Lukas 5:21
Og de Skriftkloge og Pharisæerne begyndte at tænke og sagde: Hvo er denne, som taler Guds-Bespottelser? hvo kan forlade Synder, uden Gud alene?
Og de Skriftkloge og Pharisæerne begyndte at tænke og sagde: Hvo er denne, som taler Guds-Bespottelser? hvo kan forlade Synder, uden Gud alene?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladte.
6Men der vare Nogle af de Skriftkloge, som sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:
7Hvi taler denne saadanne Guds-Bespottelser? Hvo kan forlade Synder, uden Een, nemlig Gud?
8Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?
9Hvilket er lettere? at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladte? eller at sige: Staa op, og tag din Seng op og vandre?
10Men paa det at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt til at forlade Synder paa Jorden, —sagde han til den Værkbrudne: —
11Jeg siger dig: Staa op, og tag din Seng op og gak til dit Huus.
20Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladte.
48Men han sagde til hende: Dine Synder ere dig forladte.
49Da begyndte de, som sadde tilbords med ham, at sige ved sig selv: Hvo er denne, som endog forlader Synder?
2Og see, de førte en Værkbruden til ham, som laae paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder ere dig forladte.
3Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.
4Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?
5Thi hvilket er lettere? at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Staa op og vandre?
6Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synderne, — da siger han til den Værkbrudne: Staa op, og tag din Seng og gak til dit Huus.
22Men der Jesus fornam deres Tanker, svarede han og sagde til dem: Hvad tænke I udi eders Hjerter?
23Hvilket er lettere? at sige: Dig ere dine Synder forladte? eller at sige: Staa op og vandre?
24Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synder, — sagde han til den Værkbrudne: — Jeg siger dig: Staa op, tag din Seng op og gak til dit Huus.
25Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.
28Sandelig siger jeg eder: Alle Synder kunne forlades Menneskens Børn, ogsaa Bespottelser, i hvor store Bespottelser de end tale.
29Men hvo, som taler bespotteligt mod den Hellig-Aand, haver evindelig ingen Forladelse, men er skyldig til en evig Dom. —
31Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelse imod Aanden skal ikke forlades Menneskene.
32Og hvo, som taler Noget imod Menneskens Søn, det skal forlades ham; men hvo, som taler imod den Hellig-Aand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden, ei heller i den tilkommende.
23Dersom I forlade Nogle deres Synder, ere de dem forladte; dersom I beholde Nogle deres (Synder), ere de dem beholdne.
17Og det begav sig paa en af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som vare komne fra alle Byer i Galilea og Judæa, og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var (virksom) til at læge dem.
3Og Jesus tog til Orde og talede til de Lovkyndige og Pharisæerne, og sagde: Mon det er tilladt at helbrede om Sabbaten?
11Han svarede dem: Den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: Tag din Seng op og gaa.
12Da spurgte de ham: Hvo er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng op og gaa?
7Men de Skriftkloge og Pharisæerne toge vare paa ham, om han vilde helbrede om Sabbaten, paa det de kunde finde Klagemaal mod ham.
8Men han vidste deres Tanker og sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: Reis dig og staa frem iblandt os! Men han reiste sig og stod frem.
10Og hver den, som taler et Ord imod Menneskens Søn, ham skal det forlades, men hvo, som taler bespottelig imod den Hellig-Aand, ham skal det ikke forlades.
16Og der de Skriftkloge og Pharisæerne saae, at han aad med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: Hvad (er dette), at han æder og drikker med Toldere og Syndere?
2Og Pharisæerne og de Skriftkloge knurrede og sagde: Denne annammer Syndere og æder med dem.
4Og han sagde til dem: Er det tilladt om Sabbaterne at gjøre Godt, eller at gjøre Ondt? at frelse et Liv, eller at slaae ihjel? Men de taug.
30Og deres Skriftkloge og Pharisæerne knurrede imod hans Disciple og sagde: Hvorfor æde og drikke I med Toldere og Syndere?
31Og Jesus svarede og sagde til dem: De Karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt.
11Og der Pharisæerne saae det, sagde de til hans Disciple: Hvi æder eders Mester med Toldere og Syndere?
16Derfor sagde Nogle af Pharisæerne: Dette Menneske er ikke af Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten. Andre sagde: Hvorledes kan et syndigt Menneske gjøre saadanne Tegn? Og der var Splid iblandt dem.
24Og Pharisæerne sagde til ham: See, hvorfor gjøre de om Sabbaterne det, som ikke er tilladt?
2Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?
45Og der de Ypperstepræster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem.
26Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ei heller forlade eder eders Overtrædelser.
27Og de kom atter til Jerusalem, og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham.
28Og de sagde til ham: Af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne Magt, at du gjør disse Ting?
5Men de overveiede ved sig selv og sagde: Sige vi: Af Himmelen, da siger han: Hvorfor troede I ham da ikke?
8Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
23Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
31Og de tænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han: Hvi troede I ham da ikke?
41Men der Pharisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
18Derfor søgte da Jøderne end mere at slaae ham ihjel, fordi han ikke aleneste brød Sabbaten, men og kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.