3 Mosebok 21:22
(Dog) maa han æde sin Guds Brød, (baade) af de særdeles hellige Ting og af de (andre) hellige Ting.
(Dog) maa han æde sin Guds Brød, (baade) af de særdeles hellige Ting og af de (andre) hellige Ting.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Derfor skal du holde ham hellig, thi han offrer din Guds Brød; han skal være dig hellig, thi jeg, Herren, er hellig, som eder gjør hellige.
23Alligevel skal han ikke komme til Forhænget og ei gaae frem til Alteret, thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme, thi jeg er Herren, som gjør dem hellige.
9Dette skal høre dig til af det særdeles Hellige, af Ilden: Alle deres Offere med alle deres Madoffere og med alle deres Syndoffere og med alle deres Skyldoffere, som de skulle igjengive mig; det skal være dig særdeles helligt, og dine Sønner.
10Paa et særdeles helligt (Sted) skal du æde det; alt Mandkjøn skal æde deraf, det skal være dig en Helligdom.
6Alt Mandkjøn iblandt Præsterne skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, det er en særdeles hellig Ting.
6Den Person, som rører ved det, skal være ureen indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand.
7Og naar Solen gaaer ned, saa er han reen; og siden maa han æde af de hellige Ting, thi det er hans Mad.
21Og ingen Mand, som haver Lyde paa sig, af Arons, Præstens, Sæd, skal gaae frem, at offre Herrens Ildoffere; der er Lyde paa ham, han skal ikke gaae frem, til at offre sin Guds Brød.
6De skulle være hellige for deres Gud, og ikke vanhellige deres Guds Navn; thi de offre Herrens Ildoffere, deres Guds Brød, og (derfor) skulle de være aldeles hellige.
14Men æder Nogen af det Hellige uvidende, da skal han lægge den femte Deel deraf dertil, og give Præsten det tilligemed det Hellige.
15Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren,
16og (ikke) belade sig med Misgjerning (og) Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.
17Og Herren talede til Mose og sagde:
31Og du skal tage Fyldelsens Væder, og koge dens Kjød paa et helligt Sted.
32Og Aron og hans Sønner skulle æde Væderens Kjød, og Brødet, som er i Kurven, for Forsamlingens Pauluns Dør.
33Og de skulle æde disse Ting, formedelst hvilke Forligelsen er skeet, til at fylde deres Hænder, til at hellige dem; og en Fremmed skal ikke æde (dem), fordi de ere hellige.
34Men dersom der levnes af samme Fyldelsens (Offers) Kjød og af Brødet til om Morgenen, da skal du opbrænde det, som er levnet, med Ild; det skal ikke ædes, thi det er helligt.
10Og ingen Fremmed skal æde det Hellige; den, som boer hos Præsten, og en Daglønner skal ikke æde af det Hellige.
11Men naar Præsten haver kjøbt en Person for sine Penge til en Eiendom, da maa den æde deraf; og hver den, som er født i hans Huus, de maae æde af hans Brød.
12Men naar en Præsts Datter bliver en fremmed Mands Hustru, da skal hun ikke æde af de hellige Tings Opløftelse.
16Thi alt en Præsts Madoffer skal være heelt, det skal ikke ædes.
17Og Herren talede til Mose og sagde:
18Tal til Aron og til hans Sønner, og siig: Denne er Syndofferets Lov: Paa det Sted, hvor Brændofferet skal slagtes, skal Syndofferet slagtes for Herrens Ansigt; det er en særdeles hellig Ting.
15Og han skal ikke vanhellige sin Sæd iblandt sit Folk; thi jeg er Herren, som gjør ham hellig.
16Og Herren talede til Mose og sagde:
17Tal til Aron og siig: Naar der er en Mand af din Sæd i deres Slægter, som er Lyde paa, han skal ikke komme nær til, at offre sin Guds Brød.
