Jeremia 50:17

Original Norsk Bibel 1866

Israel var (som) adspredte Lam, Løver havde fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og denne Sidste, Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver sønderslaget hans Been.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

שֶׂ֧ה פְזוּרָ֛ה יִשְׂרָאֵ֖ל אֲרָי֣וֹת הִדִּ֑יחוּ הָרִאשׁ֤וֹן אֲכָלוֹ֙ מֶ֣לֶךְ אַשּׁ֔וּר וְזֶ֤ה הָאַחֲרוֹן֙ עִצְּמ֔וֹ נְבוּכַדְרֶאצַּ֖ר מֶ֥לֶךְ בָּבֶֽל׃ ס

Translitterasjon

seh pəzurah yisraʾel ʾarayot hiddiḥu the riʾshon ʾakhalo melekh ʾashshur wə-zeh the ʾaḥaron ʿitstsəmo nəvukhadreʾtstsar melekh bavel.

Grammatikkdetaljer

• *seh*: noun, masculine singular - sheep/lamb
• *pəzurah*: adjective, feminine singular - scattered
• *yisraʾel*: proper noun - Israel
• *ʾarayot*: noun, masculine plural - lions
• *hiddiḥu*: Hiphil perfect, 3rd person plural - they have driven away/scattered
• *riʾshon*: adjective, masculine singular + definite article - the first
• *ʾakhalo*: perfect, 3rd person singular + 3rd person masculine singular suffix - he has eaten/devoured him
• *melekh*: noun, masculine singular construct - king of
• *ʾashshur*: proper noun - Assyria
• *wə-zeh*: conjunction + demonstrative pronoun - and this
• *ʾaḥaron*: adjective, masculine singular + definite article - the last
• *ʿitstsəmo*: Piel perfect, 3rd person singular + 3rd person masculine singular suffix - he has broken/crushed his bones
• *nəvukhadreʾtstsar*: proper noun - Nebuchadnezzar
• *bavel*: proper noun - Babylon

Ordbetydninger

• *seh*: sheep/lamb/flock member
• *pəzurah*: scattered/dispersed/driven away
• *hiddiḥu*: scattered/driven away/thrust aside
• *ʾakhalo*: devoured/consumed/eaten him
• *ʿitstsəmo*: broken his bones/crushed him/gnawed his bones

Henviste vers

• Jer 2:15 : 15 Unge Løver brøle over ham, de udgave deres Røst, og de gjorde hans Land til en Ødelæggelse, hans Stæder ere opbrændte, at Ingen boer deri.
• Jer 50:6 : 6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie.
• 2 Kong 18:9-9 : 9 Og det skede i Kong Ezechias fjerde Aar, hvilket var det syvende Hoseas, Elas Søns, Israels Konges, Aar, at Salmanasser, Kongen af Assyrien, drog op imod Samaria og beleirede den. 10 Og de indtoge den, da tre Aar vare tilende; i Ezechias sjette Aar, det er Hoseas, Israels Konges, niende Aar, da blev Samaria indtagen. 11 Og Kongen af Assyrien førte Israel bort til Assyrien og satte dem i Halah og i Habor ved den Flod Gosan og i de Meders Stæder, 12 fordi de havde ikke hørt Herrens deres Guds Røst, men havde overtraadt hans Pagt, nemlig alt det, som Mose, Herrens Tjener, havde budet; og de havde ikke hørt, ei heller gjort det. 13 Og i Kong Ezechias fjortende Aar drog Senacherib, Kongen af Assyrien, op imod alle Judæ faste Stæder og indtog dem.
• Joel 3:2 : 2 Og end over Tjenere og over Tjenestepiger vil jeg i de samme Dage udgyde min Aand.
• Matt 9:36-38 : 36 Men der han saae Folket, ynkedes han inderligen over dem; thi de vare forsmægtede og adspredte som Faar, der ikke have Hyrde. 37 Da sagde han til sine Disciple: Høsten er vel stor, men Arbeiderne faa. 38 Beder derfor Høstens Herre, at han uddriver Arbeidere i sin Høst.
• Luk 15:4-6 : 4 Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det? 5 Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde. 6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Vennerne og Naboerne, og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt.
• Joh 10:10-12 : 10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og myrde og ødelægge; jeg er kommen, at de skulle have Liv, og have overflødigt. 11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene. 12 Men Leiesvenden og den, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke tilhøre, seer Ulven komme, og forlader Faarene og flyer; og Ulven røver dem og adspreder Faarene.
• 1 Pet 2:25 : 25 Thi I vare som vildfarende Faar, men ere nu omvendte til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
• 2 Kong 15:29 : 29 I Pekahs, Israels Konges, Dage kom Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og tog Ijon og Abel-Beth-Maacha og Janoah og Kedes og Hasor og Gilead og Galilæa, alt Naphthali Land; og han førte dem bort til Assyrien.
• 2 Kong 17:6-9 : 6 I Hoseas niende Aar indtog Kongen af Assyrien Samaria og førte Israel bort til Assyrien; og han lod dem boe i Halah og i Habor ved den Flod Gosan og i de Meders Stæder. 7 Og det skede, fordi Israels Børn havde syndet mod Herren deres Gud, som førte dem op af Ægypti Land fra at være under Pharaos, Kongen af Ægyptens, Magt, og fordi de havde frygtet andre Guder. 8 Og de havde vandret i Hedningernes Skikke, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt, og som Israels Konger havde gjort. 9 Og Israels Børn havde skjult (deres) Sager, som ikke var ret, for Herren deres Gud, og bygget sig Høie i alle deres Stæder, fra Vogternes Taarn indtil (hver) fast Stad. 10 Og de havde opreist sig Støtter og Lunde paa hver ophøiet Høi og under hvert grønt Træ. 11 Og de havde gjort Røgelse der paa alle Høie, ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de havde gjort onde Stykker til at opirre Herren. 12 Og de havde tjent de stygge Afguder, om hvilke Herren havde sagt til dem: I skulle ikke gjøre denne Ting. 13 Og Herren havde ladet vidne i Israel og i Juda formedelst alle Propheter, alle Seere, sigende: Vender om fra eders onde Veie og holder mine Bud, mine Skikke, efter al den Lov, som jeg bød eders Fædre, og som jeg sendte til eder om formedelst mine Tjenere, Propheterne. 14 Men de havde ikke været lydige; men de havde forhærdet deres Nakke, som deres Fædres Nakke, hvilke ikke troede paa Herren deres Gud. 15 Tilmed havde de forkastet hans Skikke og hans Pagt, som han havde gjort med deres Fædre, og hans Vidnesbyrd, som han havde vidnet for dem, og havde vandret efter Forfængelighed og vare blevne forfængelige, og efter Hedningerne, der vare trindt omkring dem, om hvilke Herren havde budet dem ikke at gjøre som de. 16 Ja, de havde forladt alle Herrens deres Guds Bud og gjort sig støbte Billeder, to Kalve, og de havde gjort Lunde og tilbedet for al Himmelens Hær og tjent Baal. 17 Og de havde ladet deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem Ilden, og omgaaets med Spaadom og agtet paa Fugleskrig, og solgt sig til at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine, til at opirre ham. 18 Derfor blev Herren saare vred paa Israel og borttog dem fra sit Ansigt; der blev Ingen tilovers uden Judæ Stamme alene. 19 Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde. 20 Saa forkastede Herren al Israels Sæd og plagede dem og gav dem i Røveres Hænder, indtil han kastede dem bort fra sit Ansigt. 21 Thi Israel rev sig fra Davids Huus, og de gjorde Jeroboam, Nebats Søn, til Konge; og Jeroboam drev Israel af fra (at følge) efter Herren og kom dem til at synde en stor Synd. 22 Og Israels Børn vandrede i alle Jeroboams Synder, som han gjorde; de vege ikke derfra, 23 indtil Herren borttog Israel fra sit Ansigt, saasom han havde sagt formedelst alle sine Tjenere, Propheterne; saa blev Israel bortført af sit Land til Assyrien indtil denne Dag.
