Markus 14:35

Original Norsk Bibel 1866

Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mark 14:41 : 41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.
  • Hebr 5:7 : 7 Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,
  • Åp 4:10 : 10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder paa Thronen, og tilbede ham, som lever i al Evighed, og kaste deres Kroner ned for Thronen, sigende:
  • Åp 5:14 : 14 Og de fire Dyr sagde: Amen! Og de fire og tyve Ældste faldt ned og tilbade ham, som lever i al Evighed.
  • Luk 17:15-16 : 15 Men Een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage og prisede Gud med høi Røst. 16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan.
  • Apg 10:25-26 : 25 Men som det skede, at Petrus gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder og tilbad. 26 Men Petrus reiste ham op og sagde: Staa op; jeg er og selv et Menneske.
  • 1 Mos 17:3 : 3 Da faldt Abram paa sit Ansigt; og Gud talede med ham og sagde:
  • 5 Mos 9:18 : 18 Og jeg faldt ned for Herrens Ansigt, som første (Gang), fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ei Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede, at gjøre det Onde for Herrens Øine, at opirre ham.
  • 1 Krøn 21:15-16 : 15 Og Gud sendte en Engel til Jerusalem til at fordærve den, og som han fordærvede den, saae Herren (dertil), og ham angrede det Onde, og han sagde til Engelen, som fordærvede: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel stod hos Ornans, den Jebusiters, Lade. 16 Der David opløftede sine Øine og saae Herrens Engel staae imellem Jorden og imellem Himmelen, og hans dragne Sværd i hans Haand, udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sække, paa deres Ansigt.
  • 2 Krøn 7:3 : 3 Der alle Israels Børn saae Ilden nedfalde og Herrens Herlighed over Huset, da bøiede de sig ned med Ansigterne til Jorden mod Gulvet, og tilbade og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig.
  • Matt 26:39 : 39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Matt 26:36-46
    11 vers
    92%

    36Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: Sætter eder her, imedens jeg gaaer bort derhen og beder.

    37Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes.

    38Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig.

    39Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.

    40Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig?

    41Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    42Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!

    43Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øine vare betyngede.

    44Og han lod dem blive, og gik atter hen og bad tredie Gang og talede de samme Ord.

    45Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.

    46Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

  • Mark 14:36-42
    7 vers
    89%

    36Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil).

    37Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?

    38Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    39Og han gik atter hen og bad, og sagde de samme Ord.

    40Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

    41Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.

    42Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

  • Luk 22:39-46
    8 vers
    86%

    39Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.

    40Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: Beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

    41Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

    42Fader, vil du tage denne Kalk fra mig! — dog skee ikke min Villie, men din!

    43Men en Engel af Himmelen blev seet af ham og styrkede ham.

    44Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.

    45Og der han var opstanden fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

    46Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

  • Mark 14:31-34
    4 vers
    85%

    31Men han sagde end ydermere: Dersom jeg end skulde døe med dig, vil jeg dog ikke fornegte dig. Men ligesaa sagde de og alle.

    32Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: Sætter eder her, indtil jeg faaer bedet.

    33Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes.

    34Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager.

  • Mark 1:35
    75%

    35Og aarle, der det endnu var høi Nat, stod han op, gik ud, og gik hen til et øde Sted og bad der.

  • Hebr 5:7
    75%

    7Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,

  • Joh 12:27
    75%

    27Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time.

  • Luk 6:12
    73%

    12Men det begav sig i de Dage, at han gik ud til Bjerget at bede; og han blev Natten over i Bønnen til Gud.

  • Matt 26:53-54
    2 vers
    71%

    53Eller mener du, at jeg ikke kan nu bede min Fader, at han skulde tilskikke mig mere end tolv Legioner Engle?

    54Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes? thi det bør saaledes gaae til.

  • Luk 5:16
    71%

    16Men han veg bort i Ørkenerne og bad.

  • Joh 18:1
    71%

    1Der Jesus havde talet dette, gik han ud med sine Disciple over den Bæk Kedron, hvor en Urtegaard var, i hvilken han og hans Disciple gik ind.

  • Mark 15:34
    71%

    34Og ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?

  • Mark 14:26
    71%

    26Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

  • Matt 14:23
    71%

    23Og der han havde ladet Folket fare, gik han afsides op paa et Bjerg for at bede. Men der det var blevet Aften, var han alene der.

  • Matt 17:14
    70%

    14Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:

  • Mark 14:21
    70%

    21Menneskens Søn gaaer vel bort, ligesom der er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, om han ikke var født.

  • Matt 27:46
    69%

    46Men ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?

  • Luk 21:36
    69%

    36Derfor vaager til enhver Tid og beder, at I maae agtes værdige til at undflye alle disse Ting, som skulle skee, og blive bestaaende for Menneskens Søn!

  • Joh 17:1
    69%

    1Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;

  • Joh 19:17
    69%

    17Og han bar sit Kors og gik ud til det Sted, som kaldes Hovedpandested, hvilket kaldes paa Ebraisk Golgatha,

  • Luk 22:22
    69%

    22Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det samme Menneske, ved hvilket han bliver forraadt!

  • Sal 22:1
    69%

    1Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.

  • Luk 11:1
    69%

    1Og det begav sig, der han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, der han lod af: Herre! lær os at bede, som Johannes og lærte sine Disciple.