Verse 54

Der flød Vand over mit Hoved, jeg sagde: Jeg er afhuggen.

Referenced Verses

• Jona 2:3-5 : 3 Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst. 4 Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig. 5 Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.
• Esek 37:11 : 11 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne.
• 2 Kor 1:8-9 : 8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om vor Trængsel, som os er vederfaren i Asia, at vi vare overmaade besværede over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet. 9 Ja! vi havde selv fældet den Dom hos os selv, at vi maatte døe, paa det at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde, 10 som (og) befriede os fra saa stor en Døds(-Fare) og befrier (endnu); til hvem vi have det Haab, at han ogsaa fremdeles skal frie os,
• Job 17:11-16 : 11 Mine Dage ere forbigangne, oprykkede ere mine Tanker, som besad mit Hjerte. 12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld. 13 Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket. 14 Jeg siger til Forraadnelsen: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster! 15 Hvor skulde da min Forventelse være? og hvo skulde beskue min Forventelse? 16 De skulle nedfare til Gravens Porte, eftersom (der skal være) Ro tillige i Støvet.
• Sal 18:4 : 4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
• Sal 31:22 : 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
• Sal 69:1-2 : 1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme). 2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.
• Sal 69:15 : 15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand.
• Sal 124:4-5 : 4 da havde Vandene løbet over os, en Bæk havde gaaet over vor Sjæl; 5 da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.
• Jes 38:10-13 : 10 Jeg, jeg sagde: Da mine Dage afskjæres, maa jeg fare til Gravens Porte, jeg maa savne det Øvrige af mine Aar. 11 Jeg sagde: Jeg skal ikke see Herren, (ja) Herren i de Levendes Land, jeg skal ikke skue Menneskene ydermere hos dem, som boe i Verden. 12 Min Levetid er bortfaren og bortflyttet fra mig som en Hyrdes Paulun; jeg haver afrevet mit Levnet som en Væver, han vil afskjære mig ved Magerhed; fra om Dagen indtil om Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig. 13 Jeg stillede mig indtil om Morgenen; som en Løve, saa sønderbryder han alle mine Been; fra om Dagen indtil Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.
• Klag 3:18 : 18 Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren.