Jesaja 38:17

Original Norsk Bibel 1866

See, udi Fred kom paa mig en Bitterhed, (ja) en Bitterhed; men du, du haver kjærligen annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Hule, thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 43:25 : 25 Jeg, jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser for min Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder.
  • Jer 31:34 : 34 Og de skulle ikke lære ydermere, Nogen sin Næste, eller Nogen sin Broder, sigende: Kjender Herren; thi de skulle alle kjende mig, baade deres Smaae og deres Store, siger Herren; thi jeg vil forlade deres Ondskab, og ikke ydermere komme deres Synd ihu.
  • Jona 2:6 : 6 Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.
  • Sal 30:3 : 3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
  • Sal 86:13 : 13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
  • Sal 88:4-6 : 4 Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er nær ved Graven. 5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke. 6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand.
  • Job 3:25-26 : 25 Thi det, jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det, jeg gruede for, kom paa mig. 26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke, og der kom Uro.
  • Job 29:18 : 18 Og jeg sagde: Jeg vil opgive Aanden i min Rede, og gjøre Dagene mangfoldige som Sand.
  • Sal 10:2 : 2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.
  • Sal 30:6-7 : 6 Thi et Øieblik (varer) hans Vrede, (men) Livet er i hans Velbehagelighed; om Aftenen, (ja) Natten igjennem skeer Graad, men om Morgenen Frydeskrig. 7 Og jeg, jeg sagde i min Rolighed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.
  • Sal 40:2 : 2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.
  • Sal 85:2 : 2 Herre! du havde Behagelighed, til dit Land, du omvendte Jakobs Fængsel.
  • Mika 7:18-19 : 18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed. 19 Han skal igjen forbarme sig over os, han skal undertrykke vore Misgjerninger; ja du skal kaste alle deres Synder i Havets Dybheder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 17Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode.

  • 76%

    3Thi dine Pile ere dybt nedtrykkede i mig, og din Haand nedtrykker mig dybt.

    4(Der er) intet Sundt i mit Kjød for din Vrede, (der er) ingen Fred i mine Been for min Synds Skyld.

  • 75%

    15Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.

    16Herre! ved disse Ting maae de leve, og min Aands Liv er ved dem alle; og du skal gjøre mig stærk og holde mig i Live.

  • 75%

    7Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.

    8Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.

  • 13Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.

  • 18Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.

  • 17Min Overtrædelse er beseglet i et Knippe, og du syer om min Misgjerning.

  • 7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 73%

    17Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.

    18See min Elendighed og min Møie, og forlad (mig) alle mine Synder.

  • 73%

    20See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

    21De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

    22Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.

  • 26Thi du skriver Bitterheder op mod mig, og lader mig faae min Ungdoms Synder til Arv.

  • 58Herre! du haver udført min Sjæls Sager, du haver forløst mit Liv.

  • 9Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.

  • 23Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.

  • 10Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,

  • 73%

    13Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

    14Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.

  • 18Thi Graven kan ikke takke dig, Døden (kan ikke) love dig; de, som nedfare i Hulen, kunne ei vente paa din Sandhed.

  • 6(Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand.

  • 4Herren skal opholde ham paa (hans) Sygeseng; du omvender alt hans Leie i hans Sygdom.

  • 72%

    17Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.

    18Thi jeg er færdig til at halte, og min Pine er altid for mig.

  • 3Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

  • 13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 4Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,

  • 14Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.

  • 4To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.

  • 3Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

  • 5Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.

  • 20Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.

  • 6Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.

  • 20Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?

  • 18Din Vei og dine Idrætter have gjort disse Ting ved dig; denne er din Ondskabs (Frugt), at Bitterhed (kommer), at den haver naaet indtil dit Hjerte.

  • 2Herre! du havde Behagelighed, til dit Land, du omvendte Jakobs Fængsel.

  • 12Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.

  • 24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 10Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 71%

    8Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.

    9Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.

  • 4Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —

  • 4Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.

  • 18Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 40Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

  • 22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.