Lukas 7:32
De ere de smaae Børn lige, som sidde paa Torvet, og raabe til hverandre og sige: Vi pebe for eder, og I vilde ikke dandse, vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde.
De ere de smaae Børn lige, som sidde paa Torvet, og raabe til hverandre og sige: Vi pebe for eder, og I vilde ikke dandse, vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
16Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den er lig de smaae Børn, som sidde paa Torvene, og raabe til deres Staldbrødre og sige:
17Vi Pibede for eder, og I vilde ikke dandse; vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde.
18Thi Johannes kom; han hverken aad eller drak, og de sige: Han haver Djævelen.
19Menneskens Søn kom; han æder og drikker, og de sige: See, hvilken Fraadser (er det) Menneske, og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven! — Og Viisdommen er retfærdiggjort af sine Børn.
20Da begyndte han at skamme de Stæder ud, i hvilke hans fleste kraftige Gjerninger vare gjorte, fordi de havde ikke omvendt sig.
31Men Herren sagde: Med hvem skal jeg derfor ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ere de lige?
33Thi Johannes den Døber kom, og hverken aad Brød eller drak Viin; og I sige: Han haver Djævelen.
34Menneskens Søn er kommen, æder og drikker; og I sige: See, (det Menneske er) en Fraadser og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven.
31Hvilken af de To gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: Den første. Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skjøger gaae før eder i Guds Rige.
32Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skjøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det eder alligevel ikke derefter, saa at I kunde have troet ham.
33Men de sagde til ham: Hvorfor faste Johannis Disciple saa ofte og bede, og Pharisæernes ligesaa, men dine æde og drikke?
34Men han sagde til dem: Kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, saalænge Brudgommen er hos dem?
32Og see, du er dem som hendes Kjærlighedssang, der haver en deilig Røst, og som kan vel lege; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gjøre efter dem.
14Da kom Johannis Disciple til ham og sagde: Hvi faste vi og Pharisæerne meget, men dine Disciple faste ikke.
15Og Jesus sagde til dem: Kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.
30og de, der græde, som de, der ikke græde; og de sig glæde, som de, der ikke glæde sig; og de, der kjøbe, som de, der ikke beholde;
25Vee eder, I, som ere mætte! thi I skulle hungre. Vee eder, I, som nu lee! thi I skulle sørge og græde.
26Da skulle I begynde at sige: Vi aade og drak for dine Øine, og du lærte paa vore Gader.
24Men der Johannis Bud gik bort, begyndte han at tale til Folket om Johannes: Hvad ere I udgangne i Ørkenen at see? et Rør, som bevæges af Vinden?
25Eller hvad ere I udgangne at see? et Menneske iført bløde Klæder? See, de, som leve i herlige Klæder og i Vellyst, ere i Kongernes Gaarde.
18Og Johannis Disciple og Pharisæernes fastede; og de kom og sagde til ham: Hvorfor faste Johannis Disciple og Pharisæernes, men dine Disciple faste ikke?
19Og Jesus sagde til dem: Mon Bryllupsfolkene kunne faste den Stund, Brudgommen er hos dem? Saalænge de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.
3Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.
12Og Harpe og Psalter, Tromme og Pibe og Viin var i deres Gjæstebud, men de vilde ikke see til Herrens Gjerning, og de saae ikke hans Hænders Gjerning.
7Men der disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Folket om Johannes: Hvad ere I udgangne i Ørken at see? et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
14Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.
36Hvad er det for en Tale, at han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde (mig); og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?
7Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke.
15Vort Hjertes Glæde holdt op, vor Dands er vendt til Sorrig.
7Men han sagde en Lignelse til Gjæsterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem:
12Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
7Derfor sagde han til Folket, som gik ud for at døbes af ham: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede?
28Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: I Jerusalems Døttre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn.
20Sandelig, sandelig siger jeg eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde.
6Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
28Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men eder at være udstødte udenfor.
6Og naar I vilde æde, og naar I vilde drikke, have I da ikke ædet og drukket?
27Og du skal tale til dem alle disse Ord, og de skulle ikke høre dig, og du skal kalde ad dem, men de skulle ikke svare dig.
46Men hvi kalde I mig Herre, Herre, og gjøre ikke, hvad jeg siger?
12De opløfte (deres Røst) ved Tromme og Harpe, og glæde sig ved Orgels Lyd.
13Og det skede, saasom han lod udraabe, og de hørte ikke, saaledes maatte de og raabe, men jeg vilde ikke høre, sagde den Herre Zebaoth.
9Føler eders Elendighed, og sørger og græder; eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse!
13Da skal en Jomfru glædes i Dands, og unge Karle og Gamle tillige; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde, og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.
11Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd.
3Hvi fastede vi, og du saae det ikke? (hvi) plagede vi vor Sjæl, og du vil ikke vide det? see, paa den Dag, I faste, finde I (eders) Lyst og kræve alle eders (besværlige) Arbeider.
8Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter,
38Og han kom i Synagoge-Forstanderens Huus og saae Bulder og dem, som græd og hylede meget.
21Salige ere I, som nu hungre! thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde! thi I skulle lee.
36Men han sagde og en Lignelse til dem: Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon; ellers river baade det nye (det gamle) sønder, og Kluden af det nye skikker sig ikke paa det gamle.