Verse 20

Og alt det, hun ligger paa i hendes Fraskillelse, skal være ureent, og alt det, hun sidder paa, skal være ureent.

Referenced Verses

  • 3 Mos 15:4-9 : 4 Hvert Leie, som han, der haver Flod, ligger paa, skal være ureent, og alt det Tøi, som han sidder paa, skal være ureent. 5 Og hver, som rører ved hans Leie, han skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen 6 Og hvo, som sætter sig paa det Tøi, som den haver siddet paa, der haver Flod, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 7 Og hvo, som rører ved hans Kjød, som haver Flod, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 8 Og naar den, som haver Flod, spytter paa En, som er reen, da skal denne toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 9 Og hver den Sadel, som han, der haver Flod, rider paa, skal være ureen.
  • Ordsp 2:16-19 : 16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte. 17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt; 18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger; 19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
  • Ordsp 5:3-9 : 3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie. 4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd. 5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede. 6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem). 7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale: 8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør, 9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar; 10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus, 11 og du skal hyle paa dit Yderste, naar dit Kjød og dit Legeme er fortæret, 12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf, 13 og jeg hørte ikke paa mine Læreres Røst, bøiede ei heller mit Øre til dem, som lærte mig?
  • Ordsp 6:24 : 24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
  • Ordsp 6:35 : 35 Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.
  • Ordsp 7:10-27 : 10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet. 11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus. 12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner. 13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham: 14 (Jeg haver) Takoffers Offere hos mig; idag haver jeg betalt mine Løfter; 15 derfor gik jeg ud at møde dig, at søge aarle dit Ansigt, og jeg haver fundet dig. 16 Jeg haver prydet mit Leie med Tapeter, med udhugget (Arbeide), med (kosteligt) Linklæde fra Ægypten; 17 jeg haver overstænket min Seng med Myrrha, Aloe og Caneel. 18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed; 19 thi Manden er ikke i sit Huus, han er faren lang Vei bort; 20 han tog Pengeknuden med sig, han skal komme hjem til den bestemte Dag. 21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber. 22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare; 23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv. 24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler. 25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier; 26 thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange. 27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
  • Ordsp 9:13-18 : 13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget. 14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden, 15 at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:) 16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til: 17 De stjaalne Vande ere søde, og det skjulte Brød er nydeligt. 18 Men han veed ikke, at Dødninger ere der, at hendes Indbudne ere i Helvedes dybe (Stæder).
  • Ordsp 22:27 : 27 Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?
  • Fork 7:26 : 26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
  • 1 Kor 15:33 : 33 Forføres ikke; ond Tale fordærver gode Sæder.