• 2 Kong 24:1-25:7 : 1 I hans Dage drog Nebucadnezar, Kongen af Babel, op, og Jojakim var hans Tjener i tre Aar; derefter vendte han om og faldt af fra ham. 2 Og Herren sendte imod ham de Chaldæers Tropper og de Syrers Tropper og Moabiternes Tropper og Ammons Børns Tropper, og sendte dem i Juda for at fordærve ham, efter Herrens Ord, som han havde talet ved sine Tjeneres, Propheternes, Tjeneste. 3 Visseligen skede det i Juda efter Herrens Ord, at han bortkastede dem fra sit Ansigt for Manasse Synders Skyld, efter alt det, som han gjorde, 4 saa og for det uskyldige Blod, som han udøste, og fyldte Jerusalem med uskyldigt Blod; derfor vilde Herren ikke forlade. 5 Men det Øvrige af Jojakims Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? 6 Og Jojakim laae med sine Fædre, og hans Søn Jojachin blev Konge i hans Sted. 7 Men Kongen af Ægypten blev ikke ydermere ved at drage ud af sit Land; thi Kongen af Babel havde taget fra Ægypti Bæk indtil den Flod Phrat alt det, som var Kongen af Ægyptens. 8 Jojachin var atten Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder i Jerusalem; og hans Moders Navn var Nehustha, Elnathans Datter, af Jerusalem. 9 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fader gjorde. 10 Paa den samme Tid droge Nebucadnezars, Kongen af Babels, Tjenere op til Jerusalem, og Staden blev beleiret. 11 Og Nebucadnezar, Kongen af Babel, kom til Staden, og hans Tjenere beleirede den. 12 Men Jojachin, Kongen i Juda, gik ud til Kongen af Babel, han og hans Moder og hans Tjenere og hans Fyrster og hans Kammertjenere, og Kongen af Babel tog ham (fangen) i sit Riges ottende Aar. 13 Og han udførte derfra alle Liggendefæer af Herrens Huus og de Liggendefæer af Kongens Huus, og afbrød alt det Tøi af Guld, som Salomo, Israels Konge, havde ladet gjøre i Herrens Tempel, saasom Herren havde sagt (tilforn). 14 Og han bortførte af al Jerusalem baade alle Øversterne og alle de Vældige til Strid, ti tusinde Fangne, og alle Tømmermændene og Smedene; der blev ikke tilovers uden det ringe Folk i Landet. 15 Thi han bortførte Jojachin til Babel; og Kongens Moder og Kongens Hustruer og hans Kammertjenere og de Mægtige i Landet lod han gaae fangne af Jerusalem til Babel. 16 Og alle stridbare Mænd, syv tusinde, og Tømmermænd og Smede, tusinde, alle Vældige, som kunde føre Krig, dem førte Kongen af Babel ogsaa fangne til Babel. 17 Og Kongen af Babel gjorde Mathanja, hans Farbroder, til Konge i hans Sted, og han forandrede hans Navn, (at han skulde hedde) Zedekias. 18 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias Datter, af Libna. 19 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som Jojakim gjorde. 20 Men det skede af Herrens Vrede mod Jerusalem og mod Juda, indtil at han kastede dem fra sit Ansigt, at Zedekias faldt af fra Kongen af Babel. 1 Og det skede i hans Riges det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, da kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem og leirede sig mod den, og de byggede et Bolværk mod den trindt omkring. 2 Saa blev Staden beleiret indtil Kong Zedekias ellevte Aar. 3 Paa den niende (Dag) i (den fjerde) Maaned, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet. 4 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd (flyede) om Natten ad den Ports Vei imellem de to Mure, som gaaer til Kongens Have, og Chaldæerne laae trindt omkring Staden; og Kongen drog hen ad Veien til den slette Mark. 5 Men Chaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede ham paa de slette Marker ved Jericho, og al hans Hær blev adspredt fra ham. 6 Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel til Ribla; og de talede med ham om Ret. 7 Og de slagtede Zedekias Sønner for hans Øine, og man blindede Zedekias Øine og bandt ham med to Kobberlænker, og de førte ham til Babel.
• 2 Krøn 28:20 : 20 Og Thilgath-Pilneser, Kongen af Assyrien, kom til ham; og han ængstede ham, men styrkede ham ikke.
• 2 Krøn 32:1-9 : 1 Efter disse Handeler og denne Troskab kom Senacherib, Kongen af Assyrien, og drog ind i Juda, og leirede sig mod de faste Stæder og tænkte at rive dem til sig. 2 Der Ezechias saae, at Senacherib kom, og at hans Ansigt (var vendt) til (at føre) Krig imod Jerusalem, 3 da raadførte han sig med sine Øverster og sine Vældige om at tilstoppe Vandet af Kilderne, som vare udenfor Staden; og de hjalp ham. 4 Thi meget Folk samlede sig og tilstoppede alle Kilder og den Bæk, som flød (langs) midt i Landet, og sagde: Hvorfor skulde Kongen af Assyrien komme og finde meget Vand? 5 Og han bestyrkede sig og byggede den ganske Muur, som var nedreven, og førte den op indtil Taarnene, og en anden Muur derudenfor; og han færdigede Millo i Davids Stad og lod gjøre Vaaben i Mangfoldighed og Skjolde. 6 Og han satte Krigsøverster over Folket og samlede dem til sig paa Gaden ved Stadens Port, og talede kjærligen med dem og sagde: 7 Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og ræddes ikke for Kongen af Assyrien, ei heller for al den Hob, som er med ham; thi der er en Større med os end med ham. 8 Med ham er en kjødelig Arm, men Herren vor Gud er med os, at hjælpe os og at stride vore Krige; og Folket forlod sig fast paa Ezechias, Judæ Konges, Ord. 9 Derefter sendte Senacherib, Kongen af Assyrien, sine Tjenere til Jerusalem, — men han laae for Lachis, og al hans Herredømmes (Magt) med ham — til Ezechias, Judæ Konge, og til al Juda, som var i Jerusalem, og lod sige: 10 Saa sagde Senacherib, Kongen af Assyrien: Hvorpaa forlade I eder? at I boe i Befæstningen i Jerusalem? 11 Tilskynder ikke Ezechias eder at give eder hen til at døe af Hunger og af Tørst, og siger: Herren vor Gud skal frie os af Kongen af Assyriens Haand? 12 Har ikke denne Ezechias borttaget hans Høie og hans Altere, og sagt til Juda og til Jerusalem, sigende: I skulle tilbede for det ene Alter og derpaa gjøre Røgelse? 13 Vide I ikke, hvad jeg, jeg og mine Fædre have gjort ved alle Folk i Landene? kunde vel Hedningernes Guder i Landene frie deres Land af min Haand? 14 Hvilken iblandt alle disse Hedningernes Guder, hvilke mine Fædre have sat i Band, er der, som kunde frie sit Folk af min Haand, at eders Gud skulde kunne frie eder af min Haand? 15 Saa lader nu Ezechias ikke bedrage eder og ikke tilskynde eder paa denne Maade, og troer ham ikke; thi ingen Gud, intet Folk eller Rige haver kunnet frie sit Folk fra min Haand og fra mine Fædres Haand, hvormeget mindre skulde eders Guder frie eder fra min Haand? 16 Tilmed talede hans Tjenere ydermere imod Gud Herren og imod hans Tjener Ezechias. 17 Han skrev og Breve til at forhaane Herren, Israels Gud, og at tale mod ham, sigende: Ligesom Hedningernes Guder i Landene, som ikke friede deres Folk af min Haand, saa skal ikke heller Ezechias Gud frie sit Folk fra min Haand. 18 Og de raabte med høi Røst paa Jødisk til Folket i Jerusalem, som var paa Muren, for at gjøre dem frygtagtige og forfærde dem, at de kunde indtage Staden. 19 Og de talede om Jerusalems Gud ligesom om Folkenes Guder paa Jorden, (som vare) Menneskenes Hænders Gjerning. 20 Men Kong Ezechias og Esaias, Amoz Søn, Propheten, bade derimod, og de raabte til Himmelen. 21 Og Herren sendte en Engel, og han udslettede alle de Vældige til Strid og Fyrsterne og de Øverste i Kongen af Assyriens Leir; og han drog tilbage til sit Land med sit Ansigts Blusel, og der han gik ind i sin Guds Huus, da fældede de, som vare udkomne af hans Liv, ham der med Sværd. 22 Saa frelste Herren Ezechias og Indbyggerne i Jerusalem af Senacheribs, Kongen af Assyriens, Haand og af Alles Haand, og ledede dem trindt omkring. 23 Og Mange bare Herren Gaver til Jerusalem, og Ezechias, Judæ Konge, dyrebare Skjenk, saa han blev derefter ophøiet for alle Hedningernes Øine.
