Lukas 18:24
Men der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: Hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige!
Men der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: Hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Da sagde han: Dette haver jeg holdt altsammen fra min Ungdom af.
22Men der Jesus det hørte, sagde han til ham: Endnu fattes dig Eet; sælg alt det, du haver, og giv Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
23Men der han dette hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig.
21Men Jesus saae paa ham, og elskede ham og sagde til ham: Een Ting fattes dig; gak bort, sælg hvad du haver og giv de Fattige (det), saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig og tag Korset op.
22Men han blev ilde tilfreds over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23Og Jesus saae sig om og sagde til sine Disciple: Hvor vanskeligen skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige!
24Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus svarede igjen og sagde til dem: Børn! hvor vanskeligt er det, at de, som forlade sig paa Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
25Det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
26Da forfærdedes de end meget mere og sagde til hverandre: Hvo kan da blive salig?
27Men Jesus saae paa dem og sagde: For Menneskene er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige hos Gud.
20Da siger den unge Karl til ham: Det haver jeg holdt altsammen fra min Ungdom af; hvad fattes mig endnu?
21Jesus sagde til ham: Vil du være fuldkommen, da gak hen, sælg hvad du haver og giv Fattige det, og du skal have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
22Men der den unge Karl hørte det Ord, gik han bedrøvet bort, thi han havde meget Gods.
23Da sagde Jesus til sine Disciple: Sandelig siger jeg eder, at en Rig kommer vanskelig ind i Himmeriges Rige.
24Atter siger jeg eder: Det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
25Men der hans Disciple hørte det, bleve de saare forfærdede og sagde: Hvo kan da blive salig?
26Da saae Jesus paa dem og sagde: For Menneskene er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.
25Thi det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
26Men de, som det hørte, sagde: Hvo kan da blive salig?
27Men han sagde: Hvad som er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.
24Men vee eder, I Rige! thi I have eders Trøst borte.
41Og da Jesus havde sat sig lige over for (Templets) Kiste, saae han, hvorledes Folket lagde Penge i Kisten; og mange Rige lagde meget (derudi).
1Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.
2Men han saae og en arm Enke, som lagde to Skjærve deri.
3Og han sagde: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt Mere end Alle.
15Og han sagde til dem: Seer til og vogter eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i hans Gods, i det, at han haver Overflod.
16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.
17Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.
20Og han løftede sine Øine op over sine Disciple og sagde: Salige ere I Fattige! thi Guds Rige er eders.
23Men der sagde En til ham: Herre! mon de ere faa, som blive salige? Da sagde han til dem:
24Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind, og skulle ikke kunne.
21Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.
17Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et Barn, kommer ingenlunde derind.
18Og en af de Øverste spurgte ham ad og sagde: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
1Velan nu, I Rige, græder og hyler over de Elendigheder, som komme over eder!
16Og see, En traadte frem og sagde til ham: Gode Mester! hvadt Godt skal jeg gjøre, at jeg maa have det evige Liv?
43Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt mere derudi, end alle de, som lagde i Kisten.
9Men de, som ville vorde rige, falde i Fristelse og Snare og mange daarlige og skadelige Begjæringer, som nedsænke Menneskene i Ødelæggelse og Fordærvelse;
17Og der han var udgangen paa Veien, løb En til, og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
24Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.
1Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
37Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes.
19Men der var et rigt Menneske, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde.
19og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og indbrydende Begjærligheder til de andre Ting qvæle Ordet, og det bliver uden Frugt.
22Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.
33Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes.
15Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et lidet Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.
15Men der En af dem, som sadde med tilbords, hørte det, sagde han til ham: Salig er den, som æder Brød i Guds Rige.
14Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.
25Thi hvo, som haver, ham skal gives, og hvo, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver.