Verse 7

Alle, som fandt dem, aade dem, og deres Fjender sagde: Vi have ikke Skyld, fordi at de have syndet imod Herren i Retfærdigheds Bolig, og imod Herren, deres Fædres Forhaabning.

Referenced Verses

  • Jer 14:8 : 8 O Israels Forhaabning, hans Frelse i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en Fremmed udi Landet og som en Veifarende, der (kun) bøier sig ned (et Sted) for at blive (der) om Natten?
  • Jer 31:23 : 23 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: De skulle endnu sige dette Ord i Judæ Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fængsel: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig, du hellige Bjerg!
  • Jer 40:2-3 : 2 Og den Øverste for Drabanterne tog Jeremias og sagde til ham: Herren, din Gud, haver talet dette Onde imod denne Stad. 3 Og Herren lod komme og gjorde, efter som han havde talet; thi I syndede imod Herren og hørte ikke hans Røst, derfor er eder skeet efter dette Ord.
  • Jer 2:3 : 3 (da) Israel var Herrens Helligdom, hans Førstegrøde; Alle, som vilde æde ham, bleve dømte skyldige (for Gud), Ulykke maatte komme paa dem, siger Herren.
  • Sak 11:5 : 5 hvilke de, som kjøbe dem, dræbe og holdes ikke skyldige, og de, som sælge dem, sige: Lovet være Herren, at jeg er bleven rig! og ingen af deres Hyrder skal spare dem.
  • 1 Tim 1:1 : 1 Paulus, Jesu Christi Apostel, efter Befaling af Gud, vor Frelser, og den Herre Jesu Christo, vort Haab,
  • Jer 12:7-9 : 7 Jeg haver forladt mit Huus, overgivet min Arv; jeg gav min Sjæls Elskelige i hendes Fjenders Haand. 8 Min Arv er mig bleven som en Løve i Skoven; den udgav sin Røst imod mig, derfor hadede jeg den. 9 Min Arv er mig som en spraglet Fugl, (de andre) Fugle ere omkring imod den; gaaer, samler alle (vilde) Dyr paa Marken, lader dem komme at æde. 10 Mange Hyrder have fordærvet min Viingaard, de have nedtraadt min Deel; de have gjort min ønskelige Deel til en øde Ørk. 11 Man gjorde den (aldeles) øde, den sørgede over mig, der den var øde; alt Landet er ødelagt, thi Ingen lægger det paa Hjerte.
  • Sal 22:4-5 : 4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange. 5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.
  • Sal 79:7 : 7 Thi man haver ædet Jakob, og de have ødelagt hans Bolig.
  • Sal 90:1 : 1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
  • Sal 91:1 : 1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
  • Jes 9:12 : 12 de Syrer fortil, og de Philister bagtil, og de skulle æde Israel med fuld Mund; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
  • Jes 47:6 : 6 Jeg var vred imod mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over en Gammel.
  • Jes 56:9 : 9 Alle Dyr paa Marken! kommer at æde, (ja) alle Dyr i Skoven!
  • Jer 50:17 : 17 Israel var (som) adspredte Lam, Løver havde fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og denne Sidste, Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver sønderslaget hans Been.
  • Jer 50:33 : 33 Saa sagde den Herre Zebaoth: Israels Børn ere fortrykte, og Judæ Børn tillige, og Alle, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig for at lade dem fare.
  • Dan 9:6 : 6 Og vi hørte ikke dine Tjenere, Propheterne, som talede i dit Navn til vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, og til alt Folket i Landet.
  • Dan 9:16 : 16 Herre! lad nu din Vrede og din Grumhed vende tilbage, efter alle dine Retfærdigheder, fra din Stad Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for vore Synders Skyld og for vore Fædres Misgjerningers Skyld er Jerusalem og dit Folk blevet til Forhaanelse for alle dem, (som ere) trindt omkring os.
  • Sak 1:15 : 15 Men jeg er fortørnet med en stor Fortørnelse paa Hedningerne, de, som (ere saa) trygge; thi jeg, jeg var (ikkun) lidet fortørnet, men de hjalp til Ulykke.