Lukas 12:14
Men han sagde til ham: Menneske! hvo haver sat mig til Dommer eller Deler over eder?
Men han sagde til ham: Menneske! hvo haver sat mig til Dommer eller Deler over eder?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Men En af Folket sagde til ham: Mester! siig min Broder, at han skifter Arv med mig.
27Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: Hvo haver sat dig til en Øverste og Dommer over os?
57Men hvorfor dømme I ikke og af eder selv, hvad Ret er?
15Og han sagde til dem: Seer til og vogter eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i hans Gods, i det, at han haver Overflod.
16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.
17Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.
13Men han svarede og sagde til En af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Penning?
14Tag Dit og gak bort. Men jeg vil give den Sidste ligesom dig.
15Eller haver jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god?
12Og dersom I ikke have været troe i det Fremmede, hvo vil give eder Noget selv at eie?
13Ingen Huussvend kan tjene to Herrer; thi han skal enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
41Men Peder sagde til ham: Herre! siger du denne Lignelse til os, eller ogsaa til Alle?
42Men Herren sagde: Hvo er da den tro og snilde Huusholder, som Herren skal sætte over sit Tyende, at give dem deres tillagte Spise itide?
1Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
2Og han kaldte ham og sagde til ham: Hvi hører jeg dette om dig? Gjør Regnskab for din Huusholdning; thi du kan ikke længere forestaae Huset.
7Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?
8Vil han ikke derimod sige til ham: Bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op omkring dig og opvart mig, saalænge jeg æder og drikker, og derefter maa du æde og drikke?
14Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give, eller ikke give?
18Og en af de Øverste spurgte ham ad og sagde: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
12Men han sagde og til den, som havde budet ham: Naar du gjør Middags- eller Aftens-Maaltid, da indbyd ikke dine Venner, ei heller dine Brødre, ei heller dine Frænder, ei heller rige Naboer, paa det at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igjen, og dig skal vorde Vederlag.
4Hvo er du, som dømmer en fremmed Svend? Han staaer eller falder for sin egen Herre; men han skal blive staaende, thi Gud er mægtig til at holde ham opreist.
29Men han vilde gjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesum: Hvo er da min Næste?
12Een er Lovgiveren, som er mægtig til at frelse og fordømme; hvo er du, som dømmer den Anden?
2Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?
7Men han sagde en Lignelse til Gjæsterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem:
25Og see, en Lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
26Men han sagde til ham: Hvad er skrevet i Loven? hvorledes læser du?
36Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?
15Men der En af dem, som sadde med tilbords, hørte det, sagde han til ham: Salig er den, som æder Brød i Guds Rige.
16Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.
13Men han sagde til dem: Kræver intet Mere, end eder er forordnet.
15I dømme efter Kjødet, jeg dømmer Ingen.
48Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: Hvo er min Moder, og hvilke ere mine Brødre?
17Og Jesus svarede og sagde til dem: Giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er; og de forundrede sig over ham.
44Sandelig siger jeg eder: Han skal sætte ham over alt sit Gods.
28Og de sagde til ham: Af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne Magt, at du gjør disse Ting?
12Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Godset, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset imellem dem.
40Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon, jeg haver Noget at sige dig; men han sagde: Mester, siig frem!
22Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
16Og see, En traadte frem og sagde til ham: Gode Mester! hvadt Godt skal jeg gjøre, at jeg maa have det evige Liv?
17Men han sagde til ham: Hvi kalder du mig god? Ingen er god, uden Een, (nemlig) Gud; men vil du indgaae til Livet, da hold Budene.
7Men de samme Viingaardsmænd sagde til hverandre: Denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel, saa bliver Arven vores.
24Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.
1Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
33Ligesaa derfor hver af eder, som ikke forsager alt det, han haver, kan ikke være min Discipel.
47Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.
27Thi hvilken er størst? den, som sidder tilbords, eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
21Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.
4gjøre I da ikke (ubillig) Forskjel hos eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?
16Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?