Jobs bok 31:7
Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,
Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?
5Dersom jeg haver vandret med Forfængelighed, eller min Fod haver hastet til Svig,
6saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed.
3at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.
25dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt,
26dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig,
27og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,
11Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
8da maa jeg saae, men en Anden æde det, og min Afkom maa oprykkes med Rod.
9Dersom mit Hjerte er forlokket til en Qvinde, eller jeg haver luret ved min Næstes Dør,
11Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
2Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.
33dersom jeg haver skjult mine Overtrædelser, saasom Adam, og dulgt min Misgjerning i min Barm,
30Om jeg end toede mig med Sneevand, og rensede mine Hænder med Sæbe,
13Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed,
1Jeg gjorde en Pagt med mine Øine, hvad skulde jeg da agte paa en Jomfru?
23Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
24Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
5Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
24Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
25Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Reenhed for hans Øine.
14Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.
21dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,
22da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben.
32Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
13Dersom du, du bereder dit Hjerte og udbreder dine Hænder til ham,
14(da,) dersom der er Uretfærdighed i din Haand, da kast den langt bort, og lad ikke boe Uret i dine Pauluner.
17alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.
1Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
37Jeg vilde give ham Tallet paa mine Gange tilkjende, jeg vilde komme nær til ham som en Fyrste.
38Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer græde tilsammen,
20Om jeg vilde sige: Jeg er retfærdig, saa skulde min Mund dømme mig at være ugudelig; er jeg (end) fuldkommen, da kan han dog gjøre mig forvendt.
20Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
3Jeg vil ikke sætte Belials Sag for mine Øine; jeg hader det, Overtrædere gjøre, det skal ikke hænge ved mig.
12Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
9Hvo kan sige: Jeg haver renset mit Hjerte, jeg er reen af min Synd?
9Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
16Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
21Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
37Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.
9Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
16Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,
3Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.
22Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.
6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
15Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.
4Og sandeligen, om jeg end haver faret vild, da bliver (jo) min Vildfarelse hos mig.
6Jeg vil holde fast ved min Retfærdighed og ikke lade af fra den, mit Hjerte skal ikke forhaane mig for mine Dages Skyld.
4Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.