• 2 Krøn 33:11 : 11 Derfor lod Herren komme over dem Hærens Fyrster, som vare Kongen af Assyriens, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med Kobberlænker og førte ham til Babel.
• 2 Krøn 36:1-9 : 1 Og Folket i Landet tog Joachas, Josias Søn, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Sted i Jerusalem. 2 Joachas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder i Jerusalem. 3 Thi Kongen af Ægypten satte ham af i Jerusalem og straffede Landet paa hundrede Centner Sølv og et Centner Guld. 4 Og Kongen af Ægypten gjorde Eljakim, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem, og forandrede hans Navn til Jojakim; men Necho tog hans Broder Joachas og førte ham til Ægypten. 5 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem, og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine. 6 Nebucadnezar, Kongen af Babel, drog op imod ham og bandt ham med Kobberlænker for at føre ham til Babel. 7 Nebucadnezar førte og (nogle) af Herrens Huses Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel. 8 Men det Øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes paa ham, see, de Ting ere skrevne i Israels og Judæ Kongers Bog; og Jojachin, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 9 Jojachin var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem, og gjorde det, som var ondt for Herrens Øine. 10 Men der Aaret var omme, sendte Kong Nebucadnezar og lod ham føre til Babel med Herrens Huses kostelige Kar, og gjorde Zedekias, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem. 11 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem. 12 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine, han ydmygede sig ikke for Jeremias, Prophetens, Ansigt, som talede af Herrens Mund. 13 Tilmed faldt han og af fra Kong Nebucadnezar, som havde ladet ham sværge ved Gud, og han forhærdede sin Nakke og stivgjorde sit Hjerte, og vilde ikke omvende sig til Herren, Israels Gud. 14 Og alle de Øverste iblandt Præsterne og Folket forgrebe sig saare meget efter alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Huus, som han havde helliggjort i Jerusalem. 15 Og Herren, deres Fædres Gud, sendte til dem formedelst sine Bud tidligen og ideligen; thi han sparede sit Folk og sin Bolig. 16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Propheter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom (mere). 17 Og han førte Chaldæernes Konge op over dem, og han ihjelslog deres unge (Karle) med Sværd udi deres Helligdommes Huus og sparede hverken unge (Karle) eller Jomfruer, Gamle eller Udlevede; han gav dem alle i hans Haand. 18 Og alle Kar af Guds Huus, store og smaae, og Herrens Huses Liggendefæer, og Kongens og hans Fyrsters Liggendefæer, det altsammen førte han til Babel. 19 Og de opbrændte Guds Huus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle deres kostelige Kar bleve fordærvede. 20 Og han bortførte til Babel dem, som vare overblevne fra Sværdet, og de bleve hans og hans Sønners Tjenere, indtil det Rige af Persien regjerede; 21 at Herrens Ord skulde opfyldes, (som var talet) ved Jeremias Mund, indtil Landet havde Behagelighed i sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, (som) Ødelæggelsen (varede), indtil halvfjerdsindstyve Aar bleve opfyldte. 22 Men i det første Cyri, Kongen af Persiens, Aar, — at Herrens Ord skulde fuldkommes, (som var talet) ved Jeremias Mund — opvakte Herren Cyri, Kongen af Persiens, Aand, at han lod udraabe over sit ganske Rige, ja og ved Skrift, og lod sige: 23 Saa siger Cyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, haver givet mig alle Riger i Landet, og han har befalet mig at bygge sig et Huus i Jerusalem, som er i Juda; hvo er iblandt eder af alt hans Folk? Herren hans Gud være med ham, og han drage op!
• Jes 7:17-20 : 17 Herren skal lade Dage komme over dig og over dit Folk og over din Faders Huus, som ikke ere komne siden den Dag, Ephraim veg fra Juda, ved Kongen af Assyrien. 18 Og det skal skee, paa den samme Dag skal Herren hvisle ad Fluen, som er ved Flodernes Ende i Ægypten, og ad Bien, som er i Assyrias Land. 19 Og de skulle komme og nedlade sig allesammen i de øde Dale og i Klippernes Rifter og i alle Tornebuskene og i alle priselige (Steder). 20 Paa den samme Dag skal Herren afrage ved en leiet Ragekniv, (som er) paa hiin Side Floden, (det er) ved Kongen af Assyrien, Hovedet og Haar paa Fødderne, og den skal ogsaa aldeles borttage Skjægget.
• Jes 8:7-8 : 7 derfor see, saa skal Herren lade opkomme over dem Flodens de mægtige og mange Vande, (som er) Kongen af Assyrien og al hans Herlighed, og den skal komme op over alle sine Strømme, og gaae over alle sine Bredder, 8 og den skal fare frem i Juda, overskylle og gaae over, indtil den naaer til Halsen, og dens udbredte Vinger skulle fylde dit Land, o Immanuel! (saa) vidt (som det er).
• Jes 10:5-7 : 5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand. 6 Jeg vil hensende ham til et hykkelsk Folk, og give ham Befaling over det Folk, som jeg er vred paa, til at gjøre Bytte og røve Rov, og til at lade det træde (under Fødderne) som Leer paa Gader. 7 Men han, han skal ikke mene saa, og hans Hjerte ikke tænke saa, men det er i hans Hjerte at ødelægge og at udrydde ikke faa Folk.
• Jes 36:1-9 : 1 Og det skede i Kong Ezechias's fjortende Aar, at Senacherib, Kongen af Assyrien, drog op imod alle Judæ faste Stæder og indtog dem. 2 Og Kongen af Assyrien sendte Rabsake fra Lachis til Jerusalem til Kong Ezechias med en svar Hær; og han stod ved Vandløbet ved det øverste Fiskevand, ved den alfare Vei ved Blegerens Ager. 3 Da gik Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, ud til ham, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren. 4 Og Rabsake sagde til dem: Kjære, siger til Ezechias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er denne for en Tillid, som du forlader dig paa? 5 Jeg maatte sige, — dog det er ikkun Læbers Ord — (at der er endnu) Raad og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, da du er affalden fra mig? 6 See, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, hvilken, om Nogen hælder sig derpaa, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? Saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham. 7 Men om du vil sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det (da) ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og til Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede? 8 Og nu, Kjære, sæt et Pant imod min Herre, Kongen af Assyrien, saa vil jeg give dig to tusinde Heste, om du kan skaffe dig Ryttere til dem. 9 Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld. 10 Og nu, mon jeg er dragen op foruden Herren imod dette Land for at fordærve det? Herren sagde til mig: Drag op imod dette Land og fordærv det. 11 Da sagde Eljakim og Sebna og Joah til Rabsake: Kjære, tal til dine Tjenere paa Syrisk, thi vi forstaae det, og tal ikke til os paa Jødisk for Folkets Øren, som er paa Muren. 12 Men Rabsake sagde: Haver min Herre sendt mig til din Herre eller til dig til at tale disse Ord? mon ikke til de Mænd, som sidde paa Muren at æde deres Møg og drikke deres Pis med eder? 13 Saa stod Rabsake og raabte med høi Røst paa Jødisk, og sagde: Hører den store Konges, Kongen af Assyriens, Ord! 14 Saa sagde Kongen: Lader Ezechias ikke bedrage eder; thi han formaaer ikke at redde eder. 15 Og lader ikke Ezechias komme eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visseligen frie os, denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand. 16 Adlyder ikke Ezechias; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Gjører Velsignelse med mig, og gaaer ud til mig, og æder, hver af sit Viintræ, og hver af sit Figentræ, og drikker, hver Vand af sin Grøft, 17 indtil jeg kommer og henter eder til et Land, som eders Land er, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde. 18 Lader Ezechias ikke tilskynde eder, idet han siger: Herren skal frie os. Have Hedningernes Guder friet hver sit Land af Kongen af Assyriens Haand? 19 Hvor ere de Guder af Hamath og Arphad? hvor ere de Guder af Sepharvaim? og mon de have friet Samaria af min Haand? 20 Hvo er iblandt alle disse Landes Guder, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde frie Jerusalem af min Haand? 21 Og de taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: I skulle ikke svare ham. 22 Da kom Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren, til Ezechias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord tilkjende.
• Jes 47:6 : 6 Jeg var vred imod mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over en Gammel.
• Jer 51:34-35 : 34 Nebucadnezar, Kongen af Babel, aad mig, sønderknuste mig, gjorde mig som et tomt Kar, opslugte mig som en Drage, fyldte sin Bug med mine nydelige (Retter); han fordrev mig. 35 Den Vold, mig og mit Kjød (er skeet, komme) over Babel! skulle Zions Indbyggere sige, og mit Blod over Chaldæas Indbyggere! skal Jerusalem sige.
• Jer 51:38 : 38 De skulle brøle tillige som unge Løver, de skulle skrige som Løveunger.
• Jer 52:1 : 1 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias Datter, af Libna.
• Esek 34:5-6 : 5 Og de ere adspredte, fordi de have ingen Hyrde, og de ere blevne alle (vilde) Dyr paa Marken til Spise, og ere adspredte. 6 Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle ophøiede Høie, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er Ingen, som spørger, og Ingen, som leder efter (dem).
• Esek 34:12 : 12 Som en Hyrde søger efter sin Hjord paa den Dag, han er midt iblandt sine Faar, som ere adspredte, saaledes vil jeg søge efter mine Faar og redde dem fra alle Stæderne, hvor de vare adspredte paa Skyes og Mørkheds Dag.
• Dan 6:24 : 24 Da blev Kongen ganske glad derfor og sagde, at man skulde drage Daniel op af Kulen; og man drog Daniel op af Kulen, og der blev ingen Skade funden paa ham, thi han troede paa sin Gud.
• Jer 4:7 : 7 En Løve opstiger af sin forviklede (Busk), og Hedningernes Fordærver er uddragen, han er udgangen af sit Sted at gjøre dit Land til en Ødelæggelse; dine Stæder skulle ødelægges, at Ingen skal boe (deri).
• Jer 5:6 : 6 Derfor haver en Løve af Skoven slaget dem, en Ulv om Aftenen skal forstyrre dem, en Parder vaager (og lurer) mod deres Stæder; hver den, som udgaaer af dem, skal sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvendelser ere blevne (saare) mange.
• Jer 23:1-2 : 1 Vee de Hyrder, som omkomme og adsprede min Fødes Faar! siger Herren. 2 Derfor, saa sagde Herren, Israels Gud, til Hyrderne, de, som føde mit Folk: I, I have adspredt mine Faar og fordrevet dem og ikke besøgt dem; see, jeg vil hjemsøge eder for eders Idrætters Ondskabs Skyld, siger Herren.
• Jer 39:1-8 : 1 I det niende Zedekias, Judæ Konges, Aar, i den tiende Maaned, kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær til Jerusalem, og de beleirede den. 2 I det ellevte Zedekias Aar, i den fjerde Maaned, paa den niende (Dag) i Maaneden, (da) brød man ind i Staden. 3 Og alle Kongen af Babels Fyrster droge ind, og de bleve i den midterste Port, (nemlig) Nergal-Sarezer, Samger-Nebo, Sarzechim-Rabsaris, Nergal-Sarezer-Rabmag, og alle andre Kongen af Babels Fyrster. 4 Og det skede, der Zedekias, Judæ Konge, og alle Krigsmændene saae dem, (da) flyede de og gik om Natten ud af Staden, ad Veien til Kongens Have, igjennem Porten mellem de to Mure; og han drog ud ad Veien til den slette Mark. 5 Men Chaldæernes Hær forfulgte dem, og de naaede Zedekias paa de slette Marker ved Jericho, og toge ham og førte ham up til Nebucadnezar, Kongen af Babel, til Ribla, (som er) i Hamaths Land; og han talede med ham om Ret. 6 Og Kongen af Babel slagtede Zedekias Børn i Ribla for hans Øine, og Kongen af Babel slagtede alle de Ypperste i Juda. 7 Og man blindede Zedekias Øine, og de bandt ham med to Kobberlænker for at føre ham til Babel. 8 Og Chaldæerne opbrændte Kongens Huus og Folkets Huse med Ild, og de nedbrøde Jerusalems Mure.
• Jer 49:19 : 19 See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at man i et Øieblik skal løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt?