Johannes 11:19
Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria, for at trøste dem over deres Broder.
Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria, for at trøste dem over deres Broder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham imøde; men Maria sad i Huset.
21Da sagde Martha til Jesum: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22Men ogsaa nu veed jeg, at hvad somhelst du vil bede Gud om, vil Gud give dig.
23Jesus sagde til hende: Din Broder skal opstaae.
24Martha siger til ham: Jeg veed, at han skal opstaae i Opstandelsen paa den yderste Dag.
28Og der hun dette havde sagt, gik hun bort, og kaldte sin Søster Maria hemmeligen og sagde: Mesteren er her og kalder ad dig.
29Der hun det hørte, reiste hun sig strax og kom til ham.
30— Men Jesus var ikke endnu kommen ind i Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham. —
31Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
32Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
33Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, blev han heftig (rørt) i Aanden, og bevægedes inderlig og sagde:
34Hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
35Jesus græd.
36Da sagde Jøderne: See, hvor han elskede ham!
1Men der var en Syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søster, vare.
2— Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg. —
3Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den du elsker, er syg.
4Men der Jesus det hørte, sagde han: Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.
5Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6Der han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
17Da Jesus kom, fandt han ham liggende allerede fire Dage i Graven.
18— Men Bethania var nær Jerusalem, henved femten Stadier derfra. —
9Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
38Derfor blev Jesus atter inderligen bevæget og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derpaa.
39Jesus sagde: Tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage.
43Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
44Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.
45Derfor troede Mange af de Jøder paa ham, som vare komne til Maria og havde seet de Ting, som Jesus havde gjort.
38Men det begav sig, der de vandrede, gik han ind i en By; men der var en Qvinde, som hedte Martha, hun annammede ham i sit Huus.
39Og hun havde en Søster, som hedte Maria, og hun satte sig ved Jesu Fødder og hørte hans Tale.
40Men Martha gjorde sig her og der Umage med megen Opvartning; hun traadte da frem og sagde: Herre! bekymrer du dig ikke om, at min Søster haver forladt mig, saa at jeg maa opvarte alene? siig hende dog, at hun kommer mig til Hjælp.
41Men Jesus svarede og sagde til hende: Martha! Martha! du bekymrer dig og forstyrres ved mange Ting.
1Jesus kom da sex Dage før Paaske til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.
2Da beredte de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var En af dem, som sadde tilbords med ham.
11Og det begav sig Dagen derefter, at han gik til en Stad, som hedte Nain; og der gik mange af hans Disciple med ham, og meget Folk.
12Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende.
13Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: Græd ikke!
14Og han traadte til og rørte ved Baaren, — men de, som bare, stode stille — og han sagde: Du unge Karl! jeg siger dig: Staa op!
38Og han kom i Synagoge-Forstanderens Huus og saae Bulder og dem, som græd og hylede meget.
11thi for hans Skyld gik Mange af Jøderne hen og troede paa Jesum.
14Derfor sagde Jesus da til dem ligefrem: Lazarus er død;
15og jeg er glad for eders Skyld, at jeg ikke var der, paa det at I skulle troe; men lader os gaae til ham.
17Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.
11Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.
29Og det begav sig, der han kom nær til Bethphage og Bethanien, til det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde:
11Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; som hun da græd, kigede hun ind i Graven;
12Da kom hans Disciple, og toge Legemet og jordede det; og de kom og forkyndte Jesu det.
41hvilke og havde fulgt ham og tjent ham, der han var i Galilæa; og mange andre, som vare gangne op til Jerusalem med ham.
1Og det skede, der Jesus havde endt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Grændser paa hiin Side Jordan.
2Og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem sammesteds.