre Apostler og Herrens Brødre og Kephas?
  • 2 Kor 5:10 : 10 Thi os bør alle at aabenbares for Christi Domstol, paa det at Enhver kan faae efter det, (som er skeet) ved Legemet, efter det, som han haver gjort, enten Godt eller Ondt.
  • Ef 5:5 : 5 Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, haver Arv i Christi og Guds Rige.
  • Kol 3:5-6 : 5 Døder derfor eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse; 6 for hvilke (Lasters) Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,
  • 3 Mos 21:13-15 : 13 Og han skal tage en Hustru i hendes Jomfrudom. 14 En Enke eller Uddreven eller krænket Hore, dem skal han ikke tage; men en Jomfru af sit Folk skal han tage til Hustru. 15 Og han skal ikke vanhellige sin Sæd iblandt sit Folk; thi jeg er Herren, som gjør ham hellig.
  • 2 Kong 22:14 : 14 Da gik Hilkia, Præsten, og Ahikam og Achbor og Saphan og Asaja til Hulda, den Prophetinde, Hustru til Sallum, Thikvas Søn, Harhas Søn, som forvarede Klæderne; og hun boede i Jerusalem i den anden (Deel); og de talede til hende.
  • Sal 50:16-22 : 16 Men Gud sagde til den Ugudelige: Hvad (kommer det) dig ved at fortælle mine Skikke, og hvad vil du tage min Pagt i din Mund? 17 efterdi du, du hader Tugtelse, og du kaster mine Ord bag dig. 18 Dersom du seer en Tyv, da løber du med ham, og din Deel er med Horkarle. 19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig. 20 Du sidder, du taler imod din Broder; du bagtaler din Moders Søn. 21 Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine. 22 Forstaaer dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal henrive, og der er Ingen, som frier.
  • Jes 8:3 : 3 Og jeg havde nærmet mig til Prophetinden, og hun undfangede og fødte en Søn; og Herren sagde til mig: Kald hans Navn Maher-Schalal, Chasch-Bas.
  • 1 Mos 1:27-28 : 27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Qvinde skabte han dem. 28 Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gjører den eder underdanig; og regjerer over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.
  • 1 Mos 2:21 : 21 Da lod Gud Herren falde en dyb Søvn paa Adam, og han sov; og han tog et af hans Ribbeen og lukkede med Kjød istedet derfor
  • Hebr 12:16 : 16 at ikke Nogen er en Skjørlevner eller en Vanhellig, som Esau, der for en eneste Ret Mad afhændede sin Førstefødsels Rettighed.
  • 1 Kor 5:13 : 13 Men Gud dømmer dem, som ere udenfor. Bortskaffer dog den Onde fra eder selv!
  • 1 Tim 3:2 : 2 Derfor bør det en Biskop at være ustraffelig, een Qvindes Mand, aarvaagen, sindig, skikkelig, gjestfri, beqvem til at lære Andre,