Og der var en Mand af Ephraims Bjerg, og hans Navn var Micha.

Og han sagde til sin Moder: De tusinde og hundrede (Sekel) Sølv, som ere tagne fra dig, og om hvilke du bandede og talede endog for mine Øren, see, det Sølv er hos mig, jeg, jeg haver taget det; da sagde hans Moder: Velsignet være min Søn for Herren!

Saa gav han sin Moder de tusinde og hundrede (Sekel) Sølv tilbage; og hans Moder sagde: Jeg haver aldeles helliget Herren det Sølv fra min Haand for min Søn, til at gjøre et udskaaret og støbt Billede, derfor giver jeg dig det nu tilbage.

Men han gav sin Moder Sølvet tilbage; da tog hans Moder to hundrede (Sekel) Sølv og gav Guldsmeden det, og han gjorde det til et udskaaret og støbt Billede, og det var i Michæ Huus.

Og den Mand Micha, han havde et Guds Huus, og han gjorde en Livkjortel og Billeder, og fyldte en af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst.

I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde, hvad ret var for hans Øine.

Og der var en ung Karl af Bethlehem i Juda, (som hører) til Judæ Slægt, men han var en Levit, og han var fremmed der.

Og den Mand drog fra Staden Bethlehem i Juda, for at være fremmed, hvor han fandt (Leilighed); og han kom paa Ephraims Bjerg indtil Michæ Huus, for at fuldføre sin Vei.

Da sagde Micha til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er en Levit af Bethlehem i Juda, og jeg gaaer hen for at være fremmed, hvor jeg finder (Leilighed).

Da sagde Micha til ham: Bliv hos mig, og bliv min Fader og Præst, saa vil jeg give dig hvert Aar ti (Sekel) Sølv og behørige Klæder og din Føde; og Leviten gik ind.

Og Leviten samtykkede i at blive hos Manden; og den unge Karl var ham som en af hans Sønner.

Og Micha fyldte Levitens Haand, og den unge Karl blev hans Præst; og han var udi Michæ Huus.

Og Micha sagde: Nu veed jeg, at Herren skal gjøre vel imod mig, efterdi jeg haver en Levit til Præst.