Jesaja 63:11

Original Norsk Bibel 1866

Og han tænkte paa de gamle Dage, paa Mose, paa sit Folk; hvor er den, som opførte dem af Havet med sine Faars Hyrde? hvor er den, som gav sin Hellig-Aand midt iblandt dem?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 11:17 : 17 Og jeg vil komme ned og tale der med dig, og jeg vil tage af den Aand, som er paa dig, og lægge paa dem, at de skulle bære paa Folkets Byrde med dig, og du skal ikke for dig alene bære (den).
  • 4 Mos 11:25 : 25 Da kom Herren ned i Skyen og talede til ham, og han tog af den Aand, som var paa ham, og lagde paa de halvfjerdsindstyve ældste Mænd; og det skede, der Aanden hvilede paa dem, da propheterede de, men de gjorde det ikke mere.
  • 4 Mos 11:29 : 29 Men Mose sagde til ham: Er du nidkjær for mig? gid alt Herrens Folk vare Propheter, og Herren vilde give sin Aand over dem!
  • 2 Mos 14:22 : 22 Og Israels Børn gik ind midt i Havet paa det Tørre; og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.
  • 2 Mos 14:30 : 30 Saa frelste Herren Israel den samme Dag af de Ægypters Haand, og Israel saae Ægypterne, (at de laae) døde ved Havets Bred.
  • Sal 77:20 : 20 Din Vei var i Havet, og din Sti i store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kjendte.
  • Hag 2:5 : 5 med Ordet, efter hvilket jeg gjorde (Pagt) med eder, der I droge ud af Ægypten, og med min Aand, som staaer midt iblandt eder; frygter ikke!
  • Sak 4:6 : 6 Da svarede han og sagde til mig, sigende: Dette er Herrens Ord til Serubabel, sigende: (Det skal) ikke (skee) ved Hær eller ved Magt, men ved min Aand, siger den Herre Zebaoth.
  • Luk 1:54-55 : 54 Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed 55 — som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.
  • Sal 89:47-50 : 47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild? 48 Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves? 49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela. 50 Herre! hvor ere dine forrige Miskundheder, som du svoer David i din Sandhed?
  • Sal 143:5 : 5 Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning.
  • Jes 51:9-9 : 9 Vaagn op, vaagn op, ifør dig Styrke, du Herrens Arm! vaagn op, ligesom i gamle Dage, iblandt de forrige Slægter; er du ikke den, som haver afhugget en Hovmodig, (den), som saarede Dragen? 10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?
  • Jes 63:15 : 15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.
  • Jer 2:6 : 6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?
  • Dan 4:8 : 8 Men paa det Sidste kom Daniel op for mig, som kaldes Beltsazar efter min Guds Navn, og i hvilken er de hellige Guders Aand; og jeg sagde Drømmen for ham (saaledes):
  • 2 Mos 32:11-12 : 11 Og Mose bad ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt, og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægypti Land med stor Kraft og med en stærk Haand? 12 Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han haver udført dem til det Onde, for at ihjelslaae dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? vend om fra din grumme Vrede, og lad det Onde fortryde dig, hvormed du haver truet dit Folk.
  • 3 Mos 26:40-45 : 40 Da skulle de bekjende deres Misgjerning og deres Fædres Misgjerning, efter deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, og med hvilken de have vandret mod mig modvilligen. 41 (Derfor) vil jeg ogsaa vandre mod dem modvilligen, og føre dem i deres Fjenders Land; om da deres uomskaarne Hjerte faaer ydmyget sig, da skulle de have Behagelighed i deres Misgjernings (Straf). 42 Og jeg vil ihukomme min Pagt med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme. 43 Og Landet skal forlades af dem, og have Behagelighed i sine Sabbater, medens det er øde for dem, og de skulle have Behagelighed i deres Misgjernings (Straf), fordi, ja fordi de foragtede mine Rette, og deres Sjæl væmmedes ved mine Skikke. 44 Og endog dette (vil jeg gjøre): Medens de ere i deres Fjenders Land, haver jeg ikke foragtet dem og væmmes ikke saa ved dem, at gjøre en Ende med dem, at gjøre min Pagt til Intet med dem; thi jeg er Herren deres Gud. 45 Og jeg vil ihukomme, dem til Gode, Pagten med Forfædrene, der jeg udførte dem af Ægypti Land for Hedningernes Øine, at jeg vilde være deres Gud, jeg Herren.
  • 4 Mos 14:13-25 : 13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem. 14 Og de skulle sige til dette Lands Indbyggere, — naar de høre, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, for hvilke du, Herre, sees øiensynligen, og din Sky staaer over dem, og du gaaer for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten; 15 og du slaaer dette Folk ihjel, som een Mand, — da skulle Hedningerne tale, naar de høre det Rygte om dig, og sige: 16 Fordi Herren ikke formaaede at føre dette Folk i det Land, som han havde svoret dem, derfor har han slagtet dem i Ørken. 17 Og nu, Kjære, lad Herrens Kraft blive stor, saasom du haver talet og sagt: 18 Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgjerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerninger paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led). 19 Kjære, forlad dette Folks Misgjerning efter din store Miskundhed, og ligesom du haver tilgivet dette Folk, fra Ægypten og hidindtil. 20 Og Herren sagde: Jeg haver forladt det, efter dit Ord. 21 Men sandeligen, saa sandt som jeg lever, da skal alt Landet opfyldes med Herrens Herlighed. 22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst, 23 de skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret deres Fædre; ja Ingen af dem, som have opirret mig, skal see det. 24 Men min Tjener Caleb, fordi at der er en anden Aand med ham, og han haver fuldkommeligen efterfulgt mig, derfor vil jeg føre ham til det Land, der han var kommen hen, og hans Sæd skal eie det. 25 Men Amalekiten og Cananiten boer i Dalen; vender eder imorgen, og reiser i Ørken paa Veien til det røde Hav.
  • 5 Mos 4:30-31 : 30 Naar du faaer Angest, og alle disse Ting ramme dig, i de sidste Dage, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre paa hans Røst. 31 Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke overgive dig eller fordærve dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svoer dem.
  • Neh 9:20 : 20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst.
  • Sal 25:6 : 6 Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.
  • Sal 77:5-9 : 5 Du holdt mine Øine vaagne, jeg var bekymret og talede ikke. 6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne. 7 Jeg kom min Strængeleg ihu om Natten, jeg talede i mit Hjerte, og min Aand randsagede. 8 Skal da Herren bortkaste i Evighederne, og ikke blive ved at have Behagelighed (til mig) ydermere? 9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt? 10 Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela. 11 Da sagde jeg: Det er det, at jeg er svag; at forandre det, staaer i den Høiestes høire Haand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Jes 63:12-15
    4 vers
    81%

    12den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn?

    13den, som førte dem igjennem Afgrundene, som en Hest igjennem Ørken, (at) de ikke skulde støde sig?

    14Ligesom Qvæget, der gaaer ned i Dalen, haver Herrens Aand ladet dem hvile; saaledes førte du dit Folk, for at gjøre dig et herligt Navn.

    15Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.

  • Jes 63:9-10
    2 vers
    79%

    9I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid).

    10Men de, de vare gjenstridige og bedrøvede hans Hellig-Aand; derfor omvendtes han for dem til en Fjende, han, han stred imod dem.

  • Sal 77:20
    73%

    20Din Vei var i Havet, og din Sti i store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kjendte.

  • 4 Mos 14:13
    72%

    13Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.

  • Neh 9:20
    72%

    20Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst.

  • Sal 78:52-53
    2 vers
    72%

    52Og han lod sit Folk uddrage som Faar, og førte dem i Ørken som en Hjord.

    53Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.

  • Mika 7:15
    71%

    15Jeg vil lade ham see underlige Ting, som i de Dage du gik ud af Ægypti Land.

  • Jer 2:6
    71%

    6Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?

  • Sal 78:39-40
    2 vers
    71%

    39Og han kom ihu, at de vare Kjød, et Veir, som bortfarer og kommer ikke tilbage.

    40Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.

  • Neh 9:11-12
    2 vers
    71%

    11Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.

    12Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.

  • Apg 7:36
    71%

    36Denne udførte dem, der han havde gjort Undergjerninger og Tegn i Ægypti Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.

  • 2 Mos 32:11
    71%

    11Og Mose bad ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt, og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægypti Land med stor Kraft og med en stærk Haand?

  • Sal 106:9
    71%

    9Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.

  • Sal 78:11
    71%

    11Og de glemte hans Gjerninger og hans underlige Ting, som han havde ladet dem see.

  • Sal 78:42
    71%

    42De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,

  • 2 Mos 15:13
    70%

    13Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.

  • Sal 106:23
    70%

    23Og han sagde, at han vilde ødelægge dem, dersom Mose, hans Udvalgte, ikke havde staaet i Revnen for hans Ansigt, for at afvende hans Hastighed fra at fordærve (dem).

  • 5 Mos 11:3
    70%

    3og hans Tegn og hans Gjerninger, som han gjorde midt i Ægypten, paa Pharao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land,

  • 1 Sam 6:6
    70%

    6Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?

  • Sal 106:7
    69%

    7Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav.

  • Neh 9:15
    69%

    15Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.

  • Sal 105:43
    69%

    43Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.

  • 2 Mos 14:26-27
    2 vers
    69%

    26Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand over Havet, og Vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og over deres Ryttere.

    27Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igjen mod Morgenen i sin stærke Strøm, og Ægypterne flyede imod den; saa udstødte Herren Ægypterne midt i Havet.

  • 4 Mos 14:11
    69%

    11Og Herren sagde til Mose: Hvor længe skal dette Folk opirre mig? og hvor længe ville de ikke troe paa mig, ved alle de Tegn, som jeg haver gjort midt iblandt dem?

  • Jes 63:7
    69%

    7Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.

  • 2 Mos 15:10-11
    2 vers
    69%

    10Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.

    11Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting?

  • 2 Mos 17:3
    69%

    3Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?

  • 5 Mos 8:15
    69%

    15— han, som ledte dig igjennem den store og forfærdelige Ørk, (hvor der vare) brændende Slanger og Skorpioner og Tørhed, hvor der var ikke Vand, han, som lod Vand udflyde til dig af en haard Steenklippe,

  • Sal 78:14
    69%

    14Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.

  • Sal 136:16
    69%

    16han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;

  • 2 Mos 3:11
    69%

    11Og Mose sagde til Gud: Hvo er jeg, at jeg skulde gaae til Pharao, og at jeg skulde udføre Israels Børn af Ægypten?

  • Sal 105:26
    69%

    26Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han udvalgte.

  • 2 Mos 14:16
    69%

    16Og opløft du din Kjep, og udræk din Haand over Havet, og skil det ad; og Israels Børn skulle gaae ind midt i Havet paa det Tørre.

  • 4 Mos 11:25
    69%

    25Da kom Herren ned i Skyen og talede til ham, og han tog af den Aand, som var paa ham, og lagde paa de halvfjerdsindstyve ældste Mænd; og det skede, der Aanden hvilede paa dem, da propheterede de, men de gjorde det ikke mere.

  • 5 Mos 11:5
    69%

    5og hvad han haver gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted,

  • Jes 43:16
    69%

    16Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,

  • Neh 9:17
    69%

    17Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;

  • 2 Mos 14:21
    69%

    21Og Mose udrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet bortfare ved et stærkt Østenveir den ganske Nat, og gjorde Havet som det Tørre, og Vandene skiltes ad.

  • 2 Mos 17:6
    69%

    6See, jeg vil staae der for dig, paa Klippen i Horeb, og du skal slaae paa Klippen, saa skal der flyde Vand ud af den, at Folket maa drikke; og Mose gjorde saa for de Ældstes Øine af Israel.

  • Sal 106:45
    68%

    45Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

  • Sal 78:20
    68%

    20See, han haver slaget Klippen, at der flød Vand, og Bækkene løbe over; mon han kunde og give Brød? mon han kunde beskikke Kjød for sit Folk?