Jesaja 14:7
Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Fyrretræerne glæde sig ogsaa over dig, (ja) Cedrene paa Libanon, (og sige:) Siden du ligger, kommer Ingen op at afhugge os.
7den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,
17Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.
18Der have de Bundne Ro tillige, de høre ikke Trængerens Røst.
11Himlene skulle glædes, og Jorden fryde sig, Havet skal bruse og dets Fylde.
12Marken skal fryde sig, og Alt, hvad der er paa; da skulle alle Træer i Skoven synge med Fryd,
17Og Retfærdighedens Gjerning skal være Fred, og Retfærdighedens Arbeides (Frugt) skal være Hvile og Tryghed indtil evig (Tid).
18Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
4Raaber med Glæde for Herren, al Jorden! raaber og synger med Fryd og synger Psalmer.
31Himlene skulle glædes og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regjerer.
32Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa.
33Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer til at dømme Jorden.
12Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand.
29Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.
30Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring —
11Men de svarede Herrens Engel, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, og sagde: Vi have vandret igjennem Landet, og see, alt Landet sidder og er stille.
9I Bjerge og alle Høie, frugtbare Træer og alle Cedere!
8Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred?
13Synger (med Fryd), I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang; thi Herren haver trøstet sit Folk, og vil forbarme sig over sine Elendige.
29I skulle have en Sang som paa en Nat, naar man helliger en Høitid, og der (skal være) Hjertens Glæde, som naar En gaaer med en Pibe for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe.
6Den, som slog Folkene med Grumhed, med Slag uden Afladelse, den, som regjerede over Hedningerne med Vrede, han bliver forfulgt, (saa at) Ingen (kan) forhindre (det).
29Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
7Og tilsteder ikke, at man tier for ham, indtil han bereder, og indtil han sætter Jerusalem til Priis paa Jorden.
19Og de skulle komme og nedlade sig allesammen i de øde Dale og i Klippernes Rifter og i alle Tornebuskene og i alle priselige (Steder).
7Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
8Floderne skulle klappe med Haand, Bjergene skulle synge med Fryd tillige,
20Men Herren er i sit hellige Tempel; ti stille for hans Ansigt, al Jorden!
11Men de Sagtmodige skulle arve Landet, og forlyste sig over stor Fred.
12Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
13Boliger i Ørken dryppe, og Høiene ere omgjordede med Fryd.
3Og det skal skee paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed af din Smerte og af din Uro og af den haarde Tjeneste, med hvilken man kom dig til at tjene,
4da skal du tage paa dette Sprog imod Kongen af Babel, og sige: Hvorledes ophørte Plageren, (ja, hvorledes) ophørte den Guldstav?
4Al Jorden skal tilbede for dig og lovsynge for dig; de skulle synge dit Navn (Lov). Sela.
1Herren regjerer, Jorden fryder sig, mange Øer glædes.
4Thi saa haver Herren sagt til mig: Jeg vil være stille og see til i min Bolig, ligesom en klar Hede over en Urt, som en tyk Sky med Dug i Høstens Hede.
37Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
1I Øer! tier for mig, og lad Folkene fornye (deres) Kraft; lad dem komme, lad dem da tale, lad os nærme os, (at komme) for Retten tilsammen.
13Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,
12Himmelens Fugle boe hos dem; de udgive deres Røst iblandt Grenene.
9Kommer, seer Herrens Gjerninger, han, som haver sat Ødelæggelser paa Jorden,
10som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.
7Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.
14Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.
7Synger (Psalmer) for Gud, synger (Psalmer); synger (Psalmer) for vor Konge, synger (Psalmer)!
14Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!
14Jeg taug fra fordum (Tid), jeg var taus, jeg holdt mig; (men nu) vil jeg raabe, som hun, der føder, jeg vil ødelægge og upsluge tillige.
30Saa blev Josaphats Rige stille, og hans Gud skaffede ham Rolighed trindt omkring.
2Han skal gaae ind med Fred, de skulle hvile sig i deres Sovekammere, (hver,) som vandrer for ham.
17Herren din Gud er inden i dig, en Vældig, (som) skal frelse; han skal være glad over dig med Glæde, han skal tie for sin Kjærligheds Skyld, han skal fryde sig over dig med Frydesang.