Og det skede paa den ottende Dag, da kaldte Mose ad Aron og hans Sønner, og ad de Ældste af Israel.

Og han sagde til Aron: Tag dig en ung Studekalv til Syndoffer, og en Væder til Brændoffer, (begge) uden Lyde, og lad dem føres nær til for Herrens Ansigt.

Og tal til Israels Børn og siig: Tager en Gjedebuk til Syndoffer, og en Kalv og et Lam, (begge) aargamle, uden Lyde, til Brændoffer,

og en Oxe og en Væder til Takoffer, til at offre for Herrens Ansigt, og et Madoffer, blandet med Olie; thi Herren skal idag visseligen sees af eder.

Og de toge det, som Mose havde befalet, foran Forsamlingens Paulun; og al Menigheden kom nær til, og de stode for Herrens Ansigt.

Da sagde Mose: Dette Ord, som Herren haver befalet, skulle I gjøre; saa skal Herrens Herlighed sees af eder.

Og Mose sagde til Aron: Gak nær til Alteret, og gjør dit Syndoffer og dit Brændoffer, og gjør en Forligelse for dig og for Folket; og gjør (siden) Folkets Offer, og gjør en Forligelse for dem, saasom Herren haver befalet.

Og Aron gik nær til Alteret og slagtede Syndofferets Kalv, som var for ham.

Og Arons Sønner førte Blodet hen til ham, og han dyppede sin Finger i Blodet og strøg paa Alterets Horn, og udøste det (øvrige) Blod ved Alterets Fod.

Men af det Fede og Nyrerne og Hinden af Leveren af Syndofferet gjorde han et Røgoffer paa Alteret, saasom Herren befoel Mose.

Og Kjødet og Huden brændte han med Ild, udenfor Leiren.

Og han slagtede Brændofferet, og Arons Sønner overgave Blodet til ham, og han stænkede det paa Alteret omkring.

Og de overgave ham Brændofferet i sine Stykker, og Hovedet, og han gjorde det til et Røgoffer paa Alteret.

Og han toede Indvolden og Benene, og gjorde det til et Røgoffer ovenpaa Brændofferet, paa Alteret.

Og han lod Folkets Offer føre nær til, og tog Bukken, som var Syndofferet for Folket, og slagtede den, og gjorde et Syndoffer deraf, som af den første.

Og han førte Brændofferet nær til, og gjorde derved, som ret var.

Og han førte Madofferet nær til, og tog sin Haand fuld deraf, og gjorde det til et Røgoffer paa Alteret, foruden Morgenens Brændoffer.

Og han slagtede Oxen og Væderen, til Takoffers Offer for Folket; og Arons Sønner overgave Blodet til ham, og han stænkede det paa Alteret omkring.

Men (alt) det Fede af Oxen og af Væderen, (nemlig) Stjerten og (det Fede), det, som skjuler (Indvolden), og Nyrerne, og Hinden og Leveren (toge de).

Og de lagde det Fede paa Brystet, og han gjorde et Røgoffer af det Fede paa Alteret.

Men Brystet og den høire Bov bevægede Aron med en Bevægelse for Herrens Ansigt, ligesom Mose havde befalet.

Og Aron opløftede sine Hænder til Folket og velsignede dem; og han steg ned, der han havde gjort Syndofferet og Brændofferet og Takofferet.

Og Mose og Aron gik til Forsamlingens Paulun, og de gik ud og velsignede Folket, og Herrens Herlighed saaes af alt Folket.

Og Ild udkom fra Herrens Ansigt og fortærede paa Alteret Brændofferet og det Fede; og alt Folket saae det, og de frydede sig, og de faldt ned paa deres Ansigter.