3 Mosebok 19:32
Du skal staae op for den Graahærdede og hædre den Gamle, og du skal frygte for din Gud; jeg er Herren.
Du skal staae op for den Graahærdede og hædre den Gamle, og du skal frygte for din Gud; jeg er Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og Herren talede til Mose og sagde:
2Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi jeg, Herren eders Gud, er hellig.
3I skulle hver frygte sin Moder og sin Fader, og I skulle holde mine Sabbater; jeg er Herren eders Gud.
4I skulle ikke vende eders Ansigt til Afguderne, og ikke gjøre eder støbte Guder; jeg er Herren eders Gud.
30I skulle holde mine Sabbater, og I skulle frygte for min Helligdom; jeg er Herren.
31I skulle ikke vende eder til Spaaqvinder, og ikke søge hen til Tegnsudlæggere, at blive urene ved dem; jeg er Herren eders Gud.
14Du skal ikke bande den Døve og ikke lægge Stød for den Blinde, men du skal frygte for din Gud; jeg er Herren.
15I skulle ikke gjøre Uret i Dommen, du skal ikke ansee den Ringes Person, og ei hædre den Vældiges Person; men du skal dømme din Næste i Retfærdighed.
16Ær din Fader og din Moder, saasom Herren din Gud haver budet dig; paa det dine Dage maae forlænges, og at det maa gaae dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.
12(IV.) Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
33Og naar en Fremmed er fremmed hos dig i eders Land, da skulle I ikke forfordele ham.
29De Unges Kraft er deres Prydelse, og graae Haar ere de Gamles Ære.
31Graae Haar ere en deilig Krone, (naar) de findes paa Retfærdigheds Vei.
2Holder mine Sabbater, og frygter for min Helligdom; jeg er Herren.
17Og I skulle ikke forfordele, Nogen sin Næste, men du skal frygte for din Gud; thi jeg, Herren, er eders Gud.
31Derfor skulle I holde mine Bud og gjøre dem; jeg er Herren.
32Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn; jeg er Herren, som helliger eder,
33som udførte eder af Ægypti Land, at være eders Gud; jeg er Herren.
22Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
35med hvilke Herren havde gjort en Pagt og budet dem, sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede for dem og ikke tjene dem og ikke offre til dem.
36Men Herren, som førte eder op af Ægypti Land med stor Kraft og med en udrakt Arm, ham skulle I frygte, og ham skulle I tilbede og offre til ham.
19ær din Fader og din Moder; og, du skal elske din Næste som dig selv.
28Du skal ikke forbande Dommerne, og den Øverste iblandt dit Folk skal du ikke bande.
17Ærer Alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
7Derfor helliger eder, og værer hellige; thi jeg, Herren, er eders Gud.
8Og holder mine Skikke, og gjører dem; jeg er Herren, som gjør eder hellige.
50et ublu Folk, som ikke skal agte den Gamles Person og ei være den Unge naadig.
27I skulle ikke rundskjære det Yderste af eders Hovedhaar, ei heller skal du fordærve det Yderste af dit Skjæg.
28Og I skulle ikke skjære indskaaret (Tegn) for den Dødes Skyld i eders Kjød, ei heller sætte riblet Skrift paa eder; jeg er Herren.
20Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene; og du skal hænge hart ved ham og sværge ved hans Navn.
13Du skal frygte Herren din Gud og tjene ham, og du skal sværge ved hans Navn.
18Du skal ikke hevne dig (selv), ei heller beholde (Vrede) imod dit Folks Børn, og du skal elske din Næste som dig selv; jeg er Herren.
4Thi Gud haver budet, sigende: Ær Fader og Moder, og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.
30Saa holder det, jeg vil have holdet, at I ikke gjøre noget af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte for eder, at I skulle ikke gjøre eder urene paa dem; jeg er Herren eders Gud.
8da Drengene saae mig og skjulte sig, og de Udlevede stode op, (og) de bleve staaende;
2Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Jeg er Herren eders Gud.
7Kom ihu de gamle Dage, betragter Aarene fra Slægt til Slægt, spørg din Fader, og han skal kundgjøre dig det, dine Ældste, og de skulle sige dig det.
19Jeg er Herren eders Gud, vandrer efter mine Skikke, og holder mine Rette, og gjører efter dem,
1I ere Herrens eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder eller gjøre bart imellem eders Øine for den Døde.
17Og du, du skal binde om dine Lænder og gjøre dig rede, og sige til dem alt det, jeg vil befale dig; vær ikke forskrækket for dem, at jeg ikke skal forskrække dig for dem.
6Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
17Thi Herren eders Gud er en Gud over Guderne, og en Herre over Herrerne, den store, den mægtige og den forfærdelige Gud, som anseer ikke Personer og tager ei Gave,
12Og I skulle ikke falskeligen sværge ved mit Navn, saa du vanhelliger din Guds Navn; jeg er Herren.
1Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
30Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.
20Og læg af din Ypperlighed paa ham, paa det den ganske Israels Børns Menighed maa høre (og lyde ham).
43Du skal ikke strengeligen regjere over ham, men frygte for din Gud.
10Der ere baade Graae og Udlevede iblandt os, som have levet længere end din Fader.
32Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. Da bævede Moses og turde ikke see derhen.
6Saa hold Herrens din Guds Bud, at vandre i hans Veie og at frygte ham.