Hebreerbrevet 6:8

Original Norsk Bibel 1866

men den, som bærer Torne og Tidsler, er ubrugbar og Forbandelsen nær, og Enden med den er at brændes.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 3:17-18 : 17 Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage. 18 Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken.
  • 5 Mos 29:28 : 28 Og Herren haver oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og stor Fortørnelse, og bortkastet dem til et andet Land, som det sees paa denne Dag.
  • Jes 5:1-7 : 1 Nu vil jeg synge om min Elskelige, min Kjærestes Sang om hans Viingaard: Min Elskelige havde en Viingaard paa en fed Høi. 2 Og han havde gjort Gjærde omkring den, og kastet Stenene af den, og plantet den med (ædle) Viinqviste, byggede og et Taarn midt derudi, og udhuggede ogsaa en Viinperse derudi, og forventede, at den skulde bære (gode) Druer, men den bar vilde Druer. 3 Og nu, I Jerusalems Indbyggere og Judæ Mænd! Kjære, dømmer imellem mig og imellem min Viingaard. 4 Hvad skulde man mere have gjort ved min Viingaard, end jeg haver gjort ved den? hvi forventede jeg, at den skulde bære (gode) Druer, og den bar vilde Druer? 5 Og nu, Kjære, vil jeg give eder tilkjende, hvad jeg vil gjøre ved min Viingaard: Jeg vil borttage dens Tornegjærde, og den skal opædes, jeg vil sønderrive dens Gjærde, og den skal nedtrædes. 6 Og jeg vil gjøre den øde, den skal ikke beskjæres, ei heller hakkes, men der skal opvoxe Torne og Riis; og jeg vil byde over de tykke Skyer, at de ikke regne derpaa. 7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.
  • Mal 4:1 : 1 Thi see, Dagen kommer, der brænder som en Ovn; da skulle alle Hovmodige og hver, som gjør Ugudelighed, være Halm, og den Dag, den, som kommer, skal optænde dem, sagde den Herre Zebaoth, og den skal ikke lade dem Rod eller Green.
  • Luk 13:7-9 : 7 Men han sagde til Viingaardsmanden: See, jeg er nu i tre Aar kommen og haver ledt efter Frugt paa dette Figentræ, og finder ingen; hug det om; hvi skal det ogsaa gjøre Jorden unyttig? 8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staae ogsaa dette Aar, indtil jeg faaer gravet derom og gjødet det, 9 om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om.
  • Joh 15:6 : 6 Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; og man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.
  • Jer 44:22 : 22 Og Herren kunde ikke ydermere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de Vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse, at Ingen boer (derudi), som (det sees) paa denne Dag.
  • Esek 15:2-7 : 2 Du Menneskesøn! hvad er Træet paa Viintræet fremfor alt (andet) Træ? (eller) Viinqvisten, som er iblandt Træerne i Skoven? 3 Monne der tages Træ deraf til at gjøre nogen Gjerning af? monne de tage en Nagle deraf at hænge noget Redskab derpaa? 4 See, det er givet til Ilden, til at fortære; (naar da) Ilden fortærer begge Ender derpaa, og det Midterste deraf brændes, mon det skulde due til (nogen) Gjerning? 5 See, den Tid det var heelt, da kunde ingen Gjerning gjøres deraf; hvor meget mindre kan herefter gjøres (nogen) deraf (naar) Ilden haver fortæret det, og det er brændt? 6 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ligesom Træet paa Viintræet er iblandt Træerne i Skoven, som jeg haver givet Ilden at fortære, saa haver jeg givet (Ilden at fortære) Jerusalems Indbyggere. 7 Og jeg vil sætte mit Ansigt imod dem; (naar) de ere udgangne af Ilden, skal Ilden dog fortære dem; og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg sætter mit Ansigt imod dem.
  • Esek 20:47 : 47 Og du skal sige til Skoven imod Sønden: Hør Herrens Ord: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil antænde en Ild i dig, og den skal fortære alle grønne Træer og alle tørre Træer i dig, den heftige Lue skal ikke udslukkes, men alle Ansigter fra Sønden til Norden skulle blive forbrændte ved den.
  • Hebr 10:27 : 27 men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige.
  • Hebr 12:17 : 17 Thi I vide, at han og derefter, der han vilde arve Velsignelsen, blev forskudt. Thi han erholdt ingen Forandring i Beslutningen, alligevel han søgte efter den med Graad.
  • Åp 20:15 : 15 Og dersom Nogen ikke fandtes skreven i Livsens Bog, blev han kastet i Ildsøen.
  • Matt 3:10 : 10 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
  • Matt 7:19 : 19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
  • Matt 25:41 : 41 Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
  • Mark 11:14 : 14 Og Jesus svarede og sagde til det: Nu skal Ingen æde Frugt mere af dig evindelig, og hans Disciple hørte det.
  • Mark 11:21 : 21 Og da Peder kom det ihu, sagde han til ham: Rabbi! see, Figentræet, det du forbandede, er visnet.
  • Jes 27:10-11 : 10 Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste. 11 Naar dens Grene tørres, da skulle de sønderbrydes, Qvinder skulle komme og gjøre Ild dermed; thi det er ikke et forstandigt Folk, derfor skal han, som gjorde det, ikke forbarme sig over det, og den, som haver dannet det, skal ikke være det naadig.
  • Jer 17:6 : 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
  • Job 31:40 : 40 da opvoxe mig Tornebuske istedetfor Hvede, og Ukrud istedetfor Byg! Jobs Ord have Ende.
  • Sal 107:34 : 34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.
  • 1 Mos 4:11 : 11 Og nu er du forbandet fremfor Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.
  • 1 Mos 5:29 : 29 Og han kaldte hans Navn Noe og sagde: Denne skal trøste os i vor Kummer og vore Hænders Arbeide paa Jorden, hvilken Herren haver forbandet.
  • 5 Mos 29:22-23 : 22 Da skal den følgende Slægt sige, ja eders Børn, som skulle opstaae efter eder, og den Fremmede, som skal komme fra et langt fraliggende Land, naar de see dette Lands Plager og de Sygdomme derudi, med hvilke Herren gjør dem syge derudi, 23 at alt dets Land er brændt, Svovel og Salt, at det ikke kan tilsaaes, ei heller give Grøde, og ingen Urt kan opvoxe derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim ere omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    6da de korsfæste sig selv Guds Søn og gjøre ham til Spot.

    7Thi Jorden, som drikker Regnen, der ofte falder paa den, og bærer Væxter, tjenlige for dem, af hvilke den dyrkes, faaer Velsignelse af Gud;

  • 19Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.

  • 18Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.

  • 75%

    6Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og efterdi det ikke havde Rod, visnede det.

    7Og Noget faldt iblandt Torne; og Tornene voxte op og qvalte det, og det bar ikke Frugt.

  • 6Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; og man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.

  • Luk 8:6-7
    2 vers
    75%

    6Og Noget faldt paa Klippen; og der det voxte op, visnede det, fordi det ikke havde Vædske.

    7Og Noget faldt midt iblandt Torne; og Tornene voxte op med og qvalte det.

  • 14Men det, som faldt iblandt Tornene, ere de, som det høre; og idet de vandre under dette Livs Bekymringer og Rigdom og Vellyster, qvæles de og bære ingen fuldkommen Frugt.

  • 6Og jeg vil gjøre den øde, den skal ikke beskjæres, ei heller hakkes, men der skal opvoxe Torne og Riis; og jeg vil byde over de tykke Skyer, at de ikke regne derpaa.

  • 9Dog i Henseende til eder, I Elskelige! ere vi forsikkrede om det Bedre og hvad der bringer Frelse, alligevel vi og saaledes tale.

  • 74%

    6Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

    7Men Noget faldt iblandt Torne, og Tornene voxte op og qvalte det.

  • 44Thi hvert Træ kjendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figen af Torne, man plukker og ikke Viindruer af Tornebuske.

  • 73%

    24Man skal komme derhen med Pile og med Bue; thi alt Landet skal blive Torne og Riis.

    25Og til alle Bjerge, som (pleiede at) hakkes med Hakken, derhen skal du ikke komme af Frygt for Torne og Riis, men det skal være til at lade Øxne udi og lade Faar træde paa.

  • 9Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.

  • 10Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.

  • 6Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).

  • 13De saaede Hvede og høstede Torne, de vare syge (af Arbeide, men) det gavnede dem ikke; og I skulle beskjæmmes af eders Indkomme for Herrens grumme Vredes Skyld.

  • 16og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.

  • 8Thi hvo, som saaer i sit Kjød, skal høste Forkrænkelse af Kjødet; men hvo, som saaer i Aanden, skal høste det evige Liv af Aanden.

  • 5Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.

  • 10Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen.

  • 72%

    17og have ingen Rod i sig, men blive ved til en Tid; naar siden Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges de strax.

    18Og de, som ere saaede iblandt Tornene, ere de, som høre Ordet;

  • 16Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.

  • 24Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og en Lue formindsker Straa, (saa) skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster opfare som Støvet; thi de have forkastet den Herre Zebaoths Lov, og foragtet den Helliges Tale i Israel.

  • 40Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.

  • 12(Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.

  • 9om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om.

  • 3Thi saa sagde Herren til Judæ Mænd og til Jerusalem: Pløier eder nyt Land (paany), og saaer ikke ved Torne.

  • 12Og Folkene skulle være (som) det, der opbrændes til Kalk; (som) ophugne Torne skulle de opbrændes med Ild.

  • 6Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som boe deri, blive ødelagte; derfor blive de brændte, som boede i Landet, og der skulle blive faa Mennesker tilovers.

  • 34et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.

  • 71%

    28Men Overtrædere og Syndere skulle sønderbrydes tillige, og de, som forlade Herren, skulle aldeles omkomme.

    29Thi de skulle blive tilskamme for de Eges Skyld, som I have Lyst til, og I skulle beskjæmmes for de Havers Skyld, som I Udvalgte.

  • 6Men Belials (Børn), de skulle alle sammen være som Torne, der udkastes; thi de kunne ikke tages med Haand.

  • 17Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men et raaddent Træ bærer onde Frugter.

  • 1Thi see, Dagen kommer, der brænder som en Ovn; da skulle alle Hovmodige og hver, som gjør Ugudelighed, være Halm, og den Dag, den, som kommer, skal optænde dem, sagde den Herre Zebaoth, og den skal ikke lade dem Rod eller Green.

  • 18Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken.

  • 22Men den, som er saaet iblandt Tornene, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forførelse qvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.

  • 6Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ligesom Træet paa Viintræet er iblandt Træerne i Skoven, som jeg haver givet Ilden at fortære, saa haver jeg givet (Ilden at fortære) Jerusalems Indbyggere.

  • 17Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.

  • 12Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme.

  • 19Du Jord, hør til! see, jeg fører Ulykke over dette Folk, (som er) deres Tankers Frugt; thi de gave ikke Agt paa mine Ord, og min Lov, den forkastede de.

  • 9Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.