See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.

Og der skal være en Mand som et Skjul imod Veir, (ja som) et Skjul imod Vandskyl, som Vandbække i et tørt Sted, og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.

Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.

Og deres Hjerte, som hastede (formeget), skal forstaae Kundskab, og de Læspendes Tunge skal haste til at tale (heel) forstaaelige (Ord).

En Daare skal ikke ydermere kaldes rund, og en Karrig ei kaldes rig.

Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gjør Uret, at komme Hykleri afsted og at tale Vildfarelse imod Herren, at lade en hungrig Sjæl blive tom og lade en tørstig fattes Drik.

Og (alle) en Karrigs Redskaber ere onde; han beraader sig paa skjændelige Ting til at fordærve de Elendige med falske Ord, og (at forvende) Retten, naar den Fattige taler.

Men en Rund raadslaaer om (idel) Rundhed, og han skal bestaae formedelst (sin megen) Rundhed.

I Qvinder, (som ere saa) rolige, staaer op, hører min Røst! I Døttre, (som ere saa) trygge, vender Ørene til min Tale!

I (mange) Dage og Aar skulle I, som ere trygge, foruroliges; thi Viinhøsten er endt, Indsamlingen skal ikke komme.

Forfærdes, I, (som ere saa) rolige! foruroliges, hver af eder, (som ere saa) trygge! før dig af og blot dig, og bind om Lænderne!

De skulle hyle, (som Børn) ved Brysterne, for de ønskelige Agre, for de frugtbare Viintræer.

(Thi) der skulle opvoxe Torne (og) Tidsler paa mit Folks Mark, ja paa alle Glædskabs Huse i den lystige Stad.

Thi Paladserne ere forladte, Stadens Mangfoldighed er forladt; Ophel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindeligen, til Glæde for Vildæsler, til Føde for Hjordene;

indtil der udgydes over os en Aand af det Høie; da skal Ørken blive til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark skal agtes som en Skov.

Og Ret skal boe i Ørken, og Retfærdighed skal blive paa den frugtbare Mark.

Og Retfærdighedens Gjerning skal være Fred, og Retfærdighedens Arbeides (Frugt) skal være Hvile og Tryghed indtil evig (Tid).

Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).

Men det skal hagle, naar man gaaer ned til Skoven, og Staden skal nedtrykkes i det Lave.

Salige ere I, som saae hos alle Vande, I, som udlade Oxens og Æselets Fod (derhen)!