Lukas 4:32
Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi hans Tale var med Myndighed.
Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi hans Tale var med Myndighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Og de gik ind i Capernaum; og strax om Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte.
22Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.
23Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit
35Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.
36Og der kom en Rædsel over Alle, og de talede med hverandre og sagde: Hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud?
37Og Rygtet om ham udspredtes alle vegne i det omkringliggende Land.
26Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst og foer ud af ham.
27Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: Hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.
28Men hans Rygte udkom strax i alt det omkringliggende Land i Galilæa.
28Og det begav sig, der Jesus havde fuldendt disse Ord, forundrede Folket sig saare over hans Lærdom.
29Thi han lærte dem, som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.
31Og han kom ned til Capernaum, en Stad i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.
33Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.
43Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.
18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.
1Og han begyndte atter at lære ved Søen, og meget Folk forsamledes til ham, saa at han maatte træde ind i Skibet og sidde paa Søen; og alt Folket var paa Landet ved Søen.
2Og han lærte dem meget ved Lignelser og sagde til dem i sin Underviisning:
54Og han kom til sit Fædreneland og lærte dem i deres Synagoge, saa at de forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne saadan Viisdom og de kraftige Gjerninger?
2Og der Sabbaten kom, begyndte han at lære i Synagogen; og Mange, som hørte det, forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne Saadant? og hvad er det for en Viisdom, som ham er given, at ogsaa saadanne kraftige Gjerninger skee ved hans Hænder?
8Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
17Og det begav sig paa en af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som vare komne fra alle Byer i Galilea og Judæa, og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var (virksom) til at læge dem.
47Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare paa hans Forstand og Gjensvar.
14Og Jesus kom tilbage i Aandens Kraft til Galilæa; og Rygtet om ham kom ud i alt det omkringliggende Land.
15Og han lærte i deres Synagoger og blev priset af Alle.
33Og der var et Menneske i Synagogen, som havde en ureen Djævels Aand, og raabte med høi Røst
15og at have Magt til at helbrede Sygdomme og til at uddrive Djævle.
21Men han begyndte at sige til dem: Idag er denne Skrift gaaet i Opfyldelse for eders Øren.
22Og de gave ham alle Berømmelse, og forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og sagde: Er ikke denne Josephs Søn?
41Og de frygtede saare og sagde til hverandre: Hvo er da denne, at baade Veiret og Søen ere ham lydige?
27Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?
13Og han gik ud igjen til Søen; og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.
39Og han prædikede i deres Synagoger udi hele Galilæa og uddrev Djævle.
13Men der de saae Petri og Johannis Frimodighed, og havde faaet at vide, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig; og de kjendte dem, at de havde været med Jesu.
2Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?
34Og han helbredede Mange, som havde ondt af adskillige Sygdomme, og uddrev mange Djævle og lod Djævlene ikke tale; thi de kjendte ham.
1Men han kaldte sine tolv Disciple tilsammen, og gav dem Magt og Myndighed over alle Djævle og til at helbrede Sygdomme,
16Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham; og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredede alle dem, som havde ondt,
1Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over de urene Aander, at uddrive dem, og helbrede al Sygdom og Skrøbelighed.
37Og de forundrede sig overmaade og sagde: Han haver gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.
26Og de kunde ikke fange ham i hans Ord i Folkets Nærværelse; og de forundrede sig over hans Svar og taug.
6Og han forundrede sig over deres Vantro, og gik omkring i Byerne og lærte.
26Og en stor Forfærdelse betog dem Alle, og de prisede Gud, og de bleve fulde af Frygt og sagde: Vi have idag seet utrolige Ting.
9Thi en Rædsel var kommen paa ham og paa alle dem, som vare med ham, formedelst den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre,
28Og de sagde til ham: Af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne Magt, at du gjør disse Ting?
23Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
11Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: Du er den Guds Søn.
32Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de Alle, som havde ondt, og de Besatte til ham.
35Da gik de ud at see det, som var skeet, og kom til Jesum og fandt det Menneske, som Djævlene vare farne ud af, siddende paaklædt og ved Sands hos Jesu Fødder; og de forfærdedes.
48Og de fandt ikke, hvad de skulde gjøre; thi alt Folket hængte ved ham og hørte ham.
25Da sagde han til dem: Hvor er eders Tro? Men de frygtede og forundrede sig, og sagde til hverandre: Hvo er dog denne? Thi han byder baade over Vind og Vand, og de ere ham lydige.