Josva 10:20
Og det skede, der Josva og Israels Børn havde fuldendt at slaae dem med et saare stort Slag, indtil de havde Ende, da vare nogle Overblevne blevne tilovers af dem, og de kom ind i de faste Stæder.
Og det skede, der Josva og Israels Børn havde fuldendt at slaae dem med et saare stort Slag, indtil de havde Ende, da vare nogle Overblevne blevne tilovers af dem, og de kom ind i de faste Stæder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24Og det skede, der Israel havde endt at slaae alle Ai Indbyggere ihjel paa Marken i Ørken, i hvilken de forfulgte dem, og de vare faldne allesammen for skarpe Sværd, indtil de fik Ende, da vendte al Israel tilbage til Ai og sloge den med skarpe Sværd.
30Og Herren gav ogsaa den i Israels Haand, og dens Konge, og han slog den med skarpe Sværd, og alle Personer, som vare deri, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers deri; og han gjorde ved dens Konge, ligesom han gjorde ved Kongen af Jericho.
19Og I, staaer ikke (stille), forfølger eders Fjender og slaaer deres Bagtrop; lader dem ikke komme til deres Stæder, thi Herren eders Gud haver givet dem i eders Haand.
10Og Josva vendte tilbage paa den samme Tid og indtog Hazor, og slog dens Konge ihjel med Sværd; thi Hazor, den var tilforn Hovedstaden for alle disse Kongeriger.
11Og de sloge alle Personer, som vare i den, med skarpe Sværd, saa de ødelagde den, der blev Intet tilovers, (som havde) Aande; og han opbrændte Hazor med Ild.
12Og Josva indtog alle disse Kongers Stæder og alle deres Konger, og han slog dem med skarpe Sværd, saa at han ødelagde dem, saasom Mose, Herrens Tjener, havde befalet.
13Dog opbrændte Israel slet ingen Stæder, som stode i deres Befæstning; undtagen Hazor alene opbrændte Josva.
14Og alt Rovet af disse Stæder og Fæet røvede Israels Børn for sig; aleneste alle Menneskene sloge de med skarpe Sværd, indtil de havde ødelagt dem, de lode Intet blive tilovers, (som havde) Aande.
21Da Josva og al Israel saae, at Bagholdet havde indtaget Staden, og at Røgen steg op af Staden, da vendte de tilbage og sloge Mændene af Ai.
22Og hine gik ud af Staden mod dem, og de vare midt imellem Israel, hine vare paa hiin (Side), og disse paa denne (Side); og de sloge dem, indtil Ingen blev tilovers af dem, som var øvrig, eller som Undkom.
10Og Herren forskrækkede dem for Israels Ansigt, og han slog dem med et svart Slag ved Gibeon, og de forfulgte dem paa Veien, hvor man gaaer op til Beth-Horon, og sloge dem indtil Aseka og indtil Makkeda.
37Og de indtoge den og sloge den med skarpe Sværd, og dens Konge og alle dens Stæder og alle Personer, som vare deri, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers, i alle (Maader), som han gjorde mod Eglon; og han ødelagde den og alle Personer, som vare i den.
38Saa vendte Josva tilbage, og al Israel med ham, til Debir, og stred imod den.
39Og han indtog den og dens Konge og alle dens Stæder, og de sloge dem med skarpe Sværd, og de ødelagde alle Personer, som vare i den, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; ligesom han gjorde ved Hebron, saa gjorde han ved Debir og dens Konge, og ligesom han gjorde ved Libna og dens Konge.
40Saa slog Josva alt Landet paa Bjergene, og mod Sønden, og i det Lave, og hos Vandløbene, og alle deres Konger, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; og han ødelagde alt (det, som havde) Aande, saasom Herren, Israels Gud, havde befalet.
41Og Josva slog dem fra Kades-Barnea og indtil Assa, og alt Gosen Land og indtil Gibeon.
7Og Josva og alt Krigsfolket med ham kom over dem hasteligen ved det Vand Merom, og de overfaldt dem.
8Og Herren gav dem i Israels Haand, og de sloge dem og forfulgte dem indtil den store (Stad) Zidon, og indtil de brændende Vande, og indtil Mizpe Dal, mod Østen; og de sloge dem, indtil han lod dem ikke En, som var øvrig, blive tilovers.
18Josva førte mange Aar Krig imod alle disse Konger.
19Der var ikke en Stad, som gjorde Fred med Israels Børn, uden de Heviter, som boede i Gibeon; de indtoge Alt med Krig.
20Thi det skede af Herren, at de forhærdede deres Hjerte, at møde Israel med Krig, at han skulde ødelægge dem, at dem skulde ikke bevises Naade, men at han skulde fordærve dem, som Herren bød Mose.
21Og Josva kom paa den samme Tid, og udryddede de Anakim af Bjerget, af Hebron, af Debir, af Anab og af alle Judæ Bjerge og af alle Israels Bjerge; Josva ødelagde dem med deres Stæder.
26Og Josva tog ikke sin Haand tilbage, som han udrakte med Glavindet, førend han havde ødelagt alle Ai Indbyggere.
27Aleneste Fæet og Rovet af samme Stad røvede Israel for sig, efter Herrens Ord, som han bød Josva.
21Og de ødelagde alt det, som var i Staden, baade Mand og Qvinde, baade Ung og Gammel, og Øxne og Faar og Asener, med skarpe Sværd.
24Og det skede, der de havde udført de Konger til Josva, da kaldte Josva ad alle Israels Mænd, og sagde til de Øverste for Krigsmændene, som droge med ham: Kommer nær til, sætter eders Fødder paa disse Kongers Halse; saa kom de nær til og satte deres Fødder paa deres Halse.
25Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal saaledes gjøre imod alle eders Fjender, dem, som I stride imod.
26Saa slog Josva dem derefter og dræbte dem, og hængte dem paa fem Træer; og de bleve hængende paa Træerne indtil Aftenen.
27Og det skede ved den Tid, da Solen gik ned, bød Josva, og de toge dem ned af Træerne og kastede dem i den Hule, der som de vare skjulte i; og de lagde store Stene for Gabet af Hulen, (som ere der) indtil denne samme Dag.
28Og Josva indtog Makkeda paa den samme Dag, og slog den med skarpe Sværd, og dens Konge ødelagde han tilligemed dem, og alle Personer, som var i den, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; og han gjorde ved Kongen af Makkeda, ligesom han gjorde ved Kongen af Jericho.
35Og de indtoge den paa den samme Dag og sloge den med skarpe Sværd, og han ødelagde alle Personer, som vare i den, paa den samme Dag; i alle (Maader), som han gjorde mod Lachis.
21Men alt Folket vendte tilbage til Leiren til Josva ved Makkeda med Fred; der havde Ingen rørt sin Tunge imod Israels Børn, ja ikke mod Nogen af dem.
13Og Herren din Gud skal give den i din Haand, og du skal slaae alt Mandkjøn derudi med skarpe Sværd.
34Og vi indtoge alle hans Stæder paa den samme Tid, og vi ødelagde hver Stad, Mænd og Qvinder og smaae Børn; vi lode Ingen blive tilovers.
16Da blev alt Folket sammenraabt, som var i Staden, at forfølge dem; og de forfulgte Josva, og de bleve afdragne fra Staden.
17Og der blev ikke en Mand tilovers i Ai og Bethel, som ei uddrog efter Israel; og de forlode Staden aaben og forfulgte Israel.
1Og det skede, der alle Amoriternes Konger, som (boede) paa denne Side Jordanen imod Vesten, og alle Cananiternes Konger, som vare ved Havet, hørte, at Herren havde tørret Jordanens Vand for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.
16Aleneste af disse Folks Stæder, som Herren din Gud giver dig til Arv, skal du ikke lade leve Noget, (som drager) Aande.
23Og Josva indtog alt Landet efter alt det, som Herren havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger, til deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.
6Og vi ødelagde dem, ligesom vi gjorde ved Sihon, Kongen af Hesbon, (ja) vi ødelagde alle Stæderne, Mænd, Qvinder og smaae Børn.
24Og de sagde til Josva: Herren haver visseligen givet alt Landet i vor Haand; ja ogsaa alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for vort Ansigt.