Jobs bok 29:16

Original Norsk Bibel 1866

Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 29:7 : 7 En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.
  • Est 2:7 : 7 Og han var Hadassas Fosterfader, hun er Esther, hans Farbroders Datter, thi hun havde hverken Fader eller Moder; og den unge Pige var skjøn af Skikkelse og deilig af Udseende, og der hendes Fader og hendes Moder døde, da tog Mardochæus sig hende til Datter.
  • Job 31:18 : 18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende —
  • Sal 68:5 : 5 Synger Gud, synger hans Navn (Psalmer), baner (Veien) for ham, som farer paa de slette Marker; i Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
  • Ordsp 25:2 : 2 Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at randsage en Ting.
  • Job 24:4 : 4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
  • 2 Mos 18:26 : 26 Og de dømte Folket i al (beleilig) Tid; (hver) svar Sag skulde de føre for Mose, og selv skulde de dømme hver liden Sag.
  • 5 Mos 13:14 : 14 da skal du randsage og udforske og spørge flitteligen; og see, er det Sandhed, er det Ord vist, at denne Vederstyggelighed er skeet midt iblandt eder,
  • 5 Mos 17:8-9 : 8 Naar en Sag for Retten er for underlig for dig, imellem Blod og Blod, imellem Sag og Sag, og imellem Plage og Plage, (i hvad) trætagtige Sager, som ere inden dine Porte, da skal du gjøre dig rede og gaae op til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge. 9 Og du skal komme til Præsterne, Leviterne, og til den Dommer, som monne være i de samme Dage; og du skal spørge, saa skulle de give dig Rettens Ord tilkjende. 10 Og du skal gjøre efter det Ords Lydelse, som de give dig tilkjende paa det samme Sted, som Herren skal udvælge; og du skal tage vare paa, at du gjør efter alt det, som de skulle lære dig.
  • 1 Kong 3:16-28 : 16 Da kom to Qvinder, (som vare) Skjøger, til Kongen, og de stode for hans Ansigt. 17 Og den ene Qvinde sagde: (Hør) mig, min Herre! jeg og denne Qvinde boede i eet Huus, og jeg fødte hos hende i Huset. 18 Og det skede paa den tredie Dag, efterat jeg havde født, da fødte ogsaa denne Qvinde; og vi vare tilhobe, der var ingen Fremmed hos os i Huset, uden vi begge udi Huset. 19 Og denne Qvindes Søn døde om Natten; thi hun laae paa ham. 20 Og hun stod op midt om Natten og tog min Søn fra min Side, der din Tjenesteqvinde sov, og hun lagde ham i sin Arm, og lagde sin døde Søn i min Arm. 21 Og jeg stod op om Morgenen at give min Søn at die, see, da var han død; men om Morgenen gav jeg nøie Agt paa ham, see, da var det ikke min Søn, som jeg havde født. 22 Og den anden Qvinde sagde: Det er ikke saa, thi den levende er min Søn, men den døde er din Søn; og denne sagde: Det er ikke saa, thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn; og de talede (saa) for Kongens Ansigt. 23 Da sagde Kongen: Denne siger: Denne er min Søn, den levende, og den døde er din Søn, og denne siger: Det er ikke saa, thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn. 24 Og Kongen sagde: Henter mig et Sværd; og de førte Sværdet ind for Kongens Ansigt. 25 Da sagde Kongen: Deler det levende Barn i to (Dele), og giver den Ene Halvdelen, og den Anden Halvdelen. 26 Da sagde Qvinden, hvis Søn var den levende, til Kongen, — thi hendes Indvolde brændte over hendes Søn — ja hun sagde: (Hør) mig, min Herre! giver hende det levende Barn, og slaaer det ikke ihjel; men hiin sagde: Det skal hverken være mit eller dit, deler det. 27 Og Kongen svarede og sagde: Giver denne det levende Barn, og slaaer det ikke ihjel; hun er Moder dertil. 28 Og al Israel hørte Dommen, som Kongen havde dømt, og de frygtede for Kongens Ansigt; thi de saae, at Guds Viisdom var inden i ham til at holde Dom.
  • Ef 5:1 : 1 Værer derfor Guds Efterfølgere, som elskelige Børn,
  • Jak 1:27 : 27 En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    11Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.

    12Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.

    13Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte.

    14Jeg iførte mig Retfærdighed, og den beklædte mig; min Ret var som en Kappe og en (fyrstelig) Hue.

    15Jeg var den Blindes Øine, og jeg var den Lammes Fødder.

  • 17Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder.

  • 16Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.

  • 76%

    25Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.

    26Dog, der jeg forventede Godt, da kom det Onde, og der jeg haabede Lys, da kom Mørkhed.

  • 74%

    16Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,

    17og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf,

    18— thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende —

    19dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække,

  • 21dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,

  • 73%

    8Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme.

    9Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.

  • 7En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.

  • 72%

    3Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.

    4Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.

  • 3Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.

  • 14Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.

  • 9Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.

  • 16eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.

  • 12En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.

  • 69%

    13En Arm og en Bedrager mødtes, (men) Herren oplyser deres begges Øine.

    14En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.

  • 2til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.

  • 22Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.

  • 3Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.

  • 9De rive en Faderløs fra Brystet, og (det, som) den Nødtørftige (haver) paa sig, tage de til Pant.

  • 15(Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.

  • 7da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden;

  • 4ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;

  • 7See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.

  • 25Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.

  • 35Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til eder;

  • 17lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).

  • 11En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 16Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 16Og jeg tænkte at forstaae det; (men) det var møisommeligt for mine Øine,

  • 8Dog, jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale,

  • 17fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 29dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,

  • 16derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.

  • 16Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.

  • 14Men jeg er som en Døv (og) vil ikke høre, og som en Stum, der ikke vil oplade sin Mund.

  • 27Ja, I overfalde den Faderløse, og grave (en Grav) imod eders Næste.

  • 39Hvad, som var revet, haver jeg ikke baaret til dig, jeg betalte det, du krævede det af min Haand; (iligemaade) det, som enten var stjaalet om Dagen, eller stjaalet om Natten.