9Og det skal høre Aron og hans Sønner til, og de skulle æde det paa et helligt Sted; thi det er ham en særdeles hellig Ting af Herrens Ildoffere, til en evig Skik.
25Og I skulle ikke af en Fremmeds Haand offre eders Guds Brød af noget af disse; thi deres Fordærvelse er paa dem, der er Lyde paa dem, de skulle ikke blive behagelige for eder.
26Og Herren talede til Mose og sagde:
13Og han sagde til mig: De Kammere mod Norden (og) de Kammere mod Sønden, som ere mod den afdeelte (Plads), disse ere Helligdommens Kammere, der hvor Præsterne, som ere Herren nær, skulle æde de særdeles hellige Ting; der skulle de lægge de særdeles hellige Ting og Madofferet og Syndofferet og Skyldofferet, thi det er et helligt Sted.
12Og han skal ikke udgaae af Helligdommen, og han skal ikke vanhellige sin Guds Helligdom; thi hans Guds Salveolies Krone er paa ham; jeg er Herren.
17Hvi have I ikke ædet Syndofferet paa det hellige Sted? thi det er en særdeles hellig Ting; og han haver givet eder det, at I skulle bære Menighedens Misgjerning, at I skulle gjøre Forligelse for dem, for Herrens Ansigt.
18See, dets Blod er ikke bragt indenfor i Helligdommen; I skulde jo have ædet det paa et helligt (Sted), saasom jeg haver befalet.
23og eet Stykke Brød, og een Olie-Brødkage, og een tynd Kage, af de usyrede (Brøds) Kurv, som (er) for Herrens Ansigt.
3Men det, som overbliver af Madofferet, skal høre Aron og hans Sønner til; (det er) særdeles helligt af Herrens Ildoffere.
8Og hvo, som det æder, skal bære sin Misgjerning, thi han har vanhelliget Herrens Hellighed; og den samme Person skal udryddes fra sine Folk.
6Da gav Præsten ham det Hellige; thi der var intet Brød uden Skuebrød, som borttoges fra Herrens Ansigt, at man skulde lægge varmt Brød (istedet) paa den Dag, man tog det bort.
12Og Mose sagde til Aron, og til Eleasar og til Ithamar, hans Sønner, de, som vare overblevne: Tager det Madoffer, det, som er levnet af Herrens Ildoffere, og æder det med usyret (Brød) ved Alteret, thi det er en særdeles hellig Ting.
13Men I skulle æde det paa et helligt Sted, thi det er din beskikkede Deel og dine Sønners beskikkede Deel af Herrens Ildoffere; thi saaledes er mig befalet.
29Og du skal hellige dem, at de blive særdeles hellige; hver den, som rører ved dem, skal være hellig.
10Men det, som overbliver af Madofferet, skal høre Aron og hans Sønner til; (det skal være) særdeles helligt af Herrens Ildoffere
4Hvilkensomhelst, der er af Arons Sæd, og han er spedalsk eller haver Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder reen; og den (ikke heller), som rører ved Nogen, der er ureen formedelst Liig, eller den Mand, som Sæd gaaer fra,
2og usyrede Brød og usyrede Kager, blandede med Olie, og usyrede (tynde) Kager, smurte med Olie; dem skal du gjøre af Hvedemæl.
9Dog offrede ikke Høienes Præster paa Herrens Alter i Jerusalem, endskjønt de aade usyrede Brød midt iblandt deres Brødre.
19da skal det skee, naar I æde af Landets Brød, skulle I opløfte en Opløftelse for Herren.
31Og I maae æde det paa alle Steder, I og eders Huus; thi det er eders Løn, istedetfor eders Tjeneste i Forsamlingens Paulun.
32Saa skulle I ikke bære Synd for den Sags Skyld, naar I opløfte det Bedste deraf, og I skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, at I skulle ikke døe.
8Og du skal fremføre det Madoffer, som skal gjøres deraf, for Herren, og man skal føre det hen til Præsten, og han skal bære det frem til Alteret.