Jeremia 13:15
Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Israels Huus! hører det Ord, som Herren taler om eder.
16Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
17Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Skjul for (eders) Hovmodigheds Skyld og hyle saare, og mit Øie skal rinde med Graad, thi Herrens Hjord er fangen bortført.
9Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.
22Og nu, spotter ikke, at eders Baand ikke skulle blive haardere; thi jeg haver hørt en (fuld) Fordærvelse, ja (den, som er) bestemt af Herren, den Herre Zebaoth, over al Jorden.
23Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
10I Fyrster af Sodom, hører Herrens Ord! Folk af Gomorra, mærker vor Guds Lov!
20Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
21Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.
17Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
15Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme over denne Stad og over alle Steder, (som høre) til den, alt det Onde, som jeg haver talet imod den; thi de have forhærdet deres Nakke, at de ikke høre mine Ord.
11Og om Judæ Konges Huus hører Herrens Ord:
2Hører, I Himle! og du Jord, mærk! thi Herren haver talet: Jeg haver opdraget Børn og ophøiet (dem), men de, de have gjort Overtrædelse Mod mig.
13Hører og vidner udi Jakobs Huus, siger den Herre Herre, den Zebaoths Gud,
13Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Gak, og du skal sige til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Mon I ikke ville annamme Tugt til at adlyde mine Ord? siger Herren.
4Hører Herrens Ord, Jakobs Huus og alle Israels Huses Slægter!
14Derfor hører Herrens Ord, I Bespottere! som herske over dette Folk, som er i Jerusalem:
29Land! Land! Land! hør Herrens Ord.
14Og jeg vil sønderslaae dem, den Ene paa den Anden, baade Fædrene og Børnene tillige, siger Herren; jeg vil hverken skaane, ei heller spare, ei heller forbarme mig, at jeg jo fordærver dem.
1Hører dette Ord, som Herren talede over eder, Israels Børn! over al den Slægt, som jeg førte op af Ægypti Land, sigende:
13Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?
13Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,
8Derfor siger den Herre Zebaoth saaledes: Efterdi I ikke hørte mine Ord,
12I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren.
15Men dersom I ikke høre Herrens Røst, men ere Herrens Mund gjenstridige, da skal Herrens Haand være imod eder og imod eders Fædre.
3Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette?
7Men hør dog dette Ord, som jeg taler for dine Øren og for alt Folkets Øren:
1Hører dog, hvad Herren siger: Gjør dig rede, træt med Bjergene, og lad Høiene høre din Røst!
7Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.
17derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.
7Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
5Hører Herrens Ord, I, som ere forfærdede for hans Ord! Eders Brødre, som eder hade, som skille eder (fra sig) for mit Navns Skyld, sagde: Lad Herren bevise sig herlig! men han skal lade sig see eder til Glæde, og de skulle beskjæmmes.
13Saa bedrer nu eders Veie og eders Idrætter, og hører Herrens, eders Guds, Røst, saa skal Herren angre det Onde, som han haver talet imod eder.
5Da sagde Esaias til Ezechias: Hør den Herre Zebaoths Ord:
13Og I have gjort eder store imod mig med eders Mund, og forøget eders Ord imod mig; jeg, jeg haver hørt det.
1Kommer nær til, I Hedninger! at høre, og I Folk! giver Agt paa; Jorden skal høre til og dens Fylde, Jorderige og al dets Grøde.
3Og du skal sige: Hører Herrens Ord, Judæ Konger og Jerusalems Indbyggere! saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme Ulykke over dette Sted, at hver, som det hører, hans Øren skulle klinge,
31See, (jeg vil) til dig, du Hovmodige! siger Herren, den Herre Zebaoth; thi din Dag er kommen, den Tid, (paa hvilken) jeg vil hjemsøge dig.
15Ak, for en Dag! thi Herrens Dag er nær og skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige.
13Og det skede, saasom han lod udraabe, og de hørte ikke, saaledes maatte de og raabe, men jeg vilde ikke høre, sagde den Herre Zebaoth.
35Derfor, du Hore! hør Herrens Ord:
15Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
18Derfor hører, I Hedninger! og forstaa, du Menighed! de Ting, der ere hos dem.
13Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,
1Hører dette Ord, som jeg optager over eder, et Klagemaal (over eder), Israels Huus!
15See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.
4Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Propheter raabte, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders de onde Veie og eders de onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
16Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
13at alt Folket maa høre det og frygte, og ikke mere handle hovmodeligen.