Jeremia 26:17
Og (nogle) Mænd af de Ældste i Landet stode op, og de sagde til al Folkets Forsamling, sigende:
Og (nogle) Mænd af de Ældste i Landet stode op, og de sagde til al Folkets Forsamling, sigende:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og der kom Mænd til mig af Israels Ældste, og satte sig for mit Ansigt.
2Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
16Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og til Propheterne: (Der bør) ingen Dødsdom (fældes) over denne Mand, thi han haver talet til os i Herrens vor Guds Navn.
7Og Præsterne og Propheterne og alt Folket hørte, at Jeremias talede disse Ord i Herrens Huus.
8Og det skede, der Jeremias havde fuldendt at tale alt det, som Herren havde befalet ham at tale til alt Folket, da grebe Præsterne og Propheterne og alt Folket ham, og sagde: Du skal visseligen døe.
9Hvorfor spaaede du i Herrens Navn og sagde: Dette Huus skal være ligesom Silo, og denne Stad skal ødelægges, at Ingen skal boe der? og alt Folket blev samlet imod Jeremias i Herrens Huus.
10Og Judæ Fyrster hørte disse Ord, og gik op fra Kongens Huus til Herrens Huus; og de satte sig i Herrens den nye Ports Dør.
11Og Præsterne og Propheterne sagde til Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Dødsdom (bør fældes) over denne Mand, thi han spaaede imod denne Stad, saasom I have hørt med eders Øren.
12Men Jeremias sagde til alle Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Herren sendte mig til at spaae imod dette Huus og imod denne Stad alle de Ord, som I have hørt.
1Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham.
18Micha, den Moraschthiter, spaaede i Ezechias, Judæ Konges, Dage, og talede til alt Judæ Folk, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth: Zion skal pløies (som) en Ager, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.
19Mon Ezechias, Judæ Konge, og al Juda (derfor) strax dræbte ham? frygtede han ikke Herren og bad ydmygeligen for Herrens Ansigt, og Herren angrede det Onde, som han havde talet imod dem? og vi, vi gjøre en stor Ondskab imod vore Sjæle.
29Da sendte Kongen hen og lod sanke alle Ældste i Juda og Jerusalem.
4Da samlede sig alle de Ældste af Israel, og de kom til Samuel i Rama.
18Og der disse vare komne i Michæ Huus og havde taget det udskaarne Billede, Livkjortelen og Billederne og det støbte Billede, da sagde Præsten til dem: Hvad gjøre I?
19Og de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Huus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?
20Da stod Kong Ezechias tidlig op og samlede de Øverste i Staden, og gik op til Herrens Huus.
8Da sagde alle de Ældste og alt Folket til ham: Du skal ikke adlyde og ikke samtykke.
12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
66Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad
7og (at) du ogsaa haver bestilt Propheter, som skulle udraabe om dig i Jerusalem og sige: Han er Konge i Juda; og nu maatte det høres for Kongen paa denne Maade; derfor, gak nu med og lad os raadføre os tilsammen.
1Hører dette, I Præster! og Israels Huus! giver Agt paa, og Kongens Huus! vender Ørene dertil, thi Dommen (angaaer) eder, fordi I vare en Snare for Mizpa, og et udbredt Garn for Thabor.
26Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
5Da gjorde de øverste Fædre af Juda og Benjamin og Præsterne og Leviterne sig rede, ja Alle, hvis Aand Gud opvakte, til at drage op at bygge Herrens Huus, som er i Jerusalem.
3Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.
14Og Leviterne skulle svare og sige til hver Mand af Israel med høi Røst:
12Da gjorde (nogle) Mænd sig rede af de Ypperste af Ephraims Børn, (nemlig) Asaria, Johanans Søn, Berechia, Mesillemoths Søn, og Jehiskias, Sallums Søn, og Amasa, Hadlai Søn, imod dem, som kom af Hæren.
1Og det skede i det syvende Aar, i den femte (Maaned), paa den tiende (Dag) i Maaneden, (da) kom (nogle) Mænd af Israels Ældste for at adspørge Herren; og de satte sig for mit Ansigt.
17Og han sagde: Hvad er det for en Gravskrift, som jeg seer? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og raabte disse Ting, som du haver gjort, mod det Alter i Bethel.
17Da trættede jeg med de Ypperste i Juda og sagde til dem: Hvad er dette for en ond Ting, som I gjøre, og vanhellige Sabbatens Dag?
4Og han sagde til dem: Paa den og den (Maade) har Micha gjort imod mig, og han har leiet mig, og jeg er bleven hans Præst.
5Og de sagde til ham: Kjære, spørg Gud ad, at vi maae vide, om vor Vei, som vi vandre paa, skal blive lyksalig.
1Og der var en Mand af Ephraims Bjerg, og hans Navn var Micha.
1Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,
9Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt:
27Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.
18Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
17Og Samuel lod kalde Folket tilhobe til Herren i Mizpa.
12Og Micha fyldte Levitens Haand, og den unge Karl blev hans Præst; og han var udi Michæ Huus.
13Og Micha sagde: Nu veed jeg, at Herren skal gjøre vel imod mig, efterdi jeg haver en Levit til Præst.
27Og de kom atter til Jerusalem, og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham.
1Hører dog, hvad Herren siger: Gjør dig rede, træt med Bjergene, og lad Høiene høre din Røst!
17da talede Herren til mig og sagde:
5Og den Mand Micha, han havde et Guds Huus, og han gjorde en Livkjortel og Billeder, og fyldte en af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst.
5Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten, for Præsternes Øine og for alt Folkets Øine, som stode i Herrens Huus,
1I Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Riges Begyndelse skede dette Ord fra Herren, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
10Da talede Herren formedelst sine Tjenere, Propheterne, og sagde:
1Herrens Ord, som skede til Micha, den Moraschthiter, i Jothams, Achas, Ezechias, Judæ Kongers, Dage, hvilket han saae over Samaria og Jerusalem:
17Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud?