Hebreerbrevet 13:6
saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
7Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
8Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
11I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
5(Eders) Vandel være uden Pengegjerrighed, saa at I nøies med det, I have; thi han haver selv sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig;
6Jeg, jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
3Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
4Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
6Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke.
3Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
1Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
13Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.
29Da sagde jeg til eder: Lader eder ikke forfærde, og frygter ei for dem.
11Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil lede mig indtil Edom?
12Skal ikke du, O Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, O Gud, med vore Hære?
1Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
2Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).
2See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
10Iøvrigt, mine Brødre: vorder stærke i Herren og i hans Vældes Kraft!
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
12(Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?
6Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg svoer deres Fædre at give dem.
13Vær frimodig, og lad os være frimodige for vort Folk og for vor Guds Stæder; men Herren gjøre, hvad som godt er for hans Øine!
13Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at I kunne gjøre Modstand paa den onde Dag og bestaae efter at have overvundet Alt.
16Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Throne, paa det vi kunne faae Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
26Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
16Og han sagde: Frygt Intet; thi de ere flere, som ere hos os, end de, som ere hos dem.
9Thi de vilde allesammen gjøre os frygtagtige og sagde: De skulle drage deres Hænder af fra Gjerningen, og den skal ikke udrettes; men nu, bekræft mine Hænder!
11I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
1Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
8Og Herren, han, som gaaer for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og ræddes ikke.
8Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
10frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.
22Frygter ikke for dem; thi Herren, eders Gud, han er den, som strider for eder.
7Kommer eders Veiledere ihu, som have forkyndt eder det Guds Ord; og naar I betragte Udgangen af deres Vandel, da efterfølger deres Tro.
12Vær frimodig, og lad os være frimodige for vort Folk og for vor Guds Stæder; men Herren gjøre, hvad som godt er for hans Øine!
26I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
13Jeg formaaer Alt i Christo, som gjør mig stærk.
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
2Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
4Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.
14og at de fleste af Brødrene i Herren fik Mod ved mine Baand og bleve desmere dristige til at tale Ordet uden Frygt.
25At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
35Kaster derfor ikke eders Frimodighed bort, hvilken haver en stor Belønning;
7Thi den Herre Herre skal hjælpe mig, derfor bliver jeg ikke beskjæmmet; derfor satte jeg mit Ansigt som en haard Steen, thi jeg veed, at jeg bliver ikke tilskamme.