Verse 31
Men han sagde til ham: Min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som mit er, er dit.
Referenced Verses
- Matt 20:13-16 : 13 Men han svarede og sagde til En af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Penning? 14 Tag Dit og gak bort. Men jeg vil give den Sidste ligesom dig. 15 Eller haver jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god? 16 Saaledes skulle de Sidste blive de Første, og de Første de Sidste; thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.
- Mark 7:27-28 : 27 Men Jesus sagde til hende: Lad først Børnene mættes, thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde. 28 Men hun svarede og sagde til ham: Jo, Herre! thi og de smaae Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.
- Luk 19:22-23 : 22 Men han sagde til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! du vidste, at jeg er et strengt Menneske, som tager det, jeg ikke lagde, og høster det, jeg ikke saaede; 23 hvi gav du da ikke mine Penge til Vexlebordet? Og naar jeg var kommen, havde jeg indkrævet dem med Rente.
- Rom 9:4 : 4 hvilke ere Israeliter, hvilke den sønlige Udkaarelse og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
- Rom 11:1 : 1 Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. —
- Rom 11:35 : 35 eller hvo gav ham først, at det igjen skulde betales ham?