Josva 4:10
Og Præsterne, som bare Arken, stode midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som Herren havde budet Josva at tale til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet Josva; og Folket skyndte sig og gik over.
Og Præsterne, som bare Arken, stode midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som Herren havde budet Josva at tale til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet Josva; og Folket skyndte sig og gik over.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Og det skede, der det ganske Folk havde fuldendt at gaae over, da kom Herrens Ark over, og Præsterne for Folkets Ansigt.
12Og Rubens Børn og Gads Børn og Halvdelen af Manasse Stamme gik over bevæbnede for Israels Børns Ansigt, saasom Mose havde sagt til dem.
13Ved fyrretyve Tusinde, bevæbnede til Strid, gik over for Herrens Ansigt til Krigen paa Jerichos slette Marker.
13Og det skal skee, naar de Præsters Fodsaaler, som bære Herrens Ark, (som er) al Jordens Herre, hvile i Jordanens Vand, da skal Jordanens Vand afskjæres, (nemlig) det Vand, som kommer ned ovenfra, og det skal staae som een Dynge.
14Og det skede, der Folket reiste fra deres Pauluner for at gaae over Jordanen, da optoge Præsterne Pagtens Ark for Folkets Ansigt.
15Og der de, som bare Arken, kom til Jordanen, og de Præsters Fødder, som bare Arken, bleve dyppede yderst i Vandet, —men Jordanen var fuld over alle sine Bredder al Høsten igjennem—
16da stod det Vand stille, som kom ned ovenfra, det reiste sig til een Dynge saare langt borte, ved den Stad Adam, som (ligger op) til Zarthans Side, men det, som løb ned til Havet ved den slette Mark, (nemlig) det salte Hav, det blev aldeles afskaaret; saa gik Folket over imod Jericho.
17Og Præsterne, som bare Herrens Pagtes Ark, stode paa det Tørre, midt i Jordanen, faste; og al Israel gik over paa det Tørre, indtil det ganske Folk fuldendte at gaae over Jordanen.
15Og Herren sagde til Josva, sigende:
16Byd Præsterne, som bære Vidnesbyrdets Ark, at stige op af Jordanen.
17Saa bød Josva Præsterne og sagde: Stiger op af Jordanen.
18Og det skede, der Præsterne, som bare Herrens Pagtes Ark, stege op midt af Jordanen, (ja, da) Præsternes Fødders Saaler ikkun afdroges (fra Jordanen) til (at træde paa) det Tørre, da kom Jordanens Vand tilbage til sit Sted, og gik som tilforn over alle sine Bredder.
19Og Folket steg op af Jordanen paa den tiende (Dag) i den første Maaned, og de leirede sig i Gilgal ved den Ende, som er Østen for Jericho.
8Men du skal byde Præsterne, som bære Pagtens Ark, sigende: Naar I komme til det Yderste af Jordanens Vand, da skulle I staae i Jordanen.
6Og Josva sagde til Præsterne, sigende: Bærer Pagtens Ark, og gaaer over for Folkets Ansigt; og de bare Pagtens Ark og gik for Folkets Ansigt.
7Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev afskaaret for Herrens Pagtes Ark; der den gik igjennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.
8Og Israels Børn gjorde saaledes, som Josva bød, og optoge tolv Stene midt af Jordanen, saasom Herren havde sagt til Josva, efter Israels Børns Stammers Tal; og de førte dem med sig over til det Sted, hvor de bleve om Natten, og de lode dem blive der.
9Og Josva opreiste tolv Stene (igjen) midt i Jordanen, nedenunder, hvor de Præsters Fødder stode, som bare Pagtens Ark; og de ere der indtil denne Dag.
11See, al Jordens Herres Pagtes Ark, den gaaer over for eders Ansigt igjennem Jordanen.
1Og det skede, der alt Folket havde fuldendt at gaae over Jordanen, da sagde Herren til Josva, sigende:
2Tager eder tolv Mænd af Folket, een Mand af hver Stamme,
3og byder dem og siger: Optager eder herfra, midt af Jordanen, tolv Stene, af det Sted, som Præsternes Fødder staae faste paa; og bærer dem over med eder, og lader dem blive paa det Sted, hvor I blive denne Nat over.
4Da kaldte Josva ad de tolv Mænd, som han havde tilrede af Israels Børn, een Mand af hver Stamme.
5Og Josva sagde til dem: Gaaer over for Herrens eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Steen paa sin Axel efter Israels Børns Stammers Tal;
6Saa kaldte Josva, Nuns Søn, ad Præsterne og sagde til dem: Bærer Pagtens Ark, og lader syv Præster bære syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ark.
7Og han sagde til Folket: Gaaer frem, og gaaer omkring Staden; og hvo, som er bevæbnet, gaae frem for Herrens Ark.
8Og det skede, der Josva havde sagt dette til Folket, da gik de syv Præster frem, som bare de syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ansigt, og blæste i Trompeterne; og Herrens Pagtes Ark fulgte efter dem.
9Og hver, som var bevæbnet, gik foran, Præsterne, som blæste i Trompeterne; og den sluttende (Trop) gik efter Arken, (den) gik og blæste i Trompeterne.
10Og Josva bød Folket og sagde: I skulle ikke skrige, og ei lade eders Røst høre, og der skal ikke et Ord udgaae af eders Mund indtil den Dag, jeg siger til eder: Skriger! da skulle I skrige.
11Saa gik Herrens Ark omkring Staden, rundt omkring een Gang; og de kom i Leiren, og bleve om Natten i Leiren.
12Og Josva stod tidlig op om Morgenen, og Præsterne bare Herrens Ark.
13Og de syv Præster, som bare de syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ark, gik stedse og blæste i Trompeterne; og (hver) Bevæbnet gik for deres Ansigt, og den sluttende (Trop) gik efter Herrens Ark, (den) gik og blæste i Trompeterne.
22da skulle I kundgjøre eders Børn det og sige: Israel gik paa det Tørre igjennem denne Jordan.
23Thi Herren eders Gud tørrede Jordanens Vand for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde med det røde Hav, hvilket han tørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over;
1Og Josva stod aarle op om Morgenen, og de reiste fra Sittim og kom til Jordanen, han og alle Israels Børn; og de bleve der om Natten, førend de droge over.
2Og det skede, der tre Dage vare tilende, da gik Fogederne midt igjennem Leiren.
3Og de bøde Folket og sagde: Naar I see Herrens eders Guds Pagtes Ark, og Præsterne, Leviterne, som bære den, saa skulle I reise ud fra eders Sted og gaae efter den.
1Og det skede, der alle Amoriternes Konger, som (boede) paa denne Side Jordanen imod Vesten, og alle Cananiternes Konger, som vare ved Havet, hørte, at Herren havde tørret Jordanens Vand for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.
10Da bød Josva, Folkets Fogeder og sagde:
11Gaaer midt igjennem Leiren, og byder Folket og siger: Bereder eder Tæring; thi I skulle gaae over denne Jordan inden endnu tre Dage, for at komme til at eie Landet, som Herren eders Gud giver eder, at eie det.
4Og alle Israels Ældste kom, og Leviterne bare Arken.
51Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I ere gangne over Jordanen ind i Canaans Land,
14Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at opføre Herrens, Israels Guds, Ark.
15Og Levi Børn opløftede Guds Ark, saasom Mose havde befalet efter Herrens Ord, paa deres Axler med Stængerne over dem.
15Ligesom Herren bød Mose, sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva; han lod ikke fattes Noget af Alt, som Herren havde befalet Mose.
3Og alle de Ældste af Israel kom, og Præsterne opløftede Arken.
4Og de opførte Herrens Ark og Forsamlingens Paulun og alle Helligdommens Redskaber, som vare i Paulunet, ja Præsterne og Leviterne opførte dem.
21og I ville, hver Bevæbnet af eder, drage over Jordanen for Herrens Ansigt, indtil han har fordrevet sine Fjender fra sit Ansigt,
7da tjente Folket Herren, saalænge Josva levede, og saalænge de Ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde seet al Herrens store Gjerning, som han havde gjort mod Israel.
2Mose, min Tjener, er død; saa gjør dig nu rede, drag over denne Jordan, du og alt dette Folk, nemlig Israels Børn, til det Land, som jeg giver dem.