Verse 24

Men de hørte ikke, bøiede ei heller deres Øre, men vandrede (i deres egne) Raad, i deres onde Hjertes Stivhed, og de holdt sig bag (mig) og ikke for (mit) Ansigt.

Referenced Verses

  • 5 Mos 29:19 : 19 Og det skal skee, naar han hører denne Forbandelses Ord, og han velsigner sig i sit Hjerte og siger: Det skal gaae mig vel, endskjøndt jeg vandrer i mit Hjertes Stivhed, for at jeg kan lægge en Fuld til en Tørstig,
  • Sal 81:11-12 : 11 Jeg er Herren din Gud, som opførte dig af Ægypti Land; lad din Mund vidt op, saa vil jeg fylde den. 12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke (tjene) mig.
  • Jer 7:26 : 26 Men de hørte mig ikke, bøiede ei heller deres Øre, men de forhærdede deres Nakke, de gjorde værre end deres Fædre.
  • Jer 8:5 : 5 Hvorfor er dette Folk i Jerusalem (saa) afvendt med en evig Afvendelse? de holde fast ved Svig og vægre sig for at vende om.
  • Esek 20:13 : 13 Men Israels Huus var gjenstridigt imod mig i Ørken, de vandrede ikke efter mine Skikke, men forkastede mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre og leve ved dem, og de vanhelligede mine Sabbater saare; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem i Ørken, at gjøre Ende paa dem.
  • Esek 20:21 : 21 Men Børnene vare gjenstridige imod mig, de vandrede ikke efter mine Skikke og holdt ikke mine Rette at gjøre efter dem, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem; de vanhelligede mine Sabbater; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem i Ørken,
  • Hos 4:16 : 16 Thi Israel var uregjerlig som en uregjerlig Ko; nu skal Herren føde dem som et Lam paa et rumt Sted.
  • Jer 11:7-8 : 7 Thi jeg vidnede vist for eders Fædre paa den Dag, jeg førte dem op af Ægypti Land, indtil denne Dag, tidligen og ideligen, sigende: Adlyder min Røst! 8 Men de adløde ikke, og bøiede ikke heller deres Øre, men gik, hver i deres onde Hjertes Stivhed; og jeg lod komme over dem alle denne Pagtes Ord, som jeg havde befalet at gjøre, og de gjorde (dog) ikke.
  • Jer 15:6 : 6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.
  • Jer 23:17 : 17 De sige flux til dem, som foragte mig: Herren haver talet, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.
  • Jer 32:33 : 33 Og de have vendt Ryggen til mig og ikke Ansigtet, alligevel jeg lærte dem tidligen og ideligen, og de hørte ikke, til at annamme Underviisning.
  • Esek 20:8 : 8 Men de vare gjenstridige imod mig og vilde ikke høre mig; Ingen af dem bortkastede deres Øines Vederstyggeligheder, og de forlode ikke deres (stygge) Ægypti Afguder; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem, midt i Ægypti Land.
  • Jer 2:27 : 27 som sige til Træet: Du er min Fader, og til Stenen: Du avlede mig; thi de vendte Ryg til mig og ikke Ansigt; men i deres Ulykkes Tid skulle de sige: Staa op og frels os!
  • Jer 3:17 : 17 Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.
  • 2 Mos 32:7-8 : 7 Da sagde Herren til Mose: Gak, stig ned; thi dit Folk, som du førte op fra Ægypti Land, haver handlet fordærveligen. 8 De vege snart af fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og offret til den, og sagt: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.
  • Neh 9:29 : 29 Og du lod vidne for dem for at omvende dem til din Lov, men de handlede hovmodeligen og hørte ikke dine Bud, og syndede mod dine Rette, hvilke et Menneske skal gjøre og leve ved dem, og de vendte modvilligen Skuldrene bort, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke.
  • Neh 9:16-20 : 16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud. 17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke; 18 enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser. 19 Og du, du forlod dem ikke i Ørken efter dine mange Barmhjertigheder; den Skystøtte veg ikke fra dem om Dagen at lede dem paa Veien, eller Ildstøtten om Natten at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa. 20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst.
  • Sal 106:7-9 : 7 Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav. 8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgjøre sin Magt. 9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk. 10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand. 11 Og Vandet skjulte deres Modstandere, der blev ikke Een tilovers af dem. 12 Og de troede paa hans Ord, de sang hans Lov. 13 Dog glemte de hans Gjerninger snart, de biede ikke efter hans Raad. 14 Men de fik stor Begjærlighed i Ørken, og fristede Gud paa det øde (Sted). 15 Da gav han dem det, de begjærede, men sendte Fordærvelse paa deres Sjæl. 16 Og de bare Avind imod Mose i Leiren, imod Aron, Herrens Hellige. 17 Jorden lod sig op og opslugte Dathan, og den skjulte over Abirams Hob. 18 Og der blev en Ild optændt iblandt deres Hob, en Lue stak Ild paa de Ugudelige. 19 De gjorde en Kalv ved Horeb, og tilbade for det støbte Billede. 20 Og de omskiftede deres Ære til en Oxes Lignelse, som eder Urter. 21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten, 22 underlige Gjerninger i Chams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav. 23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem, dersom Mose, hans Udvalgte, ikke havde staaet i Revnen for hans Ansigt, for at afvende hans Hastighed fra at fordærve (dem). 24 De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord. 25 Men de murrede i deres Pauluner, de hørte ikke paa Herrens Røst. 26 Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken, 27 og lade deres Sæd falde iblandt Hedningerne, og bortstrøe dem i Landene. 28 Og de føiede sig til Baal-Peor, og aade af de Dødes Offere. 29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage gjorde et Rift iblandt dem. 30 Da stod Pinehas og holdt Dom, og Plagen ophørte. 31 Og det blev ham regnet til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindeligen. 32 De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld. 33 Thi de forbittrede hans Aand, at han talede ubetænksomt med sine Læber. 34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde talet til dem. 35 Men de blandede sig iblandt Hedningerne og lærte deres Gjerninger. 36 Og de tjente deres Afguder, og de bleve dem til en Snare. 37 Og de offrede deres Sønner og deres Døttre til Djævle. 38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døttres Blod, som de offrede til Canaans Afguder, saa Landet blev besmittet med Blodskyld. 39 Og de gjorde sig urene ved deres Gjerninger, og de horede ved deres Idrætter. 40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv. 41 Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem. 42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand. 43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld. 44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab. 45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed. 46 Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne. 47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis. 48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!
  • Esek 20:16 : 16 fordi de forkastede mine Rette, og vandrede ikke efter mine Skikke, og vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte vandrede efter deres (stygge) Afguder.