Jobs bok 31:38

Original Norsk Bibel 1866

Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer græde tilsammen,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 20:27 : 27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.
  • Sal 65:13 : 13 Boliger i Ørken dryppe, og Høiene ere omgjordede med Fryd.
  • Hab 2:11 : 11 Thi Stenen af Væggen skal raabe, og Bjælken af Træet skal svare den.
  • Jak 5:4 : 4 See! Arbeidernes Løn, som høstede eders Marker, hvilken er bleven forholdt af eder, skriger, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 39dersom jeg haver ædet dets Formue uden Penge, og gjort, at dets Eiermænd maatte udblæse Sjælen,

  • 37Jeg vilde give ham Tallet paa mine Gange tilkjende, jeg vilde komme nær til ham som en Fyrste.

  • 75%

    7Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,

    8da maa jeg saae, men en Anden æde det, og min Afkom maa oprykkes med Rod.

  • 74%

    12Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme.

    13Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig,

    14hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?

  • 4Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • 73%

    7See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.

    8Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.

  • 5(Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.

  • 24Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

  • 18(O du) Jord! skjul ikke mit Blod, at der jo maa være Rum for mit Raab!

  • 40Naar jeg var om Dagen (paa Marken), fortærede Heden mig, og Kulde om Natten, og der kom ikke Søvn i mine Øine

  • 25Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.

  • 35Hvo giver mig den, som vil høre mig? see, min Begjæring er, at den Almægtige vilde svare mig, og at den, som trætter med mig, skrev en Bog.

  • 31Og min Harpe er bleven til Sorrig, og mit Orgel til de Grædendes Lyd.

  • 3Plovmændene pløiede paa min Ryg, de uddroge deres Furer langt.

  • 71%

    16Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.

    17Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.

    18Thi jeg er færdig til at halte, og min Pine er altid for mig.

  • 16Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,

  • 2Min Klage er end idag (agtet) for en Gjenstridighed, den Haand, mig (trykker), er svarere end mit Suk.

  • 28at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.

  • 71%

    17Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.

    18Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.

    19Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.

  • 19(Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

  • 71%

    19dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække,

    20dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld,

  • 11(Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

  • 15Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.

  • 2Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.

  • 3at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.

  • 31da dypper du mig (dog) ned i Pytten, og mine Klæder skulle have Vederstyggelighed til mig.

  • 4Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?

  • 18Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.

  • 2Jeg vil raabe til Herren med min Røst, jeg vil bede til Herren om Naade med min Røst.

  • 31Derfor maa jeg hyle over Moab og skrige over al Moab; man skal sukke over Kir-Heres Folk.

  • 70%

    9Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

    10Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 70%

    8Naar jeg end skreg og raabte, lukkede han til for min Bøn.

    9Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.

  • 20Mine Venner ere mine Bespottere, mit Øie græder til Gud.

  • 17Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Skjul for (eders) Hovmodigheds Skyld og hyle saare, og mit Øie skal rinde med Graad, thi Herrens Hjord er fangen bortført.

  • 25dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt,

  • 12Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.

  • 28Jeg gaaer sort, foruden Sol, jeg staaer op i Forsamlingen (og) skriger.

  • 29dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,

  • 14Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.