Jesaja 55:1
Nu vel, hver, som tørster, komme hid til Vandene, og den, som ikke haver Penge; kommer hid, kjøber og æder og gaaer, kjøber uden Penge og uden Betaling Viin og Melk!
Nu vel, hver, som tørster, komme hid til Vandene, og den, som ikke haver Penge; kommer hid, kjøber og æder og gaaer, kjøber uden Penge og uden Betaling Viin og Melk!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Hvi veie I Penge der, hvor ikke er Brød, og eders Arbeide der, hvor I ikke kunne mættes? hører mig nøie og æder det Gode, saa skal eders Sjæl forlyste sig med det Fede.
3Bøier eders Øre og kommer hid til mig, hører, saa skal eders Sjæl leve; thi jeg vil gjøre en evig Pagt med eder, (som er) Davids trofaste Miskundheder.
17Og Aanden og Bruden sige: Kom! Og hvo, som hører, sige: Kom! Og hvo, som tørster, komme! Og hvo, som vil, tage Livsens Vand uforskyldt!
5Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg haver blandet.
6I skulle kjøbe Spise af dem for Penge og æde, og I skulle ogsaa kjøbe Vand af dem for Penge og drikke.
3Thi saa sagde Herren: I ere solgte for Intet, I skulle og ikke igjenløses ved Penge.
37Men paa den sidste Høitidens Dag, den store, stod Jesus, og raabte og sagde: Om Nogen tørster, han komme til mig og drikke!
12Kommer, (sige de,) jeg vil tage Viin, og lader os drikke stærk Drik, og imorgen skal det være som paa denne Dag, (den skal være) stor, (ja) saare Ypperlig.
4Vi maae drikke vort Vand for Penge, vore Træer komme (til os) for (Penges) Værd.
11See, de Dage komme, siger den Herre Herre, at jeg vil sende Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brødet, og ei Tørst efter Vandet, men efter at høre Herrens Ord.
35Men Jesus sagde til dem: Jeg er det Livsens Brød; hvo, som kommer til mig, skal ikke hungre, og hvo, som troer paa mig, skal aldrig tørste.
6I saae Meget og føre Lidet ind, I æde og blive ikke mætte, drikke og blive ikke utørste, klæde eder og blive ikke varme (deraf), og den, som faaer Løn, faaer Løn i en brudden Pengeknude.
13Jesus svarede og sagde til hende: Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen;
14men hvo, som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde med Vand, som opvælder til et evigt Liv.
15Qvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste (mere), ei heller komme hid (oftere) at drage (Vand) op.
7Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
1Hører dette Ord, I Basans Køer! som ere paa Samarias Bjerg, som undertrykke de Ringe, som knuse de Fattige, som sige til deres Herrer: Bær hid, at vi kunne drikke!
25Hold din Fod tilbage fra (at løbe) barfodet, og din Strube fra Tørst; men du sagde: (Det er) forloret; ikke (saa), thi jeg haver elsket Fremmede, og efter dem vil jeg gaae.
26Og du skal give samme Penge for Alt, hvad din Sjæl haver Lyst til, af stort Qvæg, og af smaat Qvæg, af Viin og af stærk Drik, eller af Alt, som din Sjæl af dig begjærer; og du skal æde der for Herrens din Guds Ansigt, og være glad, du og dit Huus.
17De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.
6Og den Herre Zebaoth skal gjøre alle Folk paa dette Bjerg et fedt Gjæstebud, et Gjæstebud (af Viin foruden) Bærme, af Fedmer (af) Marv, (af længe gjemt Viin,) som er aftappet fra Bærmen.
31Adlyder ikke Ezechias; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Gjører Velsignelse med mig og gaaer ud til mig, og æder hver af sit Viintræ, og hver af sit Figentræ, og drikker hver Vand af sin Grøft,
32indtil jeg kommer og henter eder til et Land som eders Land, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde, et Land, (i hvilket der ere) Olietræer, Olie og Honning, saa skulle I blive ved Live og ikke døe; og adlyder ikke Ezechias, naar han tilskynder eder og siger: Herren skal frie os.
12Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.
1(Saa) sagde Herren: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, med hvilket jeg forskjød hende? eller hvo er den af mine Aagerkarle, til hvem jeg solgte eder? see, I ere solgte for eders Misgjerninger, og eders Moder er førskudt for eders Overtrædelser.
2Hvorfor kom jeg, og der var slet Ingen? hvorfor kaldte jeg, og der var Ingen, som svarede? er min Haand saa aldeles forkortet, at den kan ikke forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? see, jeg tørrer Havet ved min Trudsel, jeg gjør Floder til en Ørk, at deres Fiske stinke, fordi der ikke er Vand, og døe af Tørst.
18Udstrækker Seglen, thi Høsten er moden; kommer, farer ned, thi Viinpersen er fuld, Persekarrene løbe over; thi deres Ondskab er stor.
13Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, mine Tjenere skulle æde, men I, I skulle hungre; see, mine Tjenere skulle drikke, men I, I skulle tørste; see, mine Tjenere skulle glædes, men I, I skulle beskjæmmes.
6at kjøbe de Ringe for Penge, og den Fattige for et Par Skoe, at vi maae sælge det Affaldne af Kornet?
9Thi de, som indsanke hiint, skulle æde det og love Herren, og de, som samle denne, skulle drikke den i min Helligdoms Forgaarde.
16Thi ligesom I have drukket paa mit hellige Bjerg, saa skulle alle Hedningerne drikke stedse, ja, de skulle drikke og opsluge og være, som de havde ikke været.
16Adlyder ikke Ezechias; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Gjører Velsignelse med mig, og gaaer ud til mig, og æder, hver af sit Viintræ, og hver af sit Figentræ, og drikker, hver Vand af sin Grøft,
17indtil jeg kommer og henter eder til et Land, som eders Land er, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde.
5Vaagner op, I Drukne! og græder, og hyler, alle I, som drikke Viin! for Mosten, thi den er afskaaren fra eders Mund.
3Og I skulle drage Vand med Glæde af Salighedens Kilder.
7(Bør dig) ikke at dele dit Brød med den Hungrige, og skal du (ikke) lade komme de Elendige, (ja) Ynkværdige i dit Huus? Naar du seer en Nøgen, skal du klæde ham, og ikke skjule dig fra dit Kjød.
10Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og kommer ikke tilbage derhen, men vander Jorden (overflødigen) og gjør den frugtbar og kommer den til at give Grøde, og den giver Sæd til at saae og Brød til at æde,
4Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op,
11at I maae die og mættes af dens (megen) Trøsts Bryst, at I maae udtrykke det og forlyste eder selv med dens Herligheds Skin.
19Og I skulle æde det Fede til Mættelse, og drikke Blod til Beruselse, af mit Slagtoffer, som jeg slagter til eder.
17paa det du strax maa kjøbe for samme Sølv Øxne, Vædere, Lam og deres Madoffer og deres Drikoffer, og offre dem paa Alteret, som er hos eders Guds Huus, som er i Jerusalem.
6Og naar I vilde æde, og naar I vilde drikke, have I da ikke ædet og drukket?
13Derfor er mit Folk bortført, fordi det haver ikke Kundskab, og dets ærede (Folk) er blevet til hungrige Folk, og dets menige (Folk) er forsmægtet af Tørst.
11Qvinden sagde til ham: Herre! du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand?
1Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!
13Paa den samme Dag skulle de deilige Jomfruer og de unge Karle forsmægte af Tørst,
12Du giver os hen som Faar til Spise, og bortstrøer os iblandt Hedningerne.
22Dit Sølv er blevet til Skum, din Drik er blandet med Vand.
5Da opløftede Jesus Øinene, og da han saae, at meget Folk kom til ham, sagde han til Philippus: Hvorfra skulle vi kjøbe Brød, saa at disse kunne æde?