Dommernes bok 15:5
Og han tændte Ild i Blussene og lod dem fare ind i Philisternes staaende Korn; og han satte Ild baade paa Neg og paa staaende Korn og paa Oliehaver.
Og han tændte Ild i Blussene og lod dem fare ind i Philisternes staaende Korn; og han satte Ild baade paa Neg og paa staaende Korn og paa Oliehaver.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Da sagde Samson til dem: Jeg er denne Gang uskyldig mere end Philisterne, naar jeg gjør Ondt imod dem.
4Og Samson gik hen og greb tre hundrede Ræve, og han tog Blus og vendte Stjert til Stjert, og satte et Blus midt imellem to Stjerter.
6Da sagde Philisterne: Hvo haver gjort dette? og de sagde: Samson, den Thimniters Svoger, fordi han tog hans Hustru og gav hans Selskabsbroder hende. Da droge Philisterne op og opbrændte hende og hendes Fader med Ild.
7Men Samson sagde til dem: Ville I saa gjøre? naar jeg har faaet hevnet mig paa eder, da vil jeg derefter holde op.
8Og han slog dem Hoften og Laarene med et stort Slag; og han gik ned og boede i en Hule i den Klippe Etham.
9Da droge Philisterne op og leirede sig imod Juda, og adspredte sig i Lechi.
10Og Judæ Mænd sagde: Hvi ere I dragne op imod os? og de sagde: Vi ere komne op for at binde Samson, for at gjøre ved ham, saasom han haver gjort ved os.
11Da neddroge tre tusinde Mænd af Juda til Hulen i den Klippe Etham, og de sagde til Samson: Veed du ikke, at Philisterne herske over os, og hvorfor har du gjort dette imod os? og han sagde til dem: Ligesom de gjorde ved mig, saa har jeg gjort ved dem.
12Og de sagde til ham: Vi ere nedkomne for at binde dig, for at give dig i Philisternes Haand; og Samson sagde til dem: Sværger mig, at I ikke ville falde an paa mig.
13Og de sagde til ham, sigende: Nei, men vi ville visseligen binde dig og give dig i deres Haand, men aldeles ikke slaae dig ihjel; og de bandt ham med to nye Reb, og de førte ham op fra Klippen.
14Der han kom til Lechi, da skrege Philisterne mod ham; men Herrens Aand kom heftig over ham, og de Reb, som vare om hans Arme, bleve som Traade, der ere brændte af Ilden, og hans Baand smeltede af hans Hænder.
15Og han fandt en frisk Asenkjæft, og han udrakte sin Haand og tog den, og slog dermed tusinde Mænd.
16Og Samson sagde: Med en Asenkjæft (har jeg slaget) en Hob, (ja) to Hobe; med en Asenkjæft har jeg slaget tusinde Mænd.
17Og det skede, der han havde fuldendt at tale, da kastede han Kjæften af sin Haand; og han kaldte det samme Sted Ramath-Lechi.
1Og det skede (nogle) Dage derefter, udi Hvedehøstens Dage, at Samson besøgte sin Hustru med et Gjedekid, og han sagde: Jeg vil gaae til min Hustru ind i Kammeret, og hendes Fader tilstedede ham ikke at komme ind.
15Og det skede paa den syvende Dag, da sagde de til Samsons Hustru: Lok din Mand til, at han forklarer os den mørke Tale, at vi ikke skulle brænde dig og din Faders Huus med Ild; have I indbudet os, at I ville eie os eller ei?
7Og Samson sagde til hende: Dersom de bandt mig med syv grønne Bast, som ikke ere blevne tørre, da blev jeg svag og blev som et (andet) Menneske.
8Da førte Philisternes Fyrster op til hende syv grønne Bast, som ikke vare tørre; og hun bandt ham med dem.
9Og hun havde den, som lurede paa, siddende i Kammeret; og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men han sønderrev Bastene, som en Traad af Blaar sønderrives, naar den finder Ilden, og hans Kraft blev ikke kjendt.
4Men hans Fader og hans Moder vidste ikke, at det var af Herren, thi han søgte Leilighed af Philisterne; men Philisterne herskede paa den samme Tid over Israel.
5Saa gik Samson og hans Fader og hans Moder ned til Thimna; og de kom til Thimnæ Viingaarde, og see, da kom en ung Løve brølende imod ham.
6Og Herrens Aand kom heftig paa ham, og han sled den istykker, som man slider et Kid, og (han havde) ikke Noget i sin Haand; og han gav ikke sin Fader eller sin Moder tilkjende, hvad han havde gjort.
7Og han kom ned og talede med Qvinden, og hun var den rette for Samsons Øine.
19Og Herrens Aand kom heftig over ham, og han gik ned til Asklon og slog tredive Mænd af dem, og tog deres Klæder og gav dem, som forklarede den mørke Tale, (Klædningerne) til at omskifte med; og hans Vrede optændtes, og han gik op til sin Faders Huus.
20Men Samsons Hustru blev given hans Selskabsbroder, som havde været i Selskab med ham.
29Og Samson greb omkring de to midterste Støtter, som Huset (stod) fast paa, og støttede sig derpaa; den ene var i hans høire, og den anden i hans venstre Haand.
30Og Samson sagde: Min Sjæl døe med Philisterne! og han bøiede sig med Kraft; da faldt Huset paa Fyrsterne og paa alt Folket, som der vare udi; og de Døde vare flere, som han dræbte, der han døde, end som han dræbte i sit Liv.
12Og de forlode deres Guder der, og David bød det, og de bleve opbrændte med Ild.
13Og Philisterne bleve endnu ved og adspredte sig i Dalen.
6Om Ild farer ud og rammer paa Torne, og Negene fortæres, eller det staaende Korn, eller Ageren, da skal han visseligen betale, som optændte den Brand
23Men Philisternes Fyrster samledes for at offre til deres Gud Dagon et stort Offer og at være glade; thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende Samson i vor Haand.
24Og der Folket saae ham, da lovede de deres Gud, thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende i vor Haand, og den, som ødelagde vort Land, og som gjorde vore Ihjelslagne mangfoldige.
1Og Samson gik ned til Thimna og saae en Qvinde i Thimna af Philisternes Døttre.
30Da sagde han til sine Tjenere: Seer Joabs Stykke (Ager) ved Siden af min, og han har Byg der; gaaer og sætter Ild derpaa; da satte Absaloms Tjenere Ild paa det Stykke.
20Og hun sagde: Philisterne ere over dig, Samson! og han vaagnede op af sin Søvn og sagde: Jeg vil gaae ud, som (jeg har) mange Gange (gjort), og slide mig løs; men han, han vidste ikke, at Herren var vegen fra ham.
21Men Philisterne grebe ham og stak hans Øine ud; og de førte ham ned til Assa og bandt ham med to Kobberlænker, og han malede i Fangernes Huus.
12Da tog Dalila nye Reb og bandt ham med dem, og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men hun havde den, som lurede paa, siddende i Kammeret; og han sønderrev dem af sine Arme som en Traad.
14Og hun fæstede dem til med en Nagle, og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men han vaagnede op af sin Søvn og foer hen med Vævernaglen og med Væverstangen.
27Og Huset var fuldt af Mænd og Qvinder, der vare og alle Philisternes Fyrster; og paa Taget vare ved tre tusinde Mænd og Qvinder, som saae til, da Samson legede.
14Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret.
16Og han førte ham ned, og see, de vare adspredte over den ganske Jord, de aade og drak og holdt Høitid over alt det store Rov, som de havde taget af Philisternes Land og af Judæ Land.
18Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.
3Og Samson laae indtil Midnatten, og han stod op om Midnat og tog fat paa Dørene af Stadens Port og paa begge Stolperne, og løftede dem op med Bommen og lagde dem paa sine Skuldre; og han bar dem op paa Bjergets Top, som er lige for Hebron.
5See, den Tid det var heelt, da kunde ingen Gjerning gjøres deraf; hvor meget mindre kan herefter gjøres (nogen) deraf (naar) Ilden haver fortæret det, og det er brændt?
6Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ligesom Træet paa Viintræet er iblandt Træerne i Skoven, som jeg haver givet Ilden at fortære, saa haver jeg givet (Ilden at fortære) Jerusalems Indbyggere.
10Og alle deres Stæder, som de boede udi, og alle deres Slotte opbrændte de med Ild.
33Og han slog deres Viintræer og deres Figentræer, og sønderbrød Træerne i deres Landemærke.
9Og han tog det i sine Hænder, og gik videre og aad, og han gik til sin Fader og til sin Moder og gav dem, og de aade; men han gav dem ikke tilkjende, at han havde taget Honningen af Løvens Krop.
21Og de forlode deres Afguder der, og David og hans Mænd toge dem op.
10Og Samuel offrede Brændofferet, og Philisterne kom frem til Krigen imod Israel; men Herren lod tordne med en svar Torden paa den samme Dag over Philisